Der er ikke noget gennembrud på vej ved den sidste runde af klimaforhandlinger inden en international aftale skal vedtages i december.
Klimaforhandlerne er i denne uge samlet i Bonn for sidste gang inden det store klimatopmøde i Paris i december.
Forhandlingsteksten var inden mødet blevet skåret ned fra 80 til 20 sider, men nu er den blevet 14 sider længere efter en samlet protest fra udviklingslandene, som mente, at deres krav var blevet udeladt.
Forhandlingerne foregår nu i små grupper – såkaldte ”spin-off”-grupper, og dørene til forhandlingerne er blevet lukket for civilsamfundet.
Det fik NGO’er til at protestere mod den manglende åbenhed, og de bakkes op af flere udviklingslande.
”Det er min mening, at det skal være et åbent forum, hvor alt sker i en transparent atmosfære, for der er ikke noget at skjule”, siger Mpanu Mpanu, en delegat fra Den Demokratiske Republik Congo ifølge Reuters Thompson.
Det ser dog ikke ud til, at de mørkelagte diskussioner fører til banebrydende resultater.
”Jeg er bekymret over de tilbagemeldinger, jeg får fra spin-off møderne. Jeg mener ikke, at denne måde at arbejde på fører os til succes i Paris”, fortæller Laurence Tubiana, der repræsenterer Frankrigs udenrigsministerium, ifølge Third World Networks nyhedsbrev fra forhandlingerne.
Den ventede klimaaftale skal vedtages ved klimaforhandlingerne fra d. 30. november til d. 10 december i Paris.
Dramatisk start
Klimamødet i Bonn fik en noget turbulent start. Medformændene havde fået til at opgave at skære en 80 sider lang forhandlingstekst ned til en håndgribelig størrelse, da landenes diplomater gennem hele året ikke havde formået det.
For et par uger siden præsenterede de to medformænd fra henholdsvis Algeriet og USA så en forkortet forhandlingstekst på små 20 sider.
De fleste parter var imidlertid utilfredse med teksten. Særligt udviklingslandene var skuffede. De mente ikke, at teksten indeholdt deres krav. NGO’er fra Syd kaldte teksten ”the US-text”, og gav udtryk for, at den var dikteret fra Washington.
Det blev nærmere diskuteret på et pressemøde arrangeret af ActionAid International. Her fortalte Lidy Nacpil, filipinsk regional koordinator for Jubilee South Asia, at teksten var ubalanceret.
”Det handler om at skabe balance, men teksten var meget ubalanceret. Jeg ved ikke, om medformændene ikke var bekendt med deres opgave eller om de fulgte ordrer”, fortalte hun på pressemødet.
“Vi har kandt det en US-tekst, fordi den er ubalanceret og kun repræsenterer en side”, udtalte Meena Raman fra Third World Network på et andet pressemøde i Bonn.
Udviklingslandene tilkendegav i samlet flok, at de ikke ønskede at forhandle ud fra den forelagte tekst. Derfor startede hele mødet mandag morgen med, at parterne blev inviteret til at komme med deres tilføjelser.
Det skulle ske ”med kirurgisk præcision”, som det lød i notatet.
Dette tilbud benyttede flere parter sig af, og teksten fik så den nuværende længde på 34 sider.
Herefter gik forhandlerne ud i de små spin-off grupper, hvor forskellige emner bliver behandlet.
Til Paris med mange uløste spørgsmål
Det har altså været 3 skridt frem og to tilbage ved forhandlingerne i denne uge. Det ser dermed ud til, at flere af de helt store uenigheder vil bestå indtil ministre kan tage over i Paris.
”Tiden er ved at løbe ud, og skænderier om proces og detaljer holder den nødvendige fremgang tilbage”, fortæller Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, og tilføjer.
”Hvis ministrene ikke er tilfreds med det udkast til aftale, som de skal tage stilling til ved klimatopmødet i Paris, vil det franske formandskab komme med en ny tekst, og hvis det sker er jeg bange for, at Paris aftalen kun vil indeholde de mindst mulige forpligtelser”.
De største gordiske knuder handler om klimafinansiering samt mekanismen Loss and Damage, der skal adressere klimakatastrofer. Det er elementer, der ligger fattige og klimaskrøbelige lande stærkt på sinde.
”For de fattigste ulande er spørgsmålet om klimapenge, og hvad der vil ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne, de største prioriteter. Det er desværre også de spørgsmål de rige lande har mindst interesse for. Jeg er bange for at de fattigste er dem, der vil tabe hvis ambitionen ikke øges, når aftalen skal falde på plads i Paris i december”, lyder det fra Mattias Söderberg.
Derudover skal man ligeledes tage stilling til, hvad der skal ske, når aftalen er underskrevet. Man ved allerede nu, at alle de frivillige løfter, som landene har indberettet til FN’s Klimasekretariat ikke rækker til at undgå meget slemme og uforudsigelige kllimakonsekvenser.
Derfor tales der meget om, hvordan man kan sørge for, at der løbende bliver strammet op på landenes ambitioner.
”Min største bekymring er at vi får en aftale der ikke kan skrues op. Vi ved, at ambitionen lige nu er for lav, og det er derfor afgørende, at Paris aftalen sikrer gode muligheder for at øge ambitionen i de kommende år”, forklarer Mattias Söderberg.
Forhandlingerne i Bonn varer ved indtil fredag aften. Dernæst gælder det COP 21 i Paris, hvor ministre og sikkert også statsoverhoveder vil forsøge at tale sig til rette.
Der sker naturligvis også en hel del inden da. Diplomatiet vil køre på højtryk, NGO’er vil presse på for mere handling og måske kommer der nogle dristige udmeldinger fra nogle lande.
