Klima-rådgiver: Allerede CO2 nok i atmosfæren til vilde udslag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Britisk chefrådgiver siger, at der allerede er nok CO2 i atmosfæren til ekstremt vejr og adskillige tilfælde af oversvømmelser og tørke de næste 25 år. Dertil kommer overbefolkningen, skriver JP online mandag.

Sir John Beddington, som er professor i biologi og klimarådgiver for den britiske regering, kræver “omgående handling” og siger, at “jo senere regeringerne reagerer, desto sværere bliver det at bekæmpe problemerne, og de bliver omfattende”.

De praktiske problemer vil blive endnu større på grund af det hastigt voksende indbyggertal, fordi overbefolkning vil føre til omfattende hungersnød, borgerkrige – og flygtninge.

”Vi har massive problemer i verden og i løbet af 12 år vil der være en ekstra milliard mennesker på Jorden. Det vil give store problemer med fødevaresikkerhed, vand- og energisikkerhed og mange, mange mennesker vil fremover bo i byerne,” forklarer Beddington ifølge JP online.

Han forudser adskillige problemer, hvoraf klimaændringerne blot vil forværre dem.