Det første møde mellem klimaforhandlerne siden november-topmødet COP22 i Marokko starter mandag i Bonn.
Her skal parterne fortsætte arbejdet med bl.a. nærmere at definere den global klimaaftale, Paris-aftalen, der blev indgået i den franske hovedstad december 2015.
Det sker imidlertid i uvished om, hvordan den amerikanske præsident Donald Trump har tænkt sig at forholde sig til pagten.
Der er ifølge analyser uenighed i Trumps administration om, hvorvidt man skal forlade den internationale pagt eller blive.
Der er mulighed for, at supermagten trækker sig ud, men det er også en mulighed, at amerikanerne vil fortsætte med at være med, men i så fald skære ned på ambitionerne.
Imod essensen af klimaaftalen
Det kan vise sig ødelæggende, da løfterne i forvejen er for beskedne til, at klimamålene i aftalen kan holdes.
”Hvis USA vælger at blive i FN-samarbejdet med en lavere ambition, går det imod essensen af Paris-aftalen. I Paris var alle lande enige om, at vi er nødt til at øge ambitionen, og det var også derfor, at man valgte at inkludere en ”ambitions-mekanisme”, en skrue, hvor man hvert femte år kan øge ambitionen”, lyder det fra Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
De mindst udviklede lande har også forhåbninger for topmødet.
”Klimaforandringer koster liv og levevilkår, særligt i fattige og skrøbelige lande, så der er et behov for hurtig handling af alle lande. De mindst udviklede lande vil fortsætte med at skubbe for retfærdig og ambitiøs handling af alle”, siger etioperen Gebru Jember Endalew, der er formand for gruppen af mindst udviklede lande (LDC – Least Developed Countries).
”For mange af vores lande er målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader et spørgsmål om overlevelse”, fortsætter han.
Klimakamp fortsætter uden USA
Selvom den amerikanske præsident skulle forlade Parias-aftalen, mener Mattias Söderberg, at den internationale kamp mod klimaforandringer nok skal fortsætte.
”Selvom USA's klimapolitik har stor betydning, så skal vi ikke overvurdere Trumps rolle. Der er andre lande, inklusive Kina, som går foran og som arbejder for en global grøn omstilling. Samtidigt er der mange af USA's delstater, der allerede er i gang med grønne initiativer”, siger han, og fortsætter:
”Hvis USA forlader FN-samarbejdet er det et skidt signal, og man kan frygte, at andre lande, som Rusland og Saudi Arabien, vil følge efter. Men det kan ikke standse den positive bølge af øget klimaengagement, som vi allerede ser”.
Bonn bliver oså rammen for næste topmøde om klimaforandringer i november dette år, hvor COP23 finder sted.
Fiji har fået tildelt præsidentskabet, men på grund af manglende ressourcer til det store stævne i den lille ønationen, har den kendte konferenceby i det vestlige Tyskland tilbudt være ramme for drøftelserne.
