Af Thomas Jazrawi
Internationalt anerkendt filippinsk udviklingsøkonom var blandt gæsterne på en international konference i København om økonomisk vækst og dens trussel mod vores klode.
Mens de fleste politikere beskæftiger sig med, hvordan vi får den økonomiske vækst tilbage, diskuterede man på en international konference i København, hvordan vi slipper af med den.
Det skete lørdag d. 15. marts, og det var arrangeret af netværket Transform!Danmark.
Titlen var ”More Alternatives to Growth”, dels fordi formålet er at finde alternativer til den allestedsnærværende vækst-tankegang i vores samfund, og dels fordi denne konference var den tredje i rækken.
Transform!Danmark havde i samarbejde med AfrikaKontakt, NOAH – Friends of the Earth Denmark, Enhedslisten, Grobund, Det Ny Clarté, Solidaritet, Kritisk Debat og Socialistisk Information stablet mødet på benene.
Der var særligt fokus på, at det nuværende globale system er skadeligt for miljø og klima, og hvordan man forvandler det, så vi lever nogenlunde indenfor rammerne af klodens begrænsninger.
Det blev ret tidligt slået fast, at de løsninger, der er på bordet i øjeblikket ikke er tilstrækkelige.
”Denne konference handler ikke blot om alternativer til vækst, men også alternativer til grøn vækst”, sagde Inger V. Johansen fra Transform!Danmark i introduktionen.
Idéen om konstant økonomisk vækst er nemlig ikke blot skadelig, men umulig ifølge oplægsholderne. Og der er meget, der tyder på, at fremtidig vækst er en illusion – en farlig illusion.
Deglobalisering
”Regntiden nærmer sig i Filippinerne, og der er mange, der spørger sig selv, hvor mange super-tyfoner, vi vil få i år”, sagde Walden Bello, mens den danske storm Carl blæste udenfor.
Mange husker sikkert tyfonen Hayan, der hærgede Filippinerne dette efterår, netop da klimaforhandlingerne COP19 i Polen begyndte.
Walden Bello er en internationalt anerkendt filippinsk økonom, der samtidigt er medlem af Filippinernes kongres. Han er fortaler for Deglobalization, en teoretisk skole, der forsøger at komme med alternativer til den hastige globalisering af økonomier og de negative konsekvenser af den.
Bellos synspunkt er, at frihandel og neoliberalisme globalt nok har været til gevinst for de rigeste i verden, men til gengæld har det været skidt for særligt udsatte grupper i udviklingslande. Desuden kan klodens miljø og klima næppe holde til mere økonomisk vækst.
Derfor er det både ønskeligt og uundgåeligt, at den økonomiske vækst stopper. Man snakker allerede om en post-vækst verden. Og i denne tilstand er det faktisk ifølge flere forskere lande med flest subsistensbønder, der har den bedste chance for succes.
Liberaliseringer katastrofale for Filippinernes landbrug
Bellos eget hjemlande er udover tyfoner plaget af ulighed og fattigdom. Det er på trods af ellers fine vækstrater de seneste årtier. Bello mener dog ikke, at væksten er kommet mange i landet til gode.
”Filippinerne meldte sig ind i WTO i 1995, og det har bragt destabilisering. Handelsliberaliseringer har været en katastrofe for landbruget”, siger han.
Det har det bl. a. været, fordi rigere lande kan dumpe statsstøttede landbrugsprodukter, som de lokale bønder på ingen måde kan konkurrere med prismæssigt.
Landet har ellers diskuteret jordreformer i 40 år, men det har mødt enorm modstand blandt store jordejere. Ifølge Bello er jordreformerne en af landets tre store kampe. En anden er kampen mod liberalisering, der fordriver småbønder.
Desuden nævner Bello det manglende rum for at udvikle et fornuftigt og bæredygtigt landbrug, der naturligvis er betinget af de andre udfordringer.
I stedet for økonomisk vækst bør man fokusere på økonomisk lighed, demokratisering, miljøbeskyttelse og lokale markeder frem for globale.
