Overborgmester Frank Jensen (S) har i modsætning til sin forgænger Ritt Bjerregaard (S) åbnet byporten for en forfulgt forfatter og vil give hovedstaden status som friby, oplyser dr.dk torsdag.
Bystyret er blevet kritiseret for ikke at melde sig før, og de fire første byer er netop udpeget og har tilsammen fået 1,2 millioner kroner af Statens Kunstråd. Det drejer sig om Fanø, Frederiksberg, Odense og Århus.
Ifølge Kulturministeriet er der i dag 700-800 forfattere i verden, som er forfulgte eller fængslede på grund af deres forfattervirksomhed.
De danske fribykommuner indgår i det internationale ICORN-netværk (International Cities of Refuge Network), som i øjeblikket har op mod 30 medlemsbyer, der giver husly til forfulgte forfattere. På ICORNs ventelister omkring 40 forfattere, der venter på et sted, hvor de kan opholde og udfolde sig frit.