Torsdag blev der sat navne på ministrene i den nye regering. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne er nu udenrigsminister, og Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet, der før var klimaminister, er nu minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
”Det her er ikke bare en lille styrkelse af udenrigstjenesten, det er en kolossal styrkelse af udenrigstjenesten. Der står jo også i regeringsgrundlaget, at det danske diplomati skal styrkes. Og det tolker jeg jo på den måde, at der skal investeres flere ressourcer i udenrigstjenestens drift.”
Sådan lyder det fra Martin Marcussen, der er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. Han har blandt andet specialiseret sig i udenrigstjenesten.
Solid erfaring
Begge har solid international erfaring og det er en stor fordel, mener Martin Marcussen. For normalt er det sådan at nye ministre på Asiatisk Plads – det være sig udenrigsministre, udviklingsministre, ministre for nordisk samarbejde og hvad der ellers har været i årenes løb – har brug for et halvt til et helt år inden de er helt oppe i omdrejninger. Sådan vil det nok ikke være i denne omgang, mener han.
Både Lars Løkke Rasmussen og Dan Jørgensen har mere politisk indflydelse end en del af deres forgængere har haft. Det betyder ifølge Martin Marcussen, at de vil kunne tale mere frit – at de så at sige ikke altid behøver at spørge hjemme, før de kan udtale sig.
”Det vil sige, at vi kan forvente, at udenrigspolitikken og udviklingspolitikken bliver kommunikeret meget klarere og meget stærkere fremover. Og det er en fantastisk styrke for et ministerium. Altså dets arbejde bliver forklaret til befolkningen, der jo skal betale for det.”
Og det er nødvendigt i forhold til udviklings- og udenrigsområdet, mener han. For når man spørger vælgerne, hvad der er afgørende for, hvor de sætter deres kryds på stemmesedlen, så er de to områder stort set altid meget langt ned af listen. Han mener, at de nye ministre kan være med til at vende det billede, og øge den folkelige forankring i de to områder.
Hele ministeriet er styrket
Bundlinjen er ifølge Martin Marcussen, at Udenrigsministeriet står betydeligt stærkere nu, end det har gjort længe. Han fremhæver departementchef Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som blev udnævnt i marts.
”Han er en rigtig stærk departementchef, som har en kæmpestor integritet og er meget anerkendt. Han er ikke sådan én, som Barbara Bertelsen (statsministeriets departementchef, red.) kan køre rundt med. Og nu får de så også en meget, meget stærk minister. De to ting sammen er fuldstændig uvurderligt for ministeriet,” siger han.
Som tidligere både stats- og finansminister har Lars Løkke Rasmussen en anden pondus end nogen tidligere ministere i mange år har haft, og det vil blive svært for den nuværende finansminister, Nikolai Wammen, at sige nej til ham. For hvis Lars Løkke Rasmussen kommer med en plan, så vil han nok også komme med forslag til, hvor pengene skal komme fra, fordi han kender linjerne i finansloven på rygraden.
Hvornår har vi sidst haft en udenrigsminister med sådan en politisk tyngde?
”Vi skal tilbage til Per Stig Møller (K), Niels Helveg Petersen (Rad) og så selvfølgelig Uffe Ellemann Jensen. Det var tre meget stærke og markante udenrigsministre. De var alle partiformænd, og det giver i sig selv en god placering i regeringen. Men de sad der også i ganske mange år og opbyggede en stor kapacitet.”
”Lars Løkke Rasmussen kommer ind med et kæmpestort internationalt netværk, og det er en styrke.”
Udenrigstjeneste samlet under ét tag
Ser man på det fra ministeriets side, så er det er klar styrkelse, at udviklingsministerposten har fået koblet global klimapolitik på sig, siger han.
”Det gamle” klimaministerium havde så at sige sin egen lille udenrigstjeneste, som havde med klimaspørgsmål på EU-niveau og globalt plan at gøre. Det kommer nu over i Udenrigsministeriet. Det betyder, at der kommer flere ansatte og flere ressourcer til ministeriet, siger han.
”Så kan man håbe på, at der også kommer nye penge til klimaområdet. For i øjeblikket er det jo sådan, at pengene til de globale klimaspørgsmål kommer fra udviklingsbistanden.”
”Der er en masse huller i den pose, der hedder udviklingsmidler. Så pengene siver ud i alle mulige retninger. Den grundlæggende kerne i vores udviklingspolitik er fattigdomsbekæmpelse – det står på første linje i loven om udviklingsbistand. Men det trænges mere og mere i baggrunden.”
Et ’tipping point’
Da ambassadør Peter Taksøe-Jensen i 2016 leverede sin omfattende analyse af udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2016 blev det klart, at udenrigstjenesten var blevet beskåret med 800 millioner kroner i årene fra 2001.
Det var en beskæring på 30 procent. Det havde gjort den danske udenrigstjeneste til den mindste i Skandinavien i forhold til, hvor mange penge vi brugte på det per indbygger.
I de seneste år er trenden vendt, og nu er ministeriets midler nogenlunde konstante, forklarer han.
”Men nu tror jeg faktisk, at vi har nået et tipping point, for der står simpelthen har indskrevet i regeringsgrundlaget, at der skal investeres mere i dansk diplomati. Og kobler man det med den nye politiske ledelse, så er det ret markant.”
Et projekt til Lars
”Det eneste, der bekymrer mig er, om Lars Løkke Rasmussen kan bevare interessen for området. For i modsætning til mange andre områder, så er det her ikke ét, hvor man skaber synlige forandringer fra dag til dag. Han vil gerne se handling og resultater, og så videre til næste projekt. Det er tit svært at se resultater på udenrigsområdet, og resultaterne viser sig ofte først på meget lang sigt.”
”Så for at fastholde hans opmærksomhed tænker jeg, at der skal være et stort projekt, som virkelig kan holde ham til ilden. Det kunne være genopbygningen af Ukraine. For på et eller andet tidspunkt stopper krigen, og så får Danmark en vigtig rolle i genopbygningen. Det kan for eksempel være i byen Mykolaiv. Et håndgribeligt projekt, hvor han kan være med til at sætte dagsordenen. Det tror jeg kan holde ham til ilden.”
”Men den daglige rutine med lange kedelige møder i FN, NATO og EU – jeg tror det kan slå hans interesse ihjel, mens en stort projekt i Ukraine kan holde ham kørende i mange år.”
