Komite opfordrer danskerne til at sladre, hvis de ved noget om baggrunden for Danmarks deltagelse i krigen i Irak

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Grundlovskomiteen af 2003 m.fl. kommer nu med en åben opfordring til “whistle-blowing (at optræde som sladrehank) for dermed at “afdække sandheden om baggrunden for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak”.

– Danmark er repræsenteret med et stort antal besættelsestropper i Irak. Modstanden i den irakiske befolkning vokser dag for dag, og opgaverne bliver stadig vanskeligere og farligere at løse, hedder det i en presserundsendelse tirsdag.

Den fortsætter:

– Begrundelserne for at have ført krig mod Irak – både de officielle og de uofficielle – er smuldret. Der er ikke blevet fundet masseødelæggelsesvåben, FNs generalsekretær Kofi Annan har sagt, at krigen var ulovlig og i strid med FN-Pagten, og senest har (USAs forsvarsminister) Donald Rumsfeld indrømmet, at der aldrig var beviser for en forbindelse mellem Irak og al-Qaida. Krigen har derimod ført til en eskalering af terroren – både i Irak og i andre lande.

– Danmarks deltagelse i krigen vækker med rette stigende bekymring og utilfredshed i den danske befolkning. Der er aldrig iværksat en uvildig undersøgelse af baggrunden for krigen, hvorfor et antal vigtige spørgsmål fortsat er ubesvarede:

1) Hvor tidligt traf regeringen sin beslutning om at deltage i krigen?

2) Hvorfor hævder regeringen fortsat, at beslutningen var baseret på åbne kilder?

3) Hvilke kilder baserede regeringen i virkeligheden sin beslutning på?

4) Hvilke papirer blev udarbejdet til brug for beslutningen?

5) Hvorfor har regeringen aldrig fremlagt relevante efterretningsvurderinger for Folketinget?

6) I hvilken udstrækning var de danske efterretningsvurderinger bestillingsarbejde, baseret på mangelfulde efterretninger?

7) Hvilke hemmelige politiske drøftelser førte til vedtagelsen af lovforslaget om at deltage i krigen med kun 61 ja-stemmer?

8) Hvilke betænkeligheder var der blandt regeringspartierne, topembedsmænd og forsvarsledelsen med hensyn til at deltage i krigen?

9) Hvorfor ignorerede efterretningsfolk og politikere velinformerede åbne kilder som Hans von Sponeck og Scott Ritter, der i oktober-november 2002 begge advarede den danske regering om, at beviserne mod Irak var forfalskede?

10) Hvorfor ændrede regeringen sine argumenter for at deltage i krigen fra først at være Iraks besiddelse og produktion af masseødelæggelsesvåben til siden at være Iraks manglende samarbejdsvilje over for FN?

Undertegnede opfordrer hermed enhver, der kan belyse disse spørgsmål, til at delagtiggøre offentligheden i sin viden!

”Whistle-blowing” er en nødvendig sikkerhedsventil i situationer, hvor de almindelige demokratiske spilleregler viser sig utilstrækkelige

Frank Søholm Grevil, tidl. ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste
Tom Clark, Grundlovskomitteen 2003
Peter Kofod, CensurNyt.dk, tidl. “menneskeskjold” i Irak

Spørgsmål rettes til Tom Clark, [email protected]

I Grundlovens paragraf 77 hedder det:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.

Kontakt: [email protected]

Se også rubrikken “Kalender” ude til venstre om Daniel Ellsbergs forestående besøg i Danmark 24.-28-10 under dato 24.10.04