Mens de Konservatives finansordfører, Mike Legarth, forleden blankt afviste overfor Berlingske Tidende at skære mere i u-landsbistanden end der er lagt op til i VKs arbejdsprogram fra februar, er der tilsyneladende andre boller på suppen efter onsdagens fremlæggelse af regeringens økonomiske spareplan på 24 milliarder kr.
Mens Mike Legarth henviste til, at det midt i en økonomisk krise “ikke er tiden at lade besparelserne ramme de fattigste”, lyder det torsdag fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske, at “vi har sagt, at vores (bund)grænse (for bistanden, red.) er 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Men hvis der er et ønske, så forhandler vi med alle partier”.
– Enderne skal jo bindes sammen og vi er i en speciel situation, hvor vi skal finde 24 milliarder. Det vil sige, at vi er villige til at snakke om alt…., nu må vi se, hvad det ender med, fortsætter Brian Mikkelsen overfor Berlingske.
Heller ikke udviklingsminister Søren Pind (V) vil på forhånd udstede løfter om, at bistanden holdes på minimum 0,8 pct. af BNI.
Dansk Folkeparti har længe ønsket bistanden ned på 0,7 pct. af BNI og hilser regeringens åbning med begejstring.
Forskellen mellem de 0,8 og 0,7 pct. er beregnet til op-imod 2 milliarder kr., eller 13-14 procent af den nuværende totale bistand. Hvis Dansk Folkeparti får held til at barbere løs i u-landsmidlerne på ny, vil det betyde, at bistanden havner på sit laveste niveau i næsten 20 år.
VK-regeringen har i forvejen nedskåret udviklingsbistanden med et samlet set 2-cifret milliardbeløb siden sin tiltræden i november 2001. Det er sket ved, at man har sænket den andel af vor nationalindkomst, vi hvert år giver i hjælp tll verdens fattige nationer, fra 1 procent (som under SR) til 0,80-0,83 af BNI.
Da procenten beregnes af et meget stort beløb, får selv små udsving i dens størrelse betydelige konsekvenser.
SKARP PROTEST FRA NGO
Den danske NGO, Afrika Kontakts, forkvinde, Signe Bjerre, siger onsdag om de truende nye besparelser:
– Folk i udviklingslandene, der er modtagere af bistand fra bl.a. Danmark, er dem, der er ramt hårdest af den økonomiske krise, og derfor dem der mindst kan klare de forværrede levevilkår, som en beskæring vil medføre.
– Efter de flotte ord fra klimakonferencen i København om at kompensere u-landene for klimaproblemerne er besparelser på u-landsbistanden et forkert signal at sende. Som så mange gange før virker det til, at der er langt fra skåltaler til handling.
– Når EU kan finde milliarder til at redde banker og spekulanter, og når den danske regering kan give skattelettelser til de rige og store fordele til boligejerne, er det decideret anstødeligt at spare på verdens fattigste.
– Der er mange alternativer til nedskæringspolitikken. Eksempelvis kunne man tage de 2 milliarder fra dansk erhvervsliv, som er statsfinansieret og støttet med erhvervskreditter, når det virker i udviklingslandene. Man kunne også inddrive skatter, som de multinationale selskaber ikke betaler.
– I hvert fald burde besparelser, der rammer de fattigste mennesker i verden, være den allersidste, og ikke allerførste udvej for en hvilken som helst regering, slutter Signe Bjerre.
Yderligere oplysninger hos Signe Bjerre på 61 27 28 68 eller [email protected]
eller Morten Nielsen, informationsmedarbejder, på mobil 25 39 65 57 eller [email protected]
