Den hastige spredning af coronavirus i begyndelsen af 2020 førte til tomme motorveje, lukkede fabrikker og en himmel uden fly. Udledninger af drivhusgasser faldt derfor massivt.
Det er imidlertid ved at blive indhentet, viser nye tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Efter at have ramt bunden i april, har der været en hastig vækst i de fossile brændstoffer. I december 2020 oversteg de samlede globale udslip for første gang samme måned i det foregående år med 2 procent.
”Returneringen i udledninger af kulstof ved slutningen af sidste år er en alvorlig advarsel om, at der ikke bliver gjort nok for at øge hastigheden af omstillingen til ren energi i verden. Hvis regeringer ikke handler hurtigt, med de rette energipolitikker, kan vi miste en historisk mulighed for at gøre 2019 til den absolutte top for de globale udledninger,” siger IEA’s generaldirektør, Fatih Birol, i en pressemeddelelse.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, adskillige statsledere og mange andre prominente personer har udtalt, at det er strengt nødvendigt med en grøn genopretning, så verden ikke vender tilbage til tiden med udledninger på et uholdbar niveau.
Behov for tilsvarende fald hvert andet år
Efter nedlukninger af samfund over hele kloden som følge af cornapandemien blev de klimaskadelige udledninger reduceret med omkring 6 procent, ifølge IEA. Det historisk store fald i klimabelastningen er imidlertid i sig selv slet ikke nok til at bremse vejen mod katastrofale klimaændringer.
Et nyt studie publiceret i den videnskabelige journal Nature Climate Change viser, at der er behov for et tilsvarende fald hvert andet år frem til 2030 for at holde temperaturstigningen under 2 grader i 2100. Målet i Paris-aftalen er at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader og stræbe efter, at den ikke overstiger 1,5 grader.
Men det er altså ikke der, vi er på vej hen lige nu, og det skuffer generaldirektøren for IEA.
”I marts 2020 opfordrede IEA regeringer til at sætte ren energi i hjertet af deres økonomiske stimuleringsplaner for at sikre en bæredygtig udvikling. Men vores tal viser, at vi vender tilbage til en kulstofintensiv normal. Dette år er afgørende for international klimahandling – og det begyndte med stort håb – men de seneste tal er en skarp påmindelse om den store udfordring, vi står over for, med at omstille det globale energisystem,” lyder det fra den tyrkiske diplomat.
I Kina går det hurtigst – og ikke meget håb i ny femårsplan
Tallene fra IEA viser, at Kina har haft mest travlt med at skubbe økonomien i gang med fossile brændstoffer. I det store store vækstland i øst steg udledninger samlet i 2020 med 0,8 procent. Og det ser ud til, at Kinas udledninger vil stige mere i de kommende år.
Kinas seneste løfte er, at de klimaskadelige udledninger skal toppe før 2030. Mange eksperter og aktivister håber, at de kinesiske udledninger i stedet kan toppe i 2025, men det skal man sandsynligvis kigge langt efter. Fredag præsenterede magthaverne den helt nye femårsplan. Her er der ikke lagt an til den store klimaindsats.
”Det er skuffende, at Kina fokuserer så meget på at fortsætte dets afhængighed af kul samt olie og gas. Verden sætter sin lid til, at verdens største udleder styrker klimahandling – men vi ser ikke denne handling i denne plan. Der er ikke en klar vej for Kina til at indfri sine forpligtelser om at bremse udledningerne,” lyder det fra Bill Hare, direktør for Climate Analytics.
Udledninger stiger i Indien, Brasilien og USA
Kina var den første af de store økonomier, som fik bugt med coronapandemien. Økonomien er derfor stærkt på vej tilbage igen – sammen med den øgede klimabelastning. Men også andre af verdens store nationer er på vej i samme retning.
I Indien steg udledningerne i 2020 til et niveau over det foregående fra september. Brasilien oplevede ligeledes en stigning på årlig basis i det sidste kvartal af 2020. De klimaskadelige udslip i 2020 er til gengæld faldet med 10 procent i USA, men her er man tæt på at være på samme niveau i december 2020 som samme måned året før.
Til trods for det har Fatih Birol en smule håb om, at omstillingen snart vil slå igennem.
“Der er alligevel grunde til at være optimistisk. Kina har sat et ambitiøst mål om at blive kulstofneutral; den nye administration i USA har igen tilsluttet sig Paris-aftalen og har placeret klima i hjertet af sin politik; EU skubber fremad med den Grønne Aftale og planer om bæredygtig genopretning; Indiens betagende succes med vedvarende energi kan ændre dets energimæssige fremtid; og Storbritannien opbygger et globalt momentum mod stærkere klimahandling frem mod COP26 i november (det kommende klimatopmøde, red.).”
