Klimaaftalen kort fortalt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi

Her fra en pressemeddelelse fra FN’s Klimasekretariat: 

Paris, 12 December 2015 – An historic agreement to combat climate change and unleash actions and investment towards a low carbon, resilient and sustainable future was agreed by 195 nations in Paris today.

The Paris Agreement for the first time brings all nations into a common cause based on their historic, current and future responsibilities.

The universal agreement’s main aim is to keep a global temperature rise this century well below 2 degrees Celsius and to drive efforts to limit the temperature increase even further to 1.5 degrees Celsius above pre-industrial levels.

The 1.5 degree Celsius limit is a significantly safer defense line against the worst impacts of a changing climate.

The Paris Agreement and the outcomes of the UN climate conference (COP21) cover all the crucial areas identified as essential for a landmark conclusion:

  • Mitigation – reducing emissions fast enough to achieve the temperature goal
  • A transparency system and global stock-take – accounting for climate action
  • Adaptation – strengthening ability of countries to deal with climate impacts
  • Loss and damage – strengthening ability to recover from climate impacts
  • Support – including finance, for nations to build clean, resilient futures

Hovedpunkterne helt kort

Her er hovedpunkterne i aftalen, som den franske udenrigsminister Laurent Fabius kalder historisk, ambitiøs og afbalanceret.

  • Landene skal hurtigst muligt forsøge at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig pointeres det, at der skal tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.
  • Man skal forsøge at holde klodens temperaturstigning under to grader og arbejde for at holde stigningen nede på halvanden grad i forhold til 1850, da industrialiseringen for alvor indledtes.
  • Deltagerne skal sammen årligt skaffe (omregnet) ca. 681 milliarder kroner til at nå de nye klimamål.
  • Deltagerlandene skal mødes hvert femte år for at opdatere klimamålene. Det første møde finder sted i allerede i 2018, selv om aftalen først træder i kraft i 2020.
  • Lande skal hurtigst muligt nå toppen af deres CO2-udslip. Der tages højde for, at dette vil tage længere tid for visse lande. Eksempelvis Indien, hvor 300 millioner mennesker endnu ikke har adgang til elektricitet.
  • Industriande skal indberette deres klimatal hvert andet år.
    Der er ingen straf for lande, der ikke overholder deres klimamål, men alle lande er forpligtede til at indberette, hvor meget og hvordan de begrænser CO2-udledningen.
  • Alle lande skal bruge det samme globale system til at overvåge og indberette deres CO2-udledninger.

(Kilde: DR online)