100 milliarder dollars. Eller knap 630 milliarder danske kroner. Det er det magiske beløb, som verdens rige lande har lovet de fattige i årlig klimastøtte fra år 2020. Nye tal viser, at milliarderne til den grønne indsats i udviklingslande er på vej.
Både EU og Danmark melder om en støt stigning i klimamidlerne.
Officielle tal fra EU viser, at unionen – inklusiv Storbritannien – har leveret 23,3 milliarder euro i grøn bistand i 2019, hvilket er en stigning på 6,3 procent i forhold til året før. I Danmark er klimastøtten til udviklingslande steget med omkring 1 milliard danske kroner i 2019.
Også fra OECD er der positivt nyt. OECD’s nye opgørelse over klimafinaisiering i 2018 viser, at den samlede grønne støtte fra rige lande nåede op på knap 80 milliarder dollars.
”Klimafinansiering til udviklingslande fortsætter med at stige, men var i 2018 stadig 20 milliarder (dollars) fra målet om i 2020 at mobilisere 100 milliarder dollars. Tidlige tal for 2019 fra EU og dets medlemsstater, den største kollektive yder, tyder på, at den offentlige, bilaterale klimafinansiering kan være steget yderligere sidste år,” lyder det fra Angel Gurría, generalsekretær i OECD.
Klimastøtte og klimagæld
Løftet om 100 milliarder dollars årligt går langt tilbage.
Det var en del af forhandlingerne op til Paris-aftalen. Rige lande ville sørge for, at udviklingslande også skulle bidrage og reducere deres klimaskadelige udledninger, hvilket de var fritaget for i Kyoto-protokollen. Til gengæld ønskede udviklingslandene støtte til indsatsen.
Det ser imidlertid ud til, at en rigtig stor del af den grønne støtte skal tilbagebetales.
Oxfam Ibis har analyseret tallene for klimastøtte i 2018. Organisationen har beregnet, at der blev leveret omkring 60 milliarder dollars i offentlig støtte til udviklingslande – altså en smule mindre end OECD’s tal på 80 milliarder, som også medtæller private finanser.
Det er imidlertid blot 20 milliarder dollars af disse, som reelt er givet som donationer – resten er tildelt som lån. De penge skal altså betales tilbage.
”De 100 milliarder dollars burde tjene det oprindelige formål – at støtte, ikke at skabe yderligere gæld.Vi risikerer at ende i en situation, hvor udviklede land faktisk skaber profit af den støtte, de har forpligtet sig på at levere. At kalde det uretfærdigt ville være en underdrivelse,” siger klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, i en pressemeddelelse fra Act Alliance.
Danmarks støtte tages fra udviklingsbistanden
Danmark skiller sig positivt ud på dette område. Alle de midler, der angives som klimastøtte herhjemme, bliver uddelt som donationer, oplyser Mattias Söderberg. Den danske klimabistand udgjorde i 2019 lidt over 2,1 milliarder kroner mod 1,1 milliarder kroner i 2018.
Til gengæld kommer de danske penge til kllimafinansiering fra udviklingsbistanden. De bliver altså fundet inden for den ramme af udviklingsstøtte, som i dag ligger omkring 0,7 procent af BNI – hvilket svarer til den andel, der anbefales af FN.
“Det betyder, at fokus på andre vigtige udviklingsopgaver risikerer at mindskes. Der er stadigvæk brug for uddannelse, sundhed og demokrati, og det er derfor, klimapenge, som aftalt i FN, bør gives som ekstra klimabevillinger udover den traditionelle udviklingsbistand,” forklarer Mattias Söderberg i en mail.
Derudover peger klimarådgiveren på, at størstedelen af de danske klimakroner går til udviklingslandenes indsats for at reducere klimaskadelige udledninger (mitigation). Det betyder, at indsatsen for at lave klimatilpasninger, der tager højde for konsekvenserne af klimaforandringer, bliver forsømt.
Danmarks støtte til klimapasning udgjorde i 2018 over 52 procent af den samlede støtte, men i 2019 var dette faldet til omkring 40 procent. Det ærgrer Mattias Söderberg:
“Det er rigtigt ærgerligt, at Danmark ikke magter at leve op til aftalen om at balancere støtte til reduktion af udledninger og støtte til klimatilpasning. Der er stort brug for støtte til klimatilpasning, og det er også noget, de rige lande har lovet igen og igen.”
EU står for en fjerdedel af den lovede støtte
Globalt ser det imidlertid endnu værre ud med balancen mellem de to typer af klimatiltag.
OECD’s beregninger viserm at mens 70 procent af den globale klimastøtte i 2018 blev øremærket mitigation, gik kun 21 procent til tilpasning.
Samme tendens ses i EU’s fordeling for 2019, hvor 50 procent gik til indsatser for reduktion af drivhusgasser, mens 20 procent var rettet mod tilpasning. Resten af EU’s støtte går til projekter der berører de to elementer.
Klimapengene i 2019 fra EU svarer til lidt over en fjerdedel af de 100 milliarder dollar, som udviklingslandene er blevet lovet fra og med i år.
