Vestsahara mangler
Bogen udnytter de afsatte 200 sider på en god måde, idet den er vel-afbalanceret ift de enkelte emner. Fotos, kort, faktabokse og figurer understøtter fint bogens let-læselige tekst. Hjemmesiden supplerer på god måde bogen. Jeg har ikke forholdt mig til arbejdsspørgsmålene, men umiddelbart forekommer de at være velvalgte til et videre arbejde med stoffet.
Faktisk mindede Spaniens tilgang til spørgsmålet meget om Portugals kolonistyre, idet diktatoren Franco heller ikke ville give slip. Vestsahara er vel nu i 2016 den eneste koloni i Afrika, som fortsat ikke har fået deres uafhængighed, da Marokko har besat hovedparten af territoriet. En folkeafstemning om områdets fremtidige tilhørsforhold står fortsat hen i det uvisse.
Spændende, informativ og velskrevet
Jeg savner lidt tekst et sted i bogen om hutu-tutsi problematikken i Burundi og Rwanda. Hvor stammer hadet fra? Folkemordet på 800.000 i Rwanda i 1994 og den aktuelle situation i Burundi taler herfor.
Bogens s. 92 indeholder øverst tekst om Congo-krisen og nævner involveringen af Belgien, USA og Sovjet. Jeg vil her foreslå lidt supplerende tekst om FN-indsatsen, også det danske FN-bidrag.