Knap en kvart milliard ekstra til civilsamfundet

members_of_the_solomon_islands_young_womens_christian_association_ywca_march_in_support_of_female_rights_during_international_womens_day_in_honiara_21614837788_dfat
Flere organisationer med fokus på pigers og kvinders rettigheder får midler og bliver nye partnere.
Foto: DFAT/Jeremy Miller (arkiv)
Forfatter billede

Ministeren offentliggør også hvilke organisationer, der får nye strategiske partnerskabsaftaler med Udenrigsministeriet, og hvor store bevillinger de enkelte organisationer modtager de næste 4 år.

Stærke ansøgninger

Annonceringen kommer samtidig med, at Ulla Tørnæs offentliggør resultatet af den første konkurrenceudsættelse nogensinde af den danske civilsamfundsstøtte.

Formålet har, ifølge Ulla Tørnæs, været at skabe grundlaget for et tættere og mere strategisk samarbejde med organisationerne. Og samtidig at få rystet posen, åbnet op for nye organisationer og udfordret de gamle til at redegøre for deres styrker og relevans i forhold til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi. Og det er lykkedes.

Styrket samarbejde om unge, piger og kvinders rettigheder

Dansk Flygtningehjælp, som tidligere kun har fået midler til akutte humanitære indsatser, får nu også mulighed for at arbejde med langsigtet udvikling. Mens Oxfam Ibis og MS ActionAid, der hidtil kun har lavet langsigtet udvikling, i fremtiden nu også skal arbejde med humanitær bistand.

Ansøgningsrunden har også ført til et nyt konsortium med Ulandssekretariat, 3F og Dansk Industri som ny aktør, der skal arbejde med arbejdsmarkedsforhold i vækst- og udviklingslande.

Den samlede årlige støtte til de strategiske NGO-partnere bliver med den nye bevilling på knap 1,2 milliarder kroner.

Resultatet af ansøgningsrunden er, at følgende 17 ansøgere tilbydes 4-årige strategiske partnerskaber for 2018-2021:

  • ADRA
  • BØRNEfonden
  • CARE Danmark
  • Caritas
  • Danmission
  • Dansk Flygtningehjælp
  • Dansk Røde Kors
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • International Media Support
  • Mission Øst
  • MS ActionAid
  • Oxfam IBIS
  • Plan Danmark
  • Red Barnet
  • Sex & Samfund
  • WWF
  • samt et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri og Ulandssekretariatet.

Klik her for at se oversigten med partnerskaber og fordelingen af midler.

Foruden de 17 nye strategiske partnerskaber for 2018-2021 sikrer puljeordningerne, som CISU, DUF, DMRU og DH forvalter, en stor bredde i støtten til også de mindre civilsamfundsorganisationer. Det samlede beløb til puljeordningerne i 2017 var på knap 200 millioner kroner og kommer til i 2018 at være højere.