Frihandel og fordrivelser
Netop den globale handel var emnet for en anden oplægsholder.
”Når jeg er I Danmark, ser jeg, hvor rige folk er. Det er kun muligt ved at importere en masse naturressourcer fra resten af verden”, sagde Tom Kuchartz fra Ecologistas en Accíon, Spanien.
Ecologistas en Accíon arbejder for tiden intenst imod en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA.
Han argumenterer for, at europæiske investeringer i Afrika i høj grad fører til fordrivelser af lokalbefolkninger. Dette gælder såmænd også i forbindelse med meget af den grønne teknologi. Et godt eksempel er biobrændstoffer.
Dyrkningen af afgrøder til det lukrative marked for biobrændstoffer fordriver i mange tilfælde lokale fra deres jord. Disse lokale bliver dermed nødsaget til at finde ny jord til deres landbrug, og det reducerer omfaget af skov og biodiversitet.
Tom Kurchartz fortalte, at NGO’en samme med flere andre organisationer arrangerer en stor march i Spanien lørdag d. 22. marts. Her vil flere forskellige grupper marcherer fra forskellige dele af Spanien til Madrid. Disse ”Anstændighedens marcher” skal gøre opmærksom på det nuværende systems konsekvenser for natur, miljø, klima og mennesker.
Soja-boom med store miljøkonsekvenser
En anden prominent gæst var Stella Simino fra organisationen Grupo de Reflexión Rural Argentina og ph. d.-studerende på Roskilde Universitet.
Hun berettede om sojaens udbredelse i Argentina. Siden 90’erne har soja-markerne spredt sig hastigt i det store sydamerikanske land. Regeringerne har efter årtusindeskiftet dog brugt indtjeningen på at bringe statsgælden ned og skabe mere lighed. Men alligevel har sojaen store konsekvenser for Argentinas miljø og klodens klima.
”Det, der sker i Argentina er ikke neo-liberalisme, men neo-udvindingsisme (”neo-extractivist” på engelsk, red.)”, sagde hun.
Udbredelsen af store monokulturelle soja-marker har fortrængt mange småbønder, og derfor var spørgsmålet om store industrielle marker kan sameksistere fredeligt med småbønder, der primært producerer til eget forbrug.
I Argentina har flere organisationer forsøgt at lave en aftale, der skal beskytte miljø og lokale, men det er ifølge Simino ikke løsningen, for soja-markerne breder sig blot videre.
”Dialog med extractivismen er ikke en løsning på at bryde den onde cirkel”, sagde hun.
Sojaen i Argentina er relevant i forbindelse med Danmark, fordi vi importerer tonsvis af soja som foder primært til vores svin.
Derfor arbejder fødevareministeriet med en arbejdsgruppe, der sandsynligvis vil præsentere ansvarligt soja fra sammenslutningen Round Table of Responsible Soy (RTRS). Men Simino er ikke begejstret for denne type soja, særligt fordi den tillader genmodificeret soja og sprøjtegifte.
Lokalt frem for globalt – og vækstens endeligt
Der var pænt fyldt op i 3F’s lokaler på Peter Ipsens Allé. Mange mennesker fra mange forskellige lande havde fundet vejen til Nordvest.
Hovedbudskabet var, at det globale økonomiske og finansielle system skal udskiftes med lokale og demokratiske markeder. Varer skal som udgangspunkt produceres lokalt til lokale.
Konference kom derfor også vidt omkring, og selvom der var mest fokus på de store globale makrosystemer, fik vi ligeledes en beretning om lokalt miljø- og klimaarbejde i Gladsaxe Kommune fra en kommunal politiker fra Enhedslisten.
Maria Gjerding, folketingskandidat for Enhedslisten, fortalte, at partiet i Danmark bl. a. arbejder for cirkulær økonomi, hvor man i langt højere grad genbruger og genanvender for at undgå affald og spild, en ny vækstindikator i stedet for BNP og forskellige klimatiltag.
Der var enighed om, at tiderne med generel økonomiske vækst er slut, men væksten kan måske nå at gøre en ende på os inden.
