Konservativ Bush-mand i spil som chef for Verdensbanken

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

USAs viceforsvarsminister Paul Wolfowitz er blandt en lille gruppe kandidater, der af Bush-administrationen vurderes som James Wolfensohns efterfølger som præsident for Verdensbanken, skriver DR Online tirsdag.

Det vil være kontroversielt, hvis den stærkt konservative Paul Wolfowitz, der om nogen har argumenteret for udbredelse af demokrati med militære midler, og særligt for Irak-krigen, bliver nomineret til stillingen som chef for verdens største donor af udviklingsbistand.

Bush har selv lige afsluttet sin Europa-rundtur, der havde til formål at forbedre de transatlantiske forbindelser, der har lidt skade under Irak-krigen.

I henhold til traditionen udpeger USA chefen for Verdensbanken, mens chefen for Den Internationale Valutafond (IMF) udpeges i Europa. Begge dele ønsker udviklingslandene ændret, men har ikke magt hertil.