Det strategiske Forskningsråd uddelte mandag 200 millioner kroner til forskning – herunder forskning, der skal nedbringe antallet af fosterskader og livsstilssygdomme i Tanzania samt afhjælpe fejlernæring i Afrika gennem proteinbaseret vækst i fødevaresektoren.
To danske forskere fik mandag store bevillinger til u-landsrelateret forskning fra Det Strategiske Forskningsråd, fremgår det af en pressemeddelelse.
Professor Jacob Holm Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet får lige knap 20 mio. kr. til at udvikle sund og billig proteinrig mad til det afrikanske marked.
Samtidig får professor Ib Bygbjerg, Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi 17.9 mio. kr. til at undersøge, hvordan anæmi (eller lav blodprocent) kan skade fostre og hvilken betydning det kan have for udvikling af livsstilssygdomme.
Det vil særligt få betydning i udviklingslandene, og i projektet, der løber fra 2014-17, vil man følge kvinder fra Tanzania tæt.
Mødrenes sundhed
Med større fokus på mødrenes sundhed før og under graviditeten kan man måske forhindre, at fostrene tager skade, og at børnene på et senere tidspunkt udvikler sygdomme, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse, og forklarer videre:
“Dette projekt ser på sammenhængen mellem anæmi og senere udvikling af livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.
Det kan få betydning for de 12 pct af danske kvinder, der har anæmi, og for den endnu større andel af kvinder i udviklingslandene, som lider af anæmi og derfor får børn med lav fødselsvægt.”
Problemet størst i Syd
Mens godt hver tiende danske kvinde har lav blodprocent (anæmi) under graviditeten forekommer tilstanden langt hyppigere i udviklingslande.
Anæmi nedsætter fødselsvægten, og der er muligvis en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og forekomsten af sukkersyge og hjertekarsygdomme, som begge er i voldsom vækst i udviklingslande.
Projektet vil undersøge, om væksten skyldes føtal programmering, dvs. en ændret aktivitet i fosterets arvemateriale, DNA.
Et afgørende tidspunkt
Forskning tyder på, at det især er i første del af graviditeten, føtal programmering finder sted, og det kan ikke udelukkes, at moderens helbred inden graviditeten også er af betydning.
Tiden op til, samt første del af graviditeten, kan derfor være et afgørende tidspunkt for at forebygge anæmi og forhindre udvikling af sukkersyge og hjertekarsygdomme.
For bedre at kunne forstå, hvordan anæmi påvirker risikoen for udvikling af sukkersyge og hjertekarsygdomme, vil forskerne følge kvinder i Tanzania før og under deres graviditet.
20 mio. kr. til proteinrig mad
Professor Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet fik tilsagn om helt nøjagtig 19,982,417 kr. fra Det Strategiske Forskningsråd.
I partnerskab med Aarhus Universitet, Arla Foods, Fan Milk International, Triple A og Soas – University of London skal hans forskning føre til udviklingen af pris-overkommelige, proteinrige fødevarer til Afrika.
40 pct underernærede trods vækst
I pressemeddelelsen forklarer Københavns Universitet baggrunden for projektet:
“Fødevareindustrien fokuserer på at etablere nye markeder i Afrika, hvor der er stor udvikling i økonomien og en voksende middelklasse. Trods øget økonomisk vækst i Afrika er der fortsat problemer med fejlernæring, og i 2011 udviste 40 pct af alle børn reduceret vækst, som samtidig øger risikoen for en række sygdomme og begrænser mental udvikling.”
Blandede proteinarter
Projektets formål er derfor at skabe vækst i fødevaresektoren ved at udvikle nye, danskproducerede sunde, konkurrence‐ og bæredygtige fødevarer til det afrikanske marked ved at forstå hvordan man kan kombinere mælkebaseret protein med isolerede planteproteiner.
Projektet vil udvikle nye metoder til oprensning af planteproteiner fra dansk produceret raps, gennemføre studier af hvorledes man kan ændre proteinernes funktionalitet og skabe nye typer af fødevarer baseret på interaktion (samspil) mellem animalsk og planteprotein.
Anvendelse af plantebaseret protein i stedet for mælkeprotein vil gøre produkterne bæredygtige i forhold til produkter, der er baseret på rent animalsk protein.
Antropologer inddrages
Den ernæringsmæssige værdi af de nye fødevarer dokumenteres gennem fordøjelsesforsøg på grise, og der gennemføres studier på mennesker for at dokumentere en positiv effekt på vækst.
Det er afgørende for en succesfuld introduktion af nye fødevarer at forstå forbrugernes valg og hvorledes dette kan ændres, så forbrugeren foretager det sunde valg.
Derfor vil antropologer med kendskab til Afrika blive inddraget i forskningen for at foretage studier af forbrugerpræferencer.
Yderligere oplysninger hos:
Professor Jacob Holm Nielsen på [email protected] eller kontaktperson fra Programkomiteen: Henrik Andersen, [email protected]
Ib Bygbjerg træffes på emailadressen [email protected]
Forskningsrådet uddelte i alt næsten 200 millioner kroner, som dog er mindre end 10 pct. af det beløb, der blev søgt om.
