Vandstanden i verdenshavene var 23 meter højere, og dele af Arktis var dækket af skov. Det var forholdene på kloden, sidst koncentrationen af CO2 i atmosfæren var så høj, som den er i dag.
En ny status fra det amerikanske videnskabsinstitut NOAA viser, at koncentrationen af CO2 i 2020 i gennemsnit var 412,5 ppm (parts per million). Det rekordhøje niveau er nået, til trods for at udledningerne af drivhusgasser faktisk faldt markant sidste år, hvilket skyldtes nedlukninger, der skulle bremse spredningen af Covid-19. Men det har altså endnu ikke gjort den store forskel for atmosfærens indhold af CO2.
”Menneskelig aktivitet driver klimaforandringer. Hvis vi skal begrænse de værste konsekvenser, vil det kræve et koncentreret fokus på at reducere udledninger af fossile gasser til tæt på nul – og selv da skal vi undersøge muligheder for yderligere at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren,” siger Colm Sweeney fra Global Monitoring Laboratory under NOAA.
I 2020 steg koncentrationen af drivhusgasser med 2.6 ppm. Det er femtestørste stigning siden NOAA begyndte sine målinger for 63 år siden. De klimaskadelige udledninger faldt i 2020 med omkring syv procent, og uden dette fald ville stigningen sandsynligvis have været den største i målingernes historie, vurderer NOAAs eksperter.
Minder om 3,6 millioner år gammel tidsalder
Det er første gang i menneskehedens historie, at niveauet af CO2 i atmosfæren er så højt. Faktisk skal vi omkring 3,6 millioner år tilbage i tiden for at finde noget tilsvarende. Det var i en geologisk tidsalder kaldet pliocæn, som varede fra omkring 5,3 til 2,5 millioner før vores tidsregning.
Omkring midtvejs i pliocæn skete en global opvarmning, som mange forskere finder særdeles interessant for nutiden. Der er meget, der tyder på, at de nuværende klimaforandringer fører os til nogle forhold, som bedst kan sammenlignes med den peridode. Det var en tid, hvor temperaturen var 1,8 til 3,6 grader højere, end den vi havde før industrialiseringen.
I et studie fra 2018 har forskere sammenlignet de forventede nutidige klimaændringer med perioder i de seneste 50 millioner år, og deres konklusion lyder, at vi allerede om et årti kan have et klima på Jorden, som minder om det, der eksisterede dengang midtvejs i pliocæn.
Om det sker, afhænger af vores indsats for at bremse klimaændringerne.
Uden en tilstrækkelig indsats kan klimaet på lidt længere sigt – omkring midten af næste århundrede – mest minde om en tidsalder for omkring 50 millioner år siden kaldet æocen. Her var temperaturen omkring 13 grader højere end i dag, og der var ingen permanent is på kloden.
I 50 millioner år har der været en tendens til afkøling af kloden. Den udvikling er vi ved at vende på et par århundreder, advarer forskerne, og det er derfor tvivlsomt, om vi vil være i stand til at tilpasse os de store klimatiske forandringer.
“Disse analyser skaber alvorlige bekymringer om muligheden for tilpasning. De store klimaforandringer, der forventes de kommende årtier, vil foregå i en betydelig højere hastighed end tidligere, og det vil ske på tværs af et meget mere fragmenteret landskab, som er fyldt med andre stressfaktorer,” lyder det i studiet.
Der er imidlertid også et lille håb at klynge sig til, påpeger forskerne:
“Alle arter, der er til stede i dag, har en forgænger, som overlevede de varme perioder i eocæn og pliocæn.”
