Rettet 4. maj 2023: Der havde sneget sig en fejl ind i afsnittet: ‘Ny og alternativ opgørelse forvirrer’. Det er derfor slettet.
”Kampen mod klimaforandringerne er også en kamp mod fattigdom.” Sådan lyder den allerførste sætning i Dan Jørgensens (S) forord til den redegørelse til Folketinget, han fremlagde torsdag for udviklingen i det danske udviklingssamarbejde i 2022. Og så er tonen slået an. Mere end halvdelen af forordet handler om klima, resten om Ukraine.
Dan Jørgensen trådte først til som udviklingsminister i midten af december, hvor han fik tilføjet globalt klima til sin titel og sit resort. Det var således hans forgænger, Flemming Møller Mortensen (S), der havde det meste af vagten i dét år, redegørelsen dækker. Men det er nu engang sådan, at det er den siddende minister, der afgiver redegørelsen, og det benytter Dan Jørgensen til at fastslå den kurs, han ønsker – også for det fremtidige udviklingssamarbejde.
Hele fem af de 30 sider, som redegørelsen i år breder sig over, er afsat til kapitlet ”Kampen for klima, miljø og natur.” Ordet klima er nævnt 69 gange på de 30 sider – i sidste års redegørelse var det ’kun’ 34 gange. Fattigdom er i år nævnt seks gange, ulighed én gang.
Flemming Møller Mortensens redegørelse løb ind i massiv kritik… Den blev kaldt en sludder for en sladder og et festskrift med flotte ord og signaler
Voldsom kritik af 2021-redegørelsen
Redegørelsen udspringer af den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”, fra 2021. Strategien pålagde som noget nyt ministeren at komme med en årlig redegørelse til Folketinget for, hvordan det går med at udmønte strategien. Det skete første gang i 2022, hvor Flemming Møller Mortensens redegørelse løb ind i massiv kritik, også fra flere af partierne bag strategien ”Fælles om Verden.” Den blev kaldt en sludder for en sladder og et festskrift med flotte ord og signaler, men meget lidt indhold, handling og refleksion over, hvorfor nogle ting lykkes, og andre går skævt.
På indholdssiden hæftede kritikerne sig især ved, at redegørelsen gjorde meget ud af danske interesser. For eksempel hed det direkte i redegørelsen, at ”Danmarks udviklingssamarbejde skal give svar på de udfordringer, Danmark står overfor.” Pointen blev understreget af, at migration fyldte rigtig meget, både i ministerens forord og i den samlede redegørelse.
Den svære 2’er
En hel del tyder på, at ministeren og penneførerne bag redegørelsen i Udenrigsministeriet har taget kritikken til sig: Den er vokset fra de 22 sider sidste år til 30 sider i år. Det giver plads til mere indhold og substans. For eksempel er der i år små faktabokse spredt rundt i redegørelsen for hvert af de 11 lande, som Danmark har udvidede partnerskaber med. Vi er dog stadig langt fra de omfangsrige årsberetninger, der blev afskaffet for godt en halv snes år siden.
Sidste års betoning af danske interesser og af indsatsen mod migration er også langt mere afdæmpet i dette års udgave, der slet ikke har noget med om hjemsendelse af flygtninge eller om arbejdet med at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i Rwanda. I stedet er valgt mere runde formuleringer som at ”Danmark arbejder for en reform af det europæiske asylsystem”.
Klimavinkel på al bistand
Vi kan og skal ikke adskille klima og fattigdomsbekæmpelse, skriver Dan Jørgensen også i sit forord, og den tankegang gennemsyrer hele redegørelsen. For klima, miljø og natur har ikke blot fået sit eget kapitel, men omtales også konsekvent i den øvrige tekst, for eksempel i små faktabokse om myndighedssamarbejdet, der ”fremmer fælles klimaambitioner”, og ”Fremskridt på grønne partnerskaber i 2022”, der lister initiativer i Sydafrika, Vietnam, Indonesien, Pakistan, Indien og Egypten. En landekreds, der understreger, at ønsket om at gøre bistanden grønnere ikke nødvendigvis fremmer fattigdomshensynet.
Redegørelsen opgør også Danmarks samlede klimafinansiering, ganske vist ikke for 2022, hvor Danmarks grønne bistand endnu ikke er opgjort. Så vi må foreløbigt nøjes med 2021-tallene, der opgør Danmarks samlede klimafinansiering i 2021 til godt 9 milliarder kroner. Heraf er kun en tredjedel direkte bistand. Resten er mobiliseret gennem danske bidrag til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og udviklingsbanker.
Ukraine største modtager
Redegørelsen bekræfter, at Ukraine i 2022 blev det land, der modtog mest udviklingsbistand fra Danmark – altså bortset fra Danmark, der modtog mere end 3 milliarder kr. af bistanden til flygtningemodtagelse. En detalje, redegørelsen ikke nævner.
Ukraine, der efter Ruslands invasion, er blevet et af de 11 lande, Danmark nu har såkaldte udvidede partnerskaber med, fik i 2022 i alt 1.164 millioner kroner fra Danmark, heraf de 488 millioner kroner i humanitær bistand, resten til genopbygning, reformindsatser, finansiel støtte m.m.
Mindre til Afrika i 2022
Redegørelsen fastslår endnu engang ønsket om at fokusere dansk bistand i Afrika, men erkender også, at Danmarks samlede bistand til Afrika i 2022 ”faldt midlertidigt på grund af den akutte situation, der opstod i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine.” Samlet lå dansk støtte til landene i Afrika på 6,25 milliarder kroner – cirka en halv milliard lavere end i 2021.
Etiopien var i 2022 det land i Afrika, der modtog mest støtte fra Danmark. 457 millioner kr. blev det til – selv om Etiopien, som det også omtales, oplevede det, der nærmest mindede om en borgerkrig. Halvdelen af den danske støtte var humanitær bistand, den anden halvdel gik til udvikling. Hertil kommer, at Etiopien i 2022 modtog hele 112 millioner kroner gennem danske civilsamfundsorganisationer i landet. Det gjorde Etiopien til topscorer for denne type bistand, et mulehår foran Ukraine med 109 millioner kroner.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Tanzania i 2022 modtog mere end 200 millioner kroner fra Danmark, selv om 60 års dansk-tanzaniansk udviklingssamarbejde er besluttet afviklet i 2024.
Redegørelsen derimod blev – modsat sidste år – ikke fundet en pressemeddelelse værd
Bangladesh hænger på
Blandt de 11 lande med udvidede partnerskaber var Bangladesh det land, der modtog mindst dansk bistand i 2022. I alt 90 millioner kroner blev det til, inklusiv humanitær bistand. Det er værd at bemærke, at der i 2022 blev indgået en ny strategisk ramme for Danmarks engagement i Bangladesh for perioden helt frem til 2028. Det skete efter flere års usikkerhed om, hvorvidt dansk bistand til landet skulle indstilles i bestræbelserne på at få øget fokus på Afrika.
Lanceret uden de store armbevægelser
Udenrigsministeriet udsendte torsdag to pressemeddelelser: ”Verdenshandel med varer i februar 2023” lød overskriften på den ene. Den anden berettede om, at udenrigsministeren mødtes med ministerkolleger i Moldova. Redegørelsen derimod blev – modsat sidste år – ikke fundet en pressemeddelelse værd. Den blev uden de store falbelader lagt på ministeriets hjemmeside.
Helt overset bliver den ikke. Den skal nemlig debatteres i Folketinget den 9. maj, men også den 8. maj bliver der debat om redegørelsen på et møde arrangeret af Globalt Fokus med bl.a. ministeren og udviklingspolitiske ordførere.
