Kør rød Ferrari – og støt en god sag

Redaktionen

Velgørenhedsportalen ENGODSAG.DK arrangerer nu i samarbejde med internetvirksomheden ewire eventen ”Danmark rundt i Ferrari” til fordel for 57 hjælpeorganisationer, som samarbejder med ENGODSAG.DK. Partnere i projektet er X3M-Event, QXL.dk, Bilbasen.dk, Den Blå Avis og Metax.

Har du lyst til at sidde bag rattet i en rød Ferrari 348 – og samtidig få chancen for at møde en kendt racerkører som Jan Magnusson, Henrik Lundgaard eller Kurt Thiim? Så har du nu chancen, fremgår det af en pressemeddelese fra ENGODSAG tirsdag.

Den smukke Ferrari 348 sportsvogn vil fra fredag den 11 marts til søndag den 13 marts køre rundt i Danmark. Ferrarien gør 21 stop i alle de største danske byer – bl.a. København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Kolding. 

Køreturene sættes på auktion fra i dag (1. februar) og 14 dage frem, og overskuddet fra ”Danmark rundt i Ferrari” går ubeskåret til et godt formål. Det er den højeste byder på hver auktion, der selv kan øremærke pengene til eksempelvis Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen eller Ældre Sagen.

På www.engodsag.dk kan man byde på en tur i Ferrarien og desuden finde en oversigt over alle destinationer for ”Danmark rundt i Ferrari”. 

Pressekontakt: Jonathan Løw, ENGODSAG.DK, Tlf.: 61 69 81 11, E-mail: [email protected]