Krav til Afghanistan til gengæld for nye bistandsmilliarder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Afghanistan har på en international donorkonference i Tokyo forpligtet sig til at leve op til krav om god regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og overholdelse af menneskerettigheder, særligt kvinders rettigheder.

Til gengæld har det internationale samfund frem til og med 2015 lovet at yde finansiel bistand på 16 mia. US dollar frem mod 2015, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag.

Med Afghanistan-konferencen i Tokyo er der sat et foreløbigt punktum for forberedelsen af tiden efter 2014, hvor afghanerne får overdraget det fulde ansvar for sikkerheden i deres eget land, og hvor fokus skal være på den langsigtede økonomiske, politiske og sociale udvikling af landet, hedder det.

De 70 deltagende lande vedtog en erklæring, samt en konkret aftale om de gensidige forpligtigelser mellem Afghanistan og det internationale samfund – ‘Tokyo Framework’.

På områder som bl.a. god regeringsførelse, frie og retfærdige valg i 2014 og 2015 og menneskerettig-heder, herunder kvinders rettigheder, er der opstillet entydige krav til regeringen i Kabul, som løben-de vil blive målt og efterprøvet.

Opfyldelse af disse krav vil være en forudsætning for, at det internationale samfund, til gengæld, forpligter sig til at yde en finansiel hjælp frem til og med 2015 på 16 mia. dolllars.

Der vil i 2014 efter det afghanske præsidentvalg blive holdt en ny konference i London, hvor der tages stilling til den afghanske regerings og det internationale samfunds efterlevelse af kontrakten.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) siger fra Tokyo:

“Det er et solidt resultat, og det sender et klart signal til befolkningen i Afghanistan om, at vi ikke svigter dem, når de udenlandske kamptropper tager hjem i 2014”.

“Det er en kontrakt vi har indgået, hvor vi lover markant støtte til bl.a. skoler, sundhedsklinikker og sikkerhed mod klare løfter om en fortsat styrkelse af demokratiet, menneskerettigheder, kvinders rettigheder og en øget indsats mod korruption og misbrug. Fra dansk side er vi parat til at bidrage med 530 mio. kr årligt helt frem til 2017, hvis den afghanske regering leverer.”

Den danske udviklingsminister deltog i konferencen og derudover i en konference med deltagelse af folkelige organisationer fra Afghanistan.

”De folkelige foreninger i Afghanistan myldrer frem og bliver stadigt stærkere og bedre til at holde regeringen ansvarlig. Det er opmuntrende og viser, at Afghanistan trods enorme udfordringer er kommet langt. En konference med bred deltagelse fra civilsamfundet ville være utænkeligt for 10 år siden”, mener Friis Bach.