Klimarådet: Danmarks andel af EU’s klimamål er overkommelig

EU har et klimamål for 2030 om at reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i forhold til 2005 fra den del af økonomien, der ikke er omfattet af kvotesystemet.

Det drejer sig hovedsageligt om landbrug, transport og den individuelle opvarmning i boliger og erhverv.

Medlemslandene har fået tildelt reduktionsmål for ikke-kvotesektoren på 0-40 pct., og da Danmark er et af de rigeste EU-lande, har vi fået et mål på 39 pct. Det lyder umiddelbart højt, men når målet analyseres nærmere, er det ikke så vanskeligt at leve op til.

“Danmark skal sammen med resten af EU opfylde et klimamål i 2030 på vej mod det langsigtede mål om et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser i 2050. 2030-målet bliver ikke så svært at indfri som først forventet, og der er derfor god grund til allerede nu at planlægge kloge tiltag frem mod 2030, der også bringer os på rette kurs frem mod 2050”, udtaler formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen.

Danmark bør undgå at købe sig til reduktioner

Danmark har mulighed for at benytte sig af flere såkaldte fleksibilitetsmekanismer for at opfylde sit mål. Det vil sige valgfrihed mellem forskellige måder at reducere drivhusgasser på.

Klimarådets analyse viser imidlertid, at nogle af mulighederne for fleksibilitet ikke vil medføre reelle reduktioner frem mod 2030, og Klimarådet anbefaler derfor, at Danmark ikke benytter fleksibilitetsmulighederne fuldt ud. Konkret bør Danmark undgå at købe sig til reduktioner i udlandet i form af kvoter fra kvotesystemet eller kreditter i ikke-kvotesektoren.

“Det er vigtigt, at de tiltag, vi vælger, rent faktisk sænker drivhusgasudledningerne i EU. Klimarådet anbefaler, at Danmark så vidt muligt selv foretager reduktioner inden for Danmarks grænser og kun bruger fleksibilitet i opfyldelsen af 2030-klimamålet, hvis det gør den samlede omstilling mod 2050 billigere”, siger Peter Birch Sørensen.

Opgaven er stadig overkommelig

Selvom Danmark undlader at bruge sin fulde fleksibilitet og købe reduktioner i udlandet, vil opgaven være overkommelig.

Faktisk vurderer Klimarådet, at opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren for 2030 med delvis brug af mulighederne for fleksibilitet vil kræve reduktioner i perioden 2021-30 med et lidt lavere tempo end i den nuværende forpligtelsesperiode, der dækker 2013-2020.

Vælger Danmark at foretage de fleste reduktioner inden for Danmarks grænser, betyder det, at vi stadig skal øge reduktionstempoet væsentligt i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien efter 2030 for at kunne opfylde det klimapolitiske mål for 2050.

Reduktioner skal planlægges i god tid

Selvom Danmark tidligere har formået at reducere udledninger i et lignende tempo, vil der for især transporten og landbruget være tale om en væsentlig udfordring, da disse sektorer i 2020 tilsammen ventes at stå for 80 pct. af udledningerne i den ikke kvote-omfattede del af økonomien.

For at vurdere, hvordan opgaven bedst løses, bør der fra politisk side snarest igangsættes analyser af reduktionspotentialer og -omkostninger ved forskellige tiltag, der i perioden 2021-2030 kan bringe Danmark på rette spor frem mod målet i 2050.