Klima, miljø og migration sætter sig på dansk udviklingsbistand

Jesper Heldgaard

31. august 2021

Læsetid: 3 min

Der skal yderligere turbo på den omstilling af det danske udviklingssamarbejde, regeringen indledte ved sin tiltræden i 2019, og det kommer især to områder til gode: Det grønne (miljø og klima) og migration, nærområder og alt, hvad dertil hører.

De to prioriteter gennemsyrer fuldstændigt finanslovsforslagets langt over 100 sider om næste års udviklingssamarbejde og Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2022, som ligesom finanslovsforslaget blev offentliggjort mandag.

I mange tilfælde lykkes det ligefrem regeringen at få migrationsindsatser til at gå hånd i hånd med indsatser, der skal gavne miljøet – og omvendt. Derimod er retorikken på de punkter, der traditionelt har præget udviklingssamarbejdet, knapt så sprudlende. Ord som udvikling og fattigdom har i høj grad måtte vige pladsen for de nye prioriteter.

Voldsom grøn satsning – men ikke additionel
Da Danmark senest havde en ’blå finanslov’ (i 2019), var der afsat 630 millioner kroner til ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer”. Næste år vil regeringen mere end 3-doble det tal til næsten 2 milliarder kroner. Det er et løft på 400 millioner kroner i forhold til i år. Og her stopper ’grønningen’ af den danske bistand ikke: I 2023 er målet, at 30 procent af den samlede udviklingsbistand skal være grøn, de 25 procent til klima, de resterende 5 til miljø.

Regeringen har også lyttet til et ønske fra mange udviklingslande om at prioritere bistand til klimatilpasning, som mindst 60 procent af den samlede klimabistand skal gå til. Dermed sættes der loft over, hvor stor en del, der kan gå til reduktioner af udledninger af drivhusgasser, som typisk efterspørges af de bedrestillede udviklingslande.

Blandt de mange øvrige grønne tiltag er, at regeringen – som et led i den omlægning af udenrigstjenesten, regeringen varslede i sidste uge – vil styrke bemandingen på tre danske ambassader i Afrika med et årsværk, der skal arbejde med klima og grøn omstilling. De skal til henholdsvis Kenya, Etiopien og Burkina Faso.

Selv om finanslovsforslaget formentlig vil vække glæde hos mange grønne organisationer og regeringens støttepartier, så er der et enkelt, men centralt krav herfra, den ikke leverer på, nemlig at klimabistanden skal ligge ud over de 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst, Danmark i årevis har givet i udviklingsbistand. Det er ifølge kritikere kravet for, at klimabistanden kan kaldes additionel. Omvendt fastholder regeringen, at ekstra klimabistand er additionel, også selv om den er inden for 0,7 procent-rammen.

Det andet store slagnummer: Migration
Endnu flere skal hjælpes i nærområderne, hedder det gang på gang i regeringens oplæg. Målet er, at der ”bruges 3,5 milliarder kroner mere på indsatser inden for migration, nærområder og skrøbelige stater i 2025. Det sker med den ambition, at færre bliver nødt til at flygte, og at flere kan skabe sig en fremtid i deres hjemland i stedet for at søge en ny tilværelse i Europa.”

Regeringen fremhæver, at den, siden den tiltrådte, allerede har øget bistanden til migration, nærområder og skrøbelige stater med mere end 1,1 milliarder kroner og nu afsætter 400 millioner ekstra i 2022.

Der skal blandt andet oprettes en helt ny ”nærområde- og migrationsfond’, der i 2022 tilføres 640 millioner kroner, og som skal samle ”de danske indsatser med særligt fokus på at understøtte et retfærdigt og humant asylsystem.” Under fonden afsættes 200 milioner kroner til at ”etablere en pilotmodel for fremtidens flygtningerespons i nærområderne.”

Om der under de formuleringer dækker sig et planer om at realisere ønsket om at etablere et eksternt modtagecenter for asylansøgere til Danmark er uvist. Et sådant modtagecenter omtales ikke direkte. Og der er hverken i finanslovsforslaget eller faktaarket fra sidste uge om omlægningen af udenrigstjenesten indikationer af, at Danmark vil åbne en ambassade, en repræsentation og eller et bistandsprogram i Rwanda!

Men landevalget bærer generelt tydeligt præg af, at dansk bistand nu skal gå til skrøbelige lande med store migrationsudfordringer som landene i Sahel, på Afrikas Horn, i Mellemøsten og Afghanistan og dets naboer. På den konto indstilles 60 års bistandssamarbejde med Tanzania, og den danske ambassade lukkes.

I alt lægger regeringen op til, at den danske bistand i 2022 skal lande på 17.446,5 millioner kroner. Det er godt 200 millioner kroner mere end i finansloven for 2021.