Komiker hjælper Red Barnet med at sætte fokus på flygtningebørn

schioet_red_barnet
Red Barnets ambassadør, komiker Michael Schøt, i Zaatari-flygtningelejren i Jordan.
Foto: Andreas Martin Andersen/Red Barnet
Forfatter billede

Fakta om Red Barnets landsindsamling

.faktabokse{ width:40%; float:right; } .faktaboks { border:1px solid #d1d1d1; color:#000; background:#eee; padding:15px; float:right; margin-left:15px; margin-bottom:15px; } .faktaboks h2{ color: #334752; } @media (max-width:768px){ .faktabokse{ width:100%; float:left; } .faktaboks{ margin-left:0; } .faktaboks p{ font-size:13px; } .faktaboks h2{ font-size:1.2rem; } .faktaboks img{ max-width:50%; margin: 0 auto; display: block; } }

Som ambassadør for Red Barnet sætter komiker Michael Schøt i disse dage fokus på livet for de mange børn på flugt, der bor i lejren, og hører om børnenes liv, deres hverdag og om deres drømme. Han opfordrer danskerne til at melde sig som indsamlere til Red Barnets årlige landsindsamling første søndag i september, hvor pengene blandt andet går til netop børn på flugt.

Ved besøget i lejren har Michael Schøt blandt andet mødt børn, der hver dag kommer i Red Barnets midlertidige skoler og Red Barnets beskyttede områder for børn. Mødet med børnene i Zaatari-flygtningelejren har sat tingene i et absurd perspektiv, fortæller komikeren.

Sindssyge kontraster

16-årige Aisha er et af de børn, der har gjort størst indtryk på ham. Hun havde et normalt liv i Damaskus, indtil hun måtte flygte til Zaatari-lejren, hvor hun nu har boet i snart fem år. I begyndelsen hadede hun det.

Fem år som flygtningelejr

Zaatari-flygtningelejren har netop passeret en trist mærkedag. Den 28. juli var det præcis fem år siden, at lejren åbnede. Gennem årene har flere end 460.000 syrere passeret gennem lejren, og hver uge bliver der født cirka 80 børn.

Red Barnets arbejde i lejren gør en kæmpe forskel for børnene, mener Michael Schøt.

I Jordan driver Red Barnet midlertidige skoler og børnevenlige områder, som udgør trygge steder, hvor syriske flygtningebørn kan lære at læse og skrive, lege og begynde at bearbejde de voldsomme oplevelser, de har haft i Syrien og under deres flugt til Jordan.

Red Barnet yder også psykologisk førstehjælp til tusinder af børn, som udviser emotionel stress, rådgiver forældre, vaccinerer børn, assisterer spædbørnsmødre og sørger for basale fornødenheder som mad, tøj, vand og medicin.

Det anslås, at der hver uge er flere end 6.500 børn i Zaatari-lejren, som kommer i Red Barnets midlertidige skoler, børnehaver og børnevenlige områder.