NEW YORK: I fem dage har diplomater, aktivister og eksperter tygget sig igennem rapporter og sammenlignet erfaringer i mødelokalerne i kælderen under FN’s hovedkvarter i New York. Der bliver gjort status over fremskridt på seks af de 17 Verdensmål. Og i år er det seks af de allervigtigste mål, der bliver gransket. Det er klimaforandringer og ulighed, fred og skolegang til alle, ordentligt arbejde og finansiering af hele forsøget på at skabe bedre liv for alle jordens mennesker.
Der er nu gået næsten fire år, siden verdens lande satte sig for at nå de 17 mål inden 2030. Velviljen er stor. Verdensmålene er virkelig slået igennem hos politikere, i civilsamfundet og i erhvervslivet. Men indtil videre er det mest pæne ord og hensigtserklæringer, viser en rapport, som FN’s generalsekretær, António Guterres, har fået udarbejdet til mødet.
Klimaforandringer forstærker konflikter
Der sker fremskridt, men det er mindre fremskridt inden for afgrænsede områder. Som kursen er sat nu, er der ikke et overordnet mål, der bliver nået inden 2030. Selveste kernen i Verdensmålene at alle skal med, leave no one behind, ja det er indtil videre en smuk drøm. De fattigste lande og de mest udsatte mennesker er ved at blive hægtet helt af udviklingen. De fattigste, etniske og religiøse mindretal, oprindelige folk og for eksempel mange af verdens over 70 millioner flygtninge og fordrevne er slet ikke nævnt i Verdensmålene.
Verdensmål 13 om klimaforandringer er tidens helt store emne, også her i New York. Det er med god grund. Hvis klimaforandringerne ikke bliver bremset, ja så er der stort set ikke en chance for at nå nogen af de andre mål. Klimaforandringerne forstærker konflikter og udløser katastrofer. Klimaforandringer skaber fattigdom og sult. Kurverne for verdens udledning af klimagasser peger stadig opad i stedet for nedad. Og der investeres stadigt flere penge i fossile brændstoffer end i ren energi.
Men det gælder også den anden vej rundt. Fremskridt på klimaområdet er afhængige af, at der sker fremskridt på andre områder. Ekstrem ulighed, konflikt, fattigdom, mangel på uddannelse og viden, dårlig ledelse og alle de andre store udfordringer bremser også for klimaområdet. Problemerne hænger sammen, og det gør løsningerne også.
Klimaet tager opmærksomheden
Det er kampen for at begrænse klimaforandringerne, der får størst opmærksomhed og suger flest penge til sig. Slet ikke tilstrækkelige midler, men nok til at andre områder føles drænet. Og nok til at udløse bekymring for, at klimadagsordenen er ved at drukne andet vigtigt arbejde.
Det Internationale Institut for Bæredygtig Udvikling, IISD, en uafhængig tænketank, der følger udviklingen over hele verden, peger på, at klimaspørgsmålet har sit helt eget spor i FN med Paris-aftalen, og at det derfor naturligt står stærkere end de andre mål.
Når alverden stats- og regeringschefer mødes til generalforsamling til september, skal de også først til topmøde om klima og derefter til topmøde om bæredygtig udvikling generelt. På den måde har FN’s generalsekretær også selv understreget, at klima står over alt andet.
En NGO-repræsentant fra Bangladesh ser en anden grund til, at klima overskygger de fleste andre emner. Det er der pengene er, siger han til mig. Det er på klimaområdet, de store virksomheder ser muligheder for at tjene mange penge på nye løsninger, siger han. Og derfor er klimaområdet også tiltrækkende for de lande, der både har pengene, teknologisk viden og de rette virksomheder. Men han er enig med de fleste andre herovre. Klima er et fuldstændigt afgørende emne. Det må bare ikke drukne alt andet.
Danmark er stille
Nu er de tekniske diskussioner ved at være afsluttet her i New York, og politikerne gør deres indtog. Ikke så mange, som arrangørerne i FN måske havde ønsket. Selv om det såkaldte høj-niveau møde er et af de største møder, der bliver organiseret hvert år i FN, ja så fungerer det i år blot som opvarmning til topmøderne til september.
Danmarks regering sender for eksempel ingen minister, og Danmark har slet ikke talt ved nogen af de officielle møder i disse første fem dage. Kun ved nogle af sidemøderne.
Og i sin rapport ser FN’s generalsekretær Antonio Guterres også fremad. Når verdens topledere samles til september, må de tage sig en alvorlig snak om verdens gang. De skal forpligte sig til multilateralismen, til forebyggelse og diplomati. Og de må udvise større ambitioner, når det gælder verdensmålene. Specielt når det gælder klimaforandringer og Paris-aftalen, lyder det fra generalsekretæren.
Se FN’s seneste Sustainable Development Goals Report her
Læs mere om FN’s 17 Verdensmål her
