Det er ved at være den tid på året. Tiden, hvor verdens fremmeste klimaforhandlere mødes for at komme videre på rejsen mod at holde nogenlunde snor i temperaturstigningen.
Og der er lang vej endnu. Det viser flere rapporter, der er blevet publiceret op til COP25 i Madrid, som går i gang mandag.
siger Patricia Espinosa, FN’s klimachef.
”Det smalle mulighedernes vindue for at håndtere klimaforandringer lukker sig hastigt,” tilføjer hun.
Næste år er landene – heldigvis, kunne man tilføje – forpligtede til at opdatere deres løfter, men det er uvist, hvor meget sløret bliver løftet for kommende ambitioner ved topmødet i Madrid.
Derudover er der flere andre presserende emner, der er til debat de kommende to uger i den spanske hovedstad.
En analyse fra sidste måned konkluderer, at 70 procent af de lovede indsatser er gjort afhængige af, at der kommer støtte.
seneste opgørelse fra OECD, der blev publiceret september, er man i 2017 kun kommet op på 71 milliarder dollar. Og her bliver der talt lån, investeringer og diverse med.
”De rige lande har allerede sagt, at de vil hjælpe ulandene med klimapenge. Det løfte skal de nu leve op til, og jeg håber, at mødet i Madrid kan sende et tydeligt signal om, at alle lande kan gå hjem og lave så ambitiøse klimaplaner som muligt, og at de selvfølgelig skal få hjælp, hvis der er brug for det,” lyder det fra Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
Der kunne være en mulighed for, at der ved topmødet bliver lovet penge til Den Grønne Klimafond. Indtil videre har de fleste vestlige lande bidraget til genopfyldning af pengetanken i den globale fond med undtagelse af Australien, USA og en lang række central- og østeuropæiske lande.
De to førstnævnte kommer næppe med noget i Madrid, men derimod kunne store udviklingslande som Kina, Rusland, Mexico eller golfstaterne måske byde ind med noget. Indonesien er hidtil det eneste udviklingsland, der har lovet en sum til fondens anden uddelingsperiode.
Finansieringen af klimarelaterede ødelæggelser er på dagordenen ved klimatopmøder, da mekanismen kaldet Loss and Damage skal vurderes. Det er en ordning, som fokuserer på dialog og forskning frem for kompensation for klimarelaterede katastrofer, da rige lande modsætter sig dette.
G7-landene er tidligere kommet med et forslag om en forsikringsordning for klimaskrøbelige samfund, mens andre foreslår, at ødelæggelser som følge af klimakatastrofer betales af rige lande eller en skat på klimaskadelige udledninger.
Den nye forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har også lagt op til, at hun vil øge EU’s klimamål for 2030, men det bliver en længere proces, som måske kan være afsluttet ved det afgørende klimatopmøde næste år i Glasgow.
Sent lørdag aften skrev hun på Twitter, at hun forventer at ankomme til Lissabon tirsdag morgen. Herfra tager hun videre til Madrid.
