Mens mange andre lande i Latinamerika er rykket mod venstre i de seneste år, fortsætter det konservative Colorado-parti ved magten i Paraguay. Det står klart efter præsidentvalget i det lille sydamerikanske land, der blev afholdt søndag.
Vinderen blev Santiago Peña, der ellers stod til at tabe i meningsmålingerne. Det endte imidlertid med en komfortabel sejr med 43 procent af stemmerne mod 27,5 procent til hovedmodstanderen Efrain Alegre.
Økonomi, inflation, korruption og kriminalitet har været blandt de store emner i valgkampen, men resultatet af valget får også konsekvenser for udenrigspolitikken. Den nye præsident regner nemlig med at flytte den paraguayanske ambassade i Israel tilbage til Jerusalem. Det er kontroversielt, fordi både israelerne og palæstinenserne gør krav på Jerusalem som hovedstad. En tidligere beslutning om at flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem blev omgjort i 2018, men nu er det altså igen planen.
Derudover vil Santiago Peña bibeholde de diplomatiske relationer med Taiwan. Paraguay er det eneste land tilbage i Sydamerika, som har fulde diplomatiske forbindelser til Taiwan, og det vil præsidenten fortsætte med til trods for, at den magtfulde landbrugsindustri i landet ønsker stærkere bånd til Kina.
”Vi ser den geopolitiske trekant mellem Washington, Jerusalem og Taipei (Taiwans hovedstad, red.) som en et redskab til Paraguay’s udvikling,” har han nævnt under valgkampen, ifølge tænketanken Americas Society.
”Mafiaen eller fædrelandet”
Netop forholdet til Kina var et af de emner, der skilte de to hovedmodstandere ved valget. Efrain Alegre, der stod i spidsen for Concertation, en koalition af 23 partier primært fra centrum- og venstrefløjen, argumenterede for, at Paraguay skulle satse på et tættere partnerskab med Kina, der kunne åbne for mere eksport af landbrugsprodukter til det store asiatiske land.
Eksport af landbrugsprodukter står for størstedelen af Paraguays indtægter, og det er verdens sjette største producent af soja, ifølge FN’s Udviklingsprogram (UNDP). Det betyder omfattende afskovning i det lille sydamerikanske land, som er landlåst og dermed ikke har adgang til havet. Landet med omkring syv millioner indbyggere er et af de fattigste i Sydamerika, kun undergået af Surinam og Bolivia, og samtidigt meget konservativt.
Der var enighed blandt de to hovedkandidater om at bibeholde de stramme abortregler i landet, hvor abort er ulovligt med mindre den gravide er i livsfare. Det er således ulovligt at få en abort selv ved tilfælde med voldtægt eller incest, og Human Rights Watch kalder reglerne de strammeste i Latinamerika.
Der var også nogenlunde enighed om at sørge for en stram styring af statens budgetter. Efrain Alegre nævnte under valgkampen, at han hellere vil skære i statens budgetter end at hæve skatterne. I stedet valgte venstrefløjskandidaten at fokusere på korruption.
Flere ledende medlemmer af Colorado-partiet er nemlig anklaget for korruption. Det gælder også lederen, Horacio Cartes, der var præsident i Paraguay fra 2013 til 2018. Han er mistænkt for hvidvaskning af penge samt smugling af cigaretter og narko, og bliver af de USA’s myndigheder betegnet som “udpræget korrupt”. En af hans virksomheder, Tabesa, bliver beskyldt for omfattende kriminalitet med tråde til FARC, Hizbollah og Sinaloa-kartellet, et af verdens mest magtfulde narkokarteller.
Det fik Alegre til at tale om, at valget stod mellem “mafiaen og fædrelandet”.
Næsten 70 år med Colorado-partiet
Lige lidt hjalp det altså. Colorado-partiet kan fortsætte som regerende parti i det fattige, landlåste land. Det konservative parti har haft magten næsten uafbrudt siden 1948. Efter et militærkup i 1954 stod partiet bag det diktatur, der blev indført under Alfred Stroessner, der var præsident fra 1954 til 1989.
Det er kun lykkedes for andre kandidater at fravriste Colorado-partiet magten en enkelt gang. Det var i 2008, hvor Fernando Lugo sejrede i præsidentvalget. Han blev imidlertid afsat i 2012 ved en rigsret, men flere af nabolandene kaldte afsættelsen et ”parlamentarisk kup”.
Siden da har Colorado-partiet formået at beholde magten i landet. Den nye præsident er økonom af uddannelse og har været ansat i Den Internationale Valutafond (IMF).
