Danmark støttede under det nylige valg af Verdensbankens næste præsident amerikanernes foretrukne kandidat, Jim Kim, på grund af hvad udviklingsministeren i Politiken (25/4) noget uspecifikt kalder ’storpolitiske hensyn’.
Af Peter Frøslev Christensen
Herved har Christian Friis Bach bidraget til den voksende kynisme og dobbeltmoral, der præger bistands-branchen, hvor donorer tilsyneladende kun promoverer principper som åben konkurrence og ansættelse baseret på merit (viden og kunnen), når det er i deres egen interesse.
Den bedst kvalificerede kandidat var klart nigerianeren Ngozi Okonjo-Iweala, der har regerings-erfaring fra sit hjemland, hvor hun var en af de få ministre, der effektivt arbejdede for at gøre op med korruptionen og kunne fremvise gode resultater.
Amerikanernes vindende kandidat, Jim Kim, har været aktiv i NGOer og på universiteter. Bankens primære partnere i u-landene er regeringerne og kendskab hertil er derfor en stor fordel.
Ngozi har derudover betydelig erfaring i økonomisk styring og prioritering mellem konkurrerende sektorer gennem posten som finansminister og direktør i Verdensbanken.
Kim har udelukkende beskæftiget sig med sundhed og altså ikke skullet foretage politisk svære inter-sektorielle prioriteringer, som også er en del af arbejdet som præsident for Verdensbanken.
Ngozi har desuden bred ledelseserfaring fra verdens vigtigste udviklingsinstitution, Verdenbanken, hvor hun var managing director i fire år.
Kim havde ansvaret for én sygdom (hiv/aids) i en organisation der kun er sundhedsrelateret (WHO).
Endeligt har Ngozi stor generel erfaring med udviklingsarbejde udover Verdensbanken og som finansminister i et af Afrikas toneangivende lande var hun bl.a. medlem af den forrige danske regerings Afrika Kommission, hvorimod Kim har haft et snævert fokus på sundhed.
Dette ikke for at forklejne Kims meritter; men der er klart brug for specialister, som kender deres fag ud og ind. Som leder af en bred og indflydelsesrig udviklingsorganisation som Verdensbanken bør man imidlertid kræve noget mere. Og det har Ngozi.
Men som udviklingsministeren selv har tydeliggjort, er det altafgørende, at Kim har amerikansk nationalitet og det har Ngozi ikke.
Ministeren skylder os en bedre forklaring end vage hentydninger til ’storpolitiske hensyn’ der lugter af dav. statsminister Anders Fogh Rasmussens blinde accept af alt hvad George Bush dikterede på det storpolitisk område.
At love at det ’næste gang’ måske bliver anderledes er bare ikke godt nok.
Vi er mange, der havde forventet en mere principiel attitude, som kunne være med til at styrke integriteten af Verdensbanken og genetablere Danmark som en ansvarlig og troværdig partner i det internationale samfund.
I stedet har man gjort det modsatte.
————–
Peter Frøslev Christensen er Chief Development Economist i firmaet PFC Consulting i København
