Forhøjet blodtryk anses nu for verdens største helbredstrussel og var i 2010 årsag til hvert sjette dødsfald. Dermed har lidelsen langt overhalet underernæring hos børn, som var sundhedstrussel nr 1. i 1990, men nu ligger som nr. otte.
Derimod er forhøjet blodtryk hoppet op fra en niendeplads i 1990.
Det skriver Berlingske Søndag med henvisning til en stor sammenlignende global analyse af 61 risikofaktorer for sygdom, ulykke og død set over to årtier.
De sidste 20 år har vi set store forandringer i årsagerne til sygdom og død. Kampen mod smitsomme sygdomme og fejlernæring er lykkedes, for så vidt at levealderen er steget med ti år siden 1990.
Til gengæld betyder den øgede velstand og højere levealder, at vi udsættes for andre (livsstils)-sygdomme.
“I Danmark og resten af EU har vi længe haft et problem med forhøjet blodtryk, som vi ved går ud over levealderen. Nu ser vi det sprede sig til Den 3 Verden”, siger sundhedschef i Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimby, til Berlingske.
Rapporten “Global Burden of Disease” med tal op til 2010 ser bag om enkeltsygdomme og gransker i stedet de bagvedliggende risikofaktorer, som udløser sygdom, død og ulykke.
Rapporten, som er støttet af WHO, vurderer blodtrykket til at være skyld i syv procent af de tabte leveår på verdensplan. Tabte leveår er en måde at måle sygdomsbelastning på, ikke kun ved død, men ved det samlede antal leveår, der går tabt på grund af dårligt helbred, invaliditet og tidlig død.
Dette sammenholdes så med et sundt og virksomt liv.
“Det handler om den forbedrede levestandard, der fjerner risikofaktorer som urent drikkevand og fejlernæring”, anfører Charlotte Kira Kimby overfor Berlingske.
