Verden oplever lige nu et historisk stort antal mennesker på flugt. Det antal kan blive langt større i fremtiden, når klimaforandringer for alvor slår igennem.
I FN’s forhandlinger om klimaet diskuterer man afhjælpning og tilpasning. Men spørgsmålet om, hvad der skal ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig, har de seneste år ligeledes været debatteret flittigt.
Det kan handle om mennesker, der bliver tvunget på flugt af oversvømmelser, voldsomme tyfoner eller tørke, der gør det umuligt at opretholde et levebrød i sin hjemstavn.
I klimaforhandlinger taler man om Loss and Damage (tab og ødelæggelse). De fattige lande og særligt små østater har været ivrige efter at inkludere denne mekanisme i en ny international klimaaftale, der skal vedtages i Paris i december.
Loss and Damage for alvor på dagsordenen
I den foregående uge mødtes klimadiplomater i Bonn, og her var der små fremskridt i opbakningen til Loss and Damage. Det fortæller klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg:
”Et af de positive resultater fra mødet er, at spørgsmålet om, hvad der sker, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne og man er nødt til at flygte og starte forfra, for alvor kom på dagsorden. Det har altid været et kontroversielt tema, hvor de mest sårbare lande har råbt op, og hvor rige lande har prøvet at skubbe temaet væk”, forklarer han.
”Men nu er der en begyndende enighed om, at det er et alvorligt tema, som verdens lande er nødt til at forholde sig til i fællesskab. Det er positivt, ikke mindst for flygtningedebatten herhjemme, for flere mennesker bliver nødt til at flytte på grund af klimaforandringer i de kommende årtier”, lyder det supplerende.
Truede østater er store fortalere for Loss and Damage
Med Loss and Damage kan man tale om et tredje ben i forhandlingerne. Der er afhjælpning (mitigation), som er direkte tiltag for at reducere udledninger af klimaskadelige gasser.
Tilpasning (adaption) handler om at forebygge ved at forberede sig på de fremtidige klimatiske ændringer.
Loss and Damage er en mekanisme, der skal beskæftige sig med situationen, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig og klimaødelæggelser er uundgåelige.
Blandt de mest ihærdige fortalere for mekanismen er – måske ikke så overraskende – de små østater, der risikerer at ende under havets overflade. Loss and Damage skal adressere den håbløse situation for de indbyggere, der bliver hjemløse som følge heraf. Derfor handler meaknismen om, hvordan man håndterer klimaflygtninge.
Flere rige lande har argumenteret for, at spørgsmålet hører ind under tilpasning, men klimaskrøbelige lande insisterer på, at det netop handler om en situation, hvor tilpasning er umulig.
”Man kan gøre meget lokalt for at tilpasse sig klimaforandringerne, men når vedvarende tørke gør landbrug svært, eller når vedvarende oversvømmelser tvinger folk til at flytte, står vi med et større problem. At flygte er en katastrofe for det enkelte menneske, der bliver nødt til at forlade sit hjem med alle de konsekvenser, det har”, fortæller Mattias Sõderberg.
En bekostelig affære
Ifølge forskningen er der lagt op til væsentlige og yderst omkostningstunge ødelæggelser grundet klimaændringer. Det er sandsynligvis en af grundene til, at rige lande er meget tilbageholdne med at forpligte sig på en eller anden form for kompensationsordning.
Loss and Damage kan betyde, at de slemmeste CO2-udledere bliver forpligtet til at betale kompensation eller modtage klimaflygtninge. Men der er endnu ikke enighed om nogen konkret model for mekanismen.
Tyskland foreslog i april en form for forsikringssystem op til et G7-møde i juni.
Folkekirkens Nødhjælp støtter imidlertid fattige landes krav om Loss and Damage i en kommende aftale.
”Udviklingslandene kæmper for, at spørgsmålet om, hvad der vil ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne, skal have en central plads i den kommende klimaaftale. Det er noget vi i Folkekirkens Nødhjælp støtter. Vi løser kun flygtningeudfordringerne, hvis vi også forholder os til det bagvedliggende problem”, siger Mattias Sõderberg.
Omkostningerne af fremtidens klimaændringer afhænger dog af, hvordan vi håndterer de klimaskadelige udslip i dag, mener Folkekirkens Nødhjælp.
”Antallet af mennesker, der tvinges til at flygte på grund af klimaforandringer i fremtiden, afhænger i høj grad af dagens klimapolitik. Hvis udslippet af drivhusgasser ikke reduceres, og hvis vi ikke i god tid hjælper mennesker med at tilpasse sig klimaforandringerne, bliver mange flere mennesker tvunget på flugt”, lyder det.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
