Det danske “Råd for International Konfliktløsning” (RIKO) gør i en udtalelse torsdag op med ideen om at samtænke bistand og militær i udviklingslandene og siger, at konceptet “ikke har været nogen succes og ….synes nu forladt på det konkrete plan”.
RIKOs bestyrelse gør gældende, at “erfaringerne har vist, at militæret ikke egner sig til udviklingsprojekter, forsøget har været dyrt, og NGO’erne har protesteret mod at blive sammenkædet med militære aktioner”.
Rådet gør sig i stedet til talsmand for en “ny dansk udviklings- og sikkerhedspolitik” med “samtænkning mellem støtte til civilsamfund og konfliktløsning frem for underordning af bistanden under militær indsats”.
Det hedder videre i udtalelsen:
Rådet for International Konfliktløsning har noteret en stadig tættere sammenkobling mellem udviklings- og sikkerhedselementerne i dansk udenrigspolitik i de senere år.
I særdeleshed har Danmarks deltagelse i den USA definerede ”krig mod terror” ført til, at militære interventioner i fjerne lande er blevet til et centralt element i Danmarks sikkerheds- og NATO-politik, jf. krigene i Afghanistan og Irak.
I forbindelse med disse krige blev ”samtænknings”-konceptet lanceret i 2004 af de daværende udenrigs- og forsvarsministre.
Ifølge konceptet skal den militære indsats og udviklingsbistanden, herunder NGOernes indsats, samarbejde om at opnå de politiske mål for krigen.
Dels gennem direkte civil-militært samarbejde om småprojekter gennemført af militæret i konfliktområder for at vinde lokalbefolkningens sympati. Dels ved at udviklingsbistand fokuseres på lande, hvor Danmark fører krig, som det er sket i Afghanistan.
Samtænkning har imidlertid ikke været nogen succes, og konceptet synes nu forladt på det konkrete plan.
Erfaringerne har vist, at militæret ikke egner sig til udviklingsprojekter, forsøget har været dyrt, og NGO’erne har protesteret mod at blive sammenkædet med militære aktioner.
NEGATIVE ERFARINGER
Terrortruslen kædes imidlertid stadig ofte sammen med fejludvikling i konfliktprægede, svage stater som Afghanistan og Yemen, uanset at de konkrete erfaringer peger i retning af, at terrorister hovedsageligt rekrutteres andetsteds fra.
I konsekvens af denne opfattelse har adskillige donorlande med USA i spidsen øget deres u-landsbistand, og i særdeleshed bistand til sikkerhedssektoren, i disse lande.
Det primære mål er bekæmpelse af terrortrusler, men samtidig mener man, at udviklingsprojekter vil øge befolkningens tilfredshed, og at sikkerhedsbistand vil have en ”civiliserende” virkning på brutale lokale praksisser.
Men de indhøstede, overvejende negative, erfaringer fra Afghanistan og Yemen tyder ikke på, at mekanikken virker på en så enkel vis.
DE FATTIGSTE I CENTRUM
RIKO finder derfor, at den overordnede fattigdomsmålsætning for Danmarks bidrag til det internationale udviklingssamarbejde bør fastholdes, frem for en militært og politisk bestemt omlægning, som i Afghanistan.
Derimod finder RIKO god mening i at mobilisere det danske samfunds ressourcer til målrettet og konkret støtte til civilsamfundet i lande, der gør op med diktatoriske regimer – som et supplement til udviklingsbistanden.
Der var gode erfaringer med den Demokrati-fond, som i 1990erne ydede en positivt evalueret indsats primært i de eks-kommunistiske lande. ”Det Arabiske Initiativ” under den nuværende VK-regering har ligeledes haft en positiv funktion som korrektiv til billedet af Danmark som anti-muslimsk krigernation.
GLAD FOR RØD PLAN
Det nye S-SF forslag i de to partiers ’2020-plan’ om oprettelse af en ”Pulje til Ny Sikkerhedspolitik” i milliard-størrelsen må også hilses velkomment som perspektivrigt, og sandsynligvis mere virkningsfuldt, alternativ til underordning af udviklingsbistanden i forhold til militær indsats.
Sådanne indsatser ligger i tråd med det internationale donorsamfunds aktuelle vurderinger af konfliktløsningens betydning for udviklingsmulighederne, jf. Verdensbankens 2011-World Development Report.
Det vil være imidlertid være væsentligt for…. den nye pulje, at den virkeliggør en ny form for samtænkning mellem civilsamfundsstøtte og politisk-diplomatisk konfliktløsning snarere end snæver fokusering evt. terrortrusler mod Danmark, slutter RIKO.
Yderligere oplysninger hos:
Jørn Boye Nielsen: ([email protected]) Tlf: 29 90 45 12 / 49 26 25 96)
Gunnar Olesen: ([email protected]) Tlf: 22 44 56 40 / 46 38 46 25)
Poul Villaume: ([email protected]) Tlf: 20 64 63 36 / 32 84 46 60)
Se også www.riko.nu
