Udviklingsminister Rasmus Prehn (Soc.) har helt misforstået, eller er måske bare uvidende om, hvad det faktisk koster at komme ud til store grupper af danskere. De sidste års begrænsede adgang til midler til civilsamfundets oplysningsarbejde betyder, at vi har tabt slaget i mange hjem rundt om i kongeriget.
Morten NIelsen.
Foto: Global Aktion.
Hvis Prehn ønsker at ændre på dette og støtte den bredere folkelige oplysning om globale emner og vores fælles verden, er der brug for en massiv informationsindsats med fokus på globale problemstillinger såsom klimakrisen, og at der sættes fokus på hvordan der skal ske en global udvikling, der gavner de mange, og ikke kun de få.
Og så må ministeren forstå, at der er rigtig meget samarbejde på tværs, men politikernes krav om større egenfinansiering hos NGO’er i Danmark gør måske ikke ligefrem samarbejdet lettere.
Hvad skal bistanden bruges til?
Under den tidligere borgelige regering så vi et værdiskred, klarest manifesteret i den nye strategi for dansk udviklingsbistand. Desværre er denne strategi et politisk forlig, hvor både Socialdemokraterne, SF og De Radikale er med.
Klima
Det fremlagte finanslovsforslag lader ikke mindst Afrika betale for en øget klimaindsats. Det er problematisk og undergraver regeringens påstand om at være en grøn regering.
Klimaretfærdighed betyder, at dem der står bag klimakrisen, det vil sige os i den rige del af verden, også er dem der skal betale regningen. Udviklingsministeren gør det modsatte ved at tage penge fra de fattige lande og bruge dem på den klimakrise, som vi er ansvarlig for.
Forsat støtte til de rigeste?
Der er brug for et brud
Dansk udviklingsbistand har ny for nytænkning, og der bør ske en strategisk udvikling, der kan håndtere klimakrisen, støtte langsigtede udviklingsmål, bekæmpelse af fattigdom og global ulighed.
