Når den globale temperatur stiger, kræver det mere energi til nedkøling. Det betyder til gengæld flere klimaskadelige udledninger.
Dilemmaet er særligt tydeligt på et kontinent som Afrika, hvor der i forvejen generelt er hedt. Derfor skal der bruges mere strøm til frysere, aircondition og andre køleanlæg.
Alene i Nigeria bliver der solgt omkring 500.000 luftkølere årligt, skriver Yales miljømagasin, e360 – og salget stiger med 4-5 procent om året.
Mange klimanlæg i Afrika er imidlertid købt brugt og er af tvivlsom kvalitet, hvilket lægger et stort pres på elforsyningen. Det oplever Joy Obehi. Hun udlejer mødelokaler i Nigerias største by Lagos og bruger omkring 300 dollars om måneden på strøm.
”Strømmen går stort set hver dag, typisk i en eller to timer. De (luftkølere, red.) bruger en masse strøm, men vores kunder forventer, at vores lokaler er kølige,” fortæller hun til e360.
Den store belastning af elnetværket giver højere elpriser, og klimaanlæggene får ligeledes udledninger af drivhusgasser til at stige.
Flere køleanlæg, flere drivhusgasser
Den globale opvarmning har mange konsekvenser, herunder til tider uudholdelige temperaturer. Derfor stiger efterspørgslen på luftkølere sammen med de stigende varmegrader. I 2018 var der 1,6 milliarder klimaanlæg i bygninger, mens tallet i 2050 forventes at være 5,6 milliarder. Det svarer til 250 nye kilmaanlæg i minuttet – hvert år de næste 30 år.
Også salget af de små hjemme-ventilatorer i udviklingslande vil stige – helt op mod en femdobling frem mod 2050, vurderer tænketanken Rocky Mountains Institute.
Det kræver mere energi, og forbruget af el til klimaanlæg i Afrika ventes at blive tiddoblet på 20 år, ifølge UN Environment. Det er en udfordring for klimaet på grund af udledning af drivhusgasser, men det er også en stor belastning for infrastrukturen.
Denne sommer blev Californien ramt af en stor hedebølge, der fik indbyggerne til at skrue op for klimaanlæggene – overbelastningen af elnettet resulterede i en stor strømafbrydelse.
Samme situation kan afrikanske lande stå i, og her er apparaternes dårlige kvalitet – typisk er der tale om brugte varer importeret fra Europa – med til at sætte yderligere pres på strømforsyningen.
Derfor kan apparater af en bedre kvalitet være en del af løsningen.
Strengere produktkrav kan være løsningen
Nogle afrikanske lande er da også allerede i færd med at skærpe reguleringerne og blandt andre Nigeria, Kenya og Sydafrika har indført et minimumskrav til standarder for nedkølende klimaanlæg.
Nigeria er det andetstørste afrikanske marked for luftkølere efter Egypten, og her giver meget varme dage tydelige udsalg på elforsyningen. Men de indførte krav har endnu ikke haft den store effekt.
Ghana og Rwanda er til gengæld langt fremme med at håndtere udfordringen. Ghana har tilbage i 2008 indført et forbud mod import af brugte klimaanlæg, og i dag viser tallene, at nye apparater, hovedsagligt fra Kina, udgør 95 procent af markedet.
Rwanda har præsenteret et tiltag med strenge energistandarder for klimanlæg, der træder i kraft næste år. Det sker i samklang med et FN-program ved navn United for Efficiency.
“Rwanda er et eksempel på, hvad vi stiler efter at opnå i Afrika såvel som andre steder. United for Efficiency samarbejder med adskillige lande om at skabe bæredygtig køling, og der findes ikke et bedre eksempel end et andet land, der tager skridtet videre og samtidig understreger fordelene ved at gøre det,” lyder det rosende fra Brian Holui fra FN-programmet, i et opslag på UN Environment.
Der kan med denne type tiltag være en del at vinde i kampen mod klimaforandringer. FN anslår, at strengere krav til luftkølere i Afrika kan reducere efterspørgsel på energi med 50 procent og spare atmosfæren for 40 millioner tons drivhusgasser i 2040.
