Af Lise Josefsen Hermann, kommunikationsrådgiver, Ibis Sydamerika
LA PAZ, 17. August 2010: Efter næsten tre ugers vejblokader i den sydvestlige, bolivianske delstat Potosi, der blandt andet tæller den berømte turistdestination saltørkenen Salar de Uyuni, ser konflikten nu ud til langsomt at stilne af.
De protesterende borgerorganisationer i Potosi havde opstillet seks krav, de ville have opfyldt for at ophæve vejblokaderne. Siden lørdag har tre ministre fra den bolivianske regering siddet i forhandlinger med borgerkommissionen fra Potosi i den nærliggende by Sucre. Det har indtil videre resulteret i, at regeringen er gået med til at oprette arbejdsgrupper til at løse fem af de seks punkter fremsat af Potosi-beboerne.
Sejr til borgerne i Potosi
Mandag begyndte vejblokaderne at blive ophævet, og da delstatens lokale ledere vendte hjem fra forhandlingerne i Sucre, blev de modtaget som helte af indbyggerne i Potosi. Af flere politiske kommentatorer i de nationale bolivianske medier bliver konfliktens afslutning betegnet som en sejr for borgerne i Potosi og et nederlag for præsident Evo Morales regering.
Delstaten Potosi repræsenterer normalt en vigtig del af regeringspartiets MAS vælgerskare, men i denne konflikt var sagen en anden. Af flere kommentatorer bliver konflikten desuden set som en sejr til regionalismen – til en samlet delstat over for Evo Morales forsøg på at skabe en stærk central stat.
Den blodigste dag
Søndag har hidtil været konfliktens voldeligste, hvor mindst 9 blev såret i et sammenstød mellem lastbilchauffører og demonstranter ved en af de mange vejblokader. Konflikten har ramt hundredvis af udenlandske turister, der efterhånden har været i stand til at forlade Potosi i de seneste par dage, med hjælp fra deres respektive ambassader. Også 2 danskere blev fanget af konflikten i Potosi. Værre har konsekvenserne været for den nationale transportsektor, der har været nærved lammet på grund af de omfattende blokader af strategisk vigtige trafikknudepunkter, der går gennem delstaten Potosi.
Fattigste delstat
Potosi er den fattigste delstat i Bolivia, men sandsynligvis den mest rige på naturressourcer. Et modsætningsforhold, der ofte har slået ud i sociale konflikter i området. Fem af kravene fra Potosi handler om regionale udviklingsprojekter, som for eksempel konstruktion af veje og forhold omkring minedrift. Det sjette punkt drejer sig om en grænsetvist med nabodelstaten Oruro, og det er særligt dét punkt, der har udløst hele konflikten. Delstaten Oruro gjorde krav på et mineralrigt bjerg (især rigt på kalksten) som ligger inden for de nuværende grænser for Potosi. En handling, som beboerne i Potosi ikke kunne acceptere, og resultatet blev blokader af hovedvejene i deres delstat for nu næsten tre uger siden. I den aftale, som borgerkommisionen fra Potosi netop har indgået med regeringen, indgår en arbejdsgruppe for grænseproblematikken. Den skal begynde arbejdet i næste uge og munde ud i en ny lov, der fastsætter grænserne for Bolivias ni delstater.
Et andet konfliktpunkt drejer sig om forholdet til naboerne i Oruro, hvor regeringen for nyligt besluttede at bygge en cementfabrik. Naboerne i Potosi krævede straks, at fabrikken skulle bygges i Potosi. Nu har regeringen lovet at installere to cementfabrikker, så der bliver en i hver delstat. Ifølge aftalen med regeringen vil placeringen af fabrikkerne blive fastlagt af ud fra tekniske, socio-økonomiske og landbrugsmæssige vurderinger. Ligeledes var et af kravene bygning af en international lufthavn i Potosi, et krav som også ser ud til at blive imødekommet af regeringen.
Flere af de andre krav handler om minedrift i Potosi, og hvordan folkelig deltagelse og kontrol sikrer, at en større andel af fortjenesterne ved minidriften kommer delstatens beboere til gode frem for blot de internationale mineselskaber, som foretager udvindingen. Beboerne kræver desuden flere af områdets miner genåbnet for at skabe indtægter i den ellers fattige delstat.
IBIS arbejder med flere partnerorganisationer og projekter i delstaten Potosi. De seneste ugers konflikt og vejblokader har betydet, at nogle planlagte aktiviteter måtte udskydes.
