Konservativ politiker: Vi må tilbage til 1 procent i bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

VK-regeringen bør indgå forlig med oppositionen om u-landshjælpen og omdrejningspunket bør være, at Danmark atter kommer op på at yde 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, i bistand.

Det synspunkt forfægtes nu af den konservative veteranpolitiker, Viggo Fischer, der sad 10 år i Folketinget (1984-94), hvor han bl.a. i en periode var formand for udenrigsudvalget og sit partis politiske ordfører.

I et indlæg i Politiken onsdag, der er placeret på bladets lederside, skriver Fischer, at “for Det Konservative Folkeparti vil viljen til at vende tilbage til procenten være et vigtigt og tiltrængt signal om, at man tager de mange yngres stigende opmærksomhed på fattigdomskrisen alvorligt”.

Viggo Fischer mener, at det samtidig vil styrke Per Stig Møllers politiske indflydelse, når “han fokuserer stærkt på de presserende globale udfordringer og plæderer for at bruge udviklingspolitikken i samspil med andre instrumenter” – som f.eks. terrorbekæmpelse.

Den konservative veteran lægger til, at “flertallet af de borgerlige vælgere var formentlig parate til at fastholde procenten (som VK-regeringen opgav og skar halvanden milliard af bistanden)… mange konservative meningsdannere var klart modstandere af nedskæringen, men lod hensynet til regeringsgrundlaget dominere. Samtidig er der utvivlsomt stærk konservativ modstand mod yderligere nedskæringer”.

Fischer, der blev medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde i 2002, slår fast, at omdrejningspunktet for et u-landsforlig omfattende VK-regeringen, Socialdemokratiet, de radikale og Kristeligt Folkeparti – altså et meget stort politisk flertal – “utvivlsomt vil være, at Danmark igen yder 1 procent af sin BNI”.

Han fortsætter: – Der vil for regeringen ikke være behov for nogen stor økonomisk indrømmelse. Afstanden er trods alt ikke så stor, og genskabelsen (af procenten) kunne foregå over en kortere årrække på samme måde, som da den ene procent blev vedtaget i 1985. Borgerlige krav om sikkerhed for kvalitet i en stigende bistand kan tilgodeses ved at fjerne ethvert tidspres, som Danida måtte føle sig under for årligt at udfylde rammen.

– Der kan vedtages en ny udmøntning af enprocents-princippet, så et finansårs ikke-forbrugte midler ikke betyder færre midler i det følgende år, men opspares som en reserve til akut indsats ved humanitære, sikkerhedsmæssige eller miljømæssige katastrofer i den tredje verden, skriver Fischer, der siden 1987 har været formand for Den Danske Afghanistan-komité.

Viggo Fischer (60) konkluderer: – Et Danmark i offensiven omkring u-landsbistanden vll som medlem af FNs Sikkerhedsråd, som regeringen aspirerer til, have en udmærket platform til arbejdet for et massivt løft i bistanden.

Læs også under Dansk bistand “Dansk Folkeparti vil banke bistanden 25 år tilbage”, 25.08.03, og “Færre kroner i dansk bistand”, 23.08.03.