Kartofler fra den russiske tundra eller det nordlige Canada. Det kan blive en realitet med de stigende globale temperaturer. Klimaændringer vil nemlig betyde, at landbrugets grænser rykker længere nordpå.
nyt videnskabeligt studie.
”Opsummeret viser vores forskning, at klimaforandringer giver gode muligheder for fødevareproduktion i områder, som indtil nu har været relativt underudviklet,” skriver forskerne.
Eksperterne beregner, at landbruget kan udvides med knap en tredjedel af det nuværende globale dyrkbare areal som følge af den globale opvarmning.
Kan skade natur og vand
Mere dyrkbar jord betyder, at der kan produceres mere føde til verdens stigende befolkning, men landbrugets udvidelse kommer også med en høj pris, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt, mener forskerne.
siger Evan Fraser, en medforfatter på studiet.
”Og enhver tanke om at udvikle landbruget for at udnytte længere sæsoner for dyrkning på grund af klimaændringer må medtænke oprindelige folkeslags selvstyre i disse områder. Mange af de områder, vores modeller viser kan blive mere egnet til landbrug, er hjem for rigtigt mange oprindelige folkeslag,” fortsætter han.
afskovning og ødelæggelse af naturområder.
Forskerne i studiet peger på, at en ekspansion af fødevareproduktion i de nye områder kan true værdifulde, naturrige områder i Centralamerika og i det nordlige Andesbjerge. Samtidigt kan det forringe vandkvaliteten.
Klimabombe
Udvidelsen af landbruget kan også udgøre en regulær klimabombe. Hvis hele verdens potentielle landbrugsland blev opdyrket, vil 177 gigaton kulstof blive udledt fra jordene. Det svarer til USA’s nuværende klimaskadelige udledninger i et helt århundrede, advarer eksperterne.
Eksperterne peger i studiet på, at verden skal producere 70 procent mere føde i 2050 for at brødføde en befolkning på omkring 9 milliarder mennesker.
”Vi har brug for føde, men vi vil ikke have nedbrydelse af miljøet. Vi har behov for at finde en balance,” lyder det fra Krishna Bahadur, en anden medforfatter til forskningsartiklen.
Forskerne anbefaler, at promovere landbrug, der kan bevare kulstof i jorden. Andre muligheder er mere plantebaserede spisevaner, et stop for madspild, teknologi eller at bruge de eksisterende landbrugsmarker mere intensivt.
Men sidstnævnte giver ikke lige så meget mad som at udnytte de nye dyrkningsegnede arealer, påpeger eksperterne.
