Nogle af verdens fattigste lande ville have været 20 procent rigere i dag, hvis de ikke havde oplevet de sidste to årtiers klimaændringer. De skønnes at have ”mistet” over 500 milliarder dollars i bruttonationalprodukt siden årtusindeskiftet på grund af forværrede klimaforhold.
Det er de lande, der rammes hårdest af klimaændringerne, samtidig med at de, både per capita og i absolut forstand, kun har ansvar for en meget lille del af de emissioner, der har skabt klimaændringerne.
Det er nogle af argumenter, der vil blive lagt frem på FN’s COP28, der starter 30. november.
De fleste, der prøver man at følge med i internationale forhold, har nok hørt om G10 og G12 og måske G20, forskellige grupper af betydningsfulde lande med status blandt andet i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, verdens mest magtfulde interstatslige økonomiske institutioner.
Men disse budskaber kommer fra V20, som de færreste på vore breddegrader har hørt om, selv om det er en gruppe, der repræsenterer 68 af verdens lande med tilsammen mere end 1,7 milliarder mennesker. Det er mere end en femtedel af verdens befolkning, men disse 68 lande er kun ansvarlige for omkring 5 procent af de globale klimaændrende emissioner.
Krav om indflydelse
V’et i V20 står for ”vulnerable”, der betyder sårbar. Climate Vulnerable Forum (CVF) mødtes første gang i 2009, og i 2015 etableredes i Peru et formaliseret samarbejde mellem landenes finansministre for at påvirke klimadagsordenen. Det fik betegnelsen V20.
Det hedder V20, fordi det var repræsentanter for 20 særligt sårbare lande, der mødtes. Navnet er det samme i dag, men gruppen er vokset til 68 lande. 32 fra Afrika og Mellemøsten, 22 fra Asien og Stillehavsområdet og 14 lande fra Latinamerika og Caribien.
De påviser, hvordan de rige lands vækst har skadet de fattige lande uforholdsvis meget. De påpeger, at de fattigste og mest sårbare kun får en meget lille del af de økonomiske midler, der bevilges til klimatilpasning. Og de kræver en formel status for V20, blandt andet i den Internationale Valutafond, IMF.
I forhold til Valutafonden er de centrale informationer fra V20, at medens de 68 lande repræsenterer mere end en femtedel af verdens befolkning, og også rummer næsten 45 procent af Valutafondens programmer på deres jord, så har de 68 lande kun omkring 5 procent af stemmerne, når der skal træffes beslutninger.
Forklaringen er, at IMF ligesom Verdensbanken styres efter bankprincipper. De største indskydere har de fleste stemmer. IMF og Verdensbanken er derfor i meget høj grad styret af de rigeste lande.
Som mange andre lande i syd kræver V20 derfor reformer af det internationale system.
Ved COP27 i 2022 blev der truffet beslutning om at etablere en ny fond, der skal dække tab og skader (loss and damages) som følge af klimaændringer.
Siden har man skændtes om, hvordan den i praksis skal se ud, samt naturligvis om de meget store pengemidler, der skal ind i fonden, for at den skal kunne få betydning.
Det har været meget vanskelige forhandlinger, som også har handlet om de sårbare landes manglende styrke i de internationale økonomiske institutioner. De fattige lande har krævet, at den nye fond administreres af en uafhængig ny institution, mens blandet andre USA har forlangt, at Verdensbanken bliver administrator.
Krav om penge
En artikel fra det afrikanske Institute for Security Studies (ISS) siger, at denne strid nu er endt med udviklingslandenes kapitulation overfor USA. Det bliver altså Verdensbanken som administrator. Men tilbage står andre stridigheder. Hvem vil betale? Og hvem skal betale?
De vestlige lande insisterer på, at lande som Kina, Indien, Rusland og Saudi Arabien også skal være med til at betale, og de afviser i øvrigt at tale om, at de mest klimaskadelige lande (som er de rige) har et erstatningsansvar eller er pligtige at betale kompensation, fordi de har skadet andre landes økonomiske og menneskelige udvikling. Man vil satse på frivillighed, og det gør naturligvis de sårbare nervøse.
Det slagsmål bliver et af de centrale på COP28, hvor Danmark vil prøve at spille en rolle som foregangsland.
Danmark gav som første land i efteråret 2022 tilsagn om et bidrag til den nye endnu ikke etablerede fond. Danmark har foreløbig lovet 20 millioner kroner. Tilsagnet blev annonceret af daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. Siden har udviklingsminister, Dan Jørgensen, lovet, at Danmark vil stille med flere penge.
Og EU har her i efteråret meddelt, at EU vil komme med et ”substantielt bidrag”. Men mere specifikt er tilsagnet ikke endnu.
Der er derfor meget lang vej, både hvad angår etableringen af en troværdig struktur for implementering af fonden og dens formål, og hvad gælder fondens størrelse. Men som det hedder i artiklen fra ISS: ”Fonden for tab og skader er nødt til at levere ved COP28”
V20 taler for lande, der på to årtier har mistet over 500 milliarder dollars i vækst, primært på grund af udviklingen i den rige del af verden.
Det handler om rigtigt mange milliarder, hvis fonden skal have reel betydning.
Knud Vilby er forfatter, journalist, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Forfatterforening samt tidligere chefredaktør på Dagbladet Information. I mere end 50 år har han haft et særligt fokus på Afrika, miljø- og udviklingsproblemer samt globalisering.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
