Fordrivelse handler ikke kun om tab. Det handler også om f.eks. forandringer og nye økonomiske forbindelser. Ny bog fra forsker på Københavns Universitet undersøger, hvad fordrivelserne i Zimbabwe førte med sig.
Da Zimbabwes økonomi kollapsede i 00’erne, og mange tusinde mennesker blev tvangsfordrevet af staten, førte det til både personlige og materielle tab, men også skabelsen af nye økonomiske forbindelser og markeder.
Dette er blot en af pointerne i bogen ”Displacement Economies in Africa: Paradoxes of Crisis and Creativity” af professor mso (med særlige områder) Amanda Hammar fra Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.
Bogen beskæftiger sig med en række hidtil udækkede aspekter af både intern og ekstern fordrivelse – ikke mindst dets paradokser.
Ordet ”fordrivelse” er for mange forbundet med flygtningelejre, ødelæggelse og håbløshed. Dette fokus på det tabte har hidtil været det gængse udgangspunkt for en stor del af forskningen i tvungen migration og er mindst lige så udbredt i den humanitære verden.
Bogen ” ”Displacement Economies in Africa: Paradoxes of Crisis and Creativity” benytter sig af en ny og bredere indgangsvinkel og stiller spørgsmålet: hvad fører fordrivelsen egentlig med sig?
Kvinden bag udgivelsen er professor mso ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Amanda Hammar, der selv er født og opvokset i Zimbabwe.
Bogens centrale spørgsmål opstod efter mange års forskning både i og udenfor det uroplagede land, men også ved at engagere sig med andre forskere, der alle arbejder med krise og fordrivelse på forskellige måder.
”Sagen er den, at der hersker mange stereotype forestillinger om de mennesker, der er tvangsfordrevne. Migrationsteorier har tidligere fokuseret på offerrollen, men i Zimbabwe oplevede jeg, at den nye situation også førte til en ny inddeling af race, klasse, alder og køn. Derudover begyndte nye økonomiske forbindelser og markeder også at dukke op. Fordrivelse er uafværgeligt forbundet med tab og ødelæggelse, men det er vigtigt også at få øjnene op for andre aspekter. Hvem taber, hvem vinder, hvem erstatter hvem i samfundshierarkiet, og hvilke muligheder bliver henholdsvis optimeret og udelukket,” siger Amanda Hammar.
Landsbrugsmonopol erstattet af mindre virksomheder
Amanda Hammar har brugt mange år på at forske i konsekvenserne af den alvorlige politiske krise og økonomiske nedgang i Zimbabwe, der begyndte omkring årtusindskiftet.
Landet har blandt andet været ramt af perioder med op til 90 procent arbejdsløshed, og omkring 2,4 millioner har været påvirket af statens tvangsfordrivelser af bybefolkningