Et astronomisk beløb bliver rundt omkring i verden afsat til at få økonomierne på ret køl igen efter coronapandemiens rasen. Blot en sjat til grønne indsatser af disse midler ville kunne sikre, at verden indfrier Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Det viser en analyse af forskningsinstituttet International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA).
”Vores undersøgelse viser, at investeringer i løsninger, der kan begrænse opvarmningen til 1,5 grader, sagtens kan findes i budgettet. Faktisk er de investeringer i energi med et lavt niveau af CO2-udledninger, der er krævet de næste fem år på vejen mod at realisere Paris-aftalens mål, omkring 8 gange mindre end det nuværende samlede beløb til genopretning efter Covid-19,” siger Joeri Rogelj, forsker ved IIASA.
Store beløb til skadelige industrier
Indtil videre har verdens lande bekæmpet de økonomiske konsekvenser af Covid-19 med over 12 billioner dollar, hvilket svarer til lidt over 73.000 milliarder danske kroner. Det er tre gange mere end beløbet, der blev pumpet ud fra statskasserne for at afbøde virkningerne af finanskrisen i 2008, og udgør omkring 15 procent af det globale bruttonationalprodukt.
Blot en tiendedel af midlerne over de næste fem år kunne sende verden i retning mod at indfri målet i den globale klimaaftale om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, viser IIASA’s opgørelse.
Der er imidlertid kun malet med den store grønne pensel i begrænset omfang i brugen af de mange midler, der er afsat til genopretning, viser en opgørelse af Vivid Economics. Analyseinstituttet har løbende fulgt de grønne tendenser i genopretningen. Undersøgelsen viser, at G20-landene har pumpet 3,7 billioner dollar ud i sektorer, der har et skadeligt aftryk på miljø og klima.
EU skiller sig positivt ud i undersøgelsen, da 37 procent af midlerne til genopretning er øremærket til grønne tiltag. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har sat langt størstedelen af midlerne af til klima- og naturvenlige initiativer. Men de har også alle sat beløb af til skadelige sektorer, viser analysen. Sydkorea har en næsten ligelig fordeling af skadelige og skånsomme tiltag, mens Canada tipper noget til den forkerte side.
Alle andre G20-lande har en markant og klar overvægt af midler afsat til aktiviteter, som vil skade kloden. Det gælder også USA, som dog har afsat en ganske lille sum til klimavenlige initiativer. Helt i bund finder man Tyrkiet, Saudi Arabien og Kina.
Der findes dog positive eksempler uden for klubben af de 20 største økonomier i verden. UN Environment har lavet en liste over 10 nationer, som prioriterer grønne projekter i forbindelse med genopretningen efter det forsømte forår.
I Pakistan bliver tusindvis af fyrede arbejdere hyret til at plante træer. Kenya betaler personer fra udsatte familier for at rydde op i parker og rense vandløb og søer. Etiopien og Colombia har ligeledes satset på gendannelse af natur i den økonomiske genopretning.
Vanskeligere i væsktlande
Undersøgelsen af IIASA fremhæver, at det kan være vanskeligere for de mindre velstående lande at øremærke alle midlerne til grønne tiltag. Det kræver eksempelvis flere midler at sørge for pålidelig og ren energi, der også er overkommelig at betale i Indien, lyder det i pressemeddelelsen.
“De forskellige forhold i rige lande og i vækstlandene i disse krisetider minder os om, at vi skal kigge over grænsen og samarbejde internationalt, så en klimavenlig genopretning gavner alle, alle steder,” siger David McCollum fra instituttet.
En anden medforfatter til studiet, Marina Andrijevic, understreger, at en grøn genopretning ikke står i modsætning til andre formål med pakkerne.
“Det handler ikke om at dirigere penge væk fra stimuleringer efter Covid-19 eller fra andre lavemissions investeringer i industrier, forskning eller udvikling, men om at skabe en win-win løsning med en voksende økonomi, der samtidigt hjælper i vores bestræbelser på at bremse klimaforandringer,” forklarer hun.
