En samlet opposition vil have uafhængige eksperter til at nøje at gennemgå en redegørelse, som forsvarsminister Søren Gade (V) har lavet om filmen “Den hemmelige krig”, skriver flere nyhedstjenester fredag
Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten er utilfredse med redegørelsen om danske styrkers tilbageholdelse og overladelse af personer i Afghanistan i 1 -halvår 2002. Derfor beder de nu Folketingets præsidium om at sætte gang i en undersøgelse.
Ifølge oppositionen bør Folketingets Lovsekretariat sammen med et antal uafhængige folkerets- og statsforvaltningsjurister gennemgå ministerens redegørelse “med henblik på at analysere forholdet mellem regeringens løfter og oplysninger til Folketinget” samt den praksis, de kunne udleveres til hos de amerikanske styrker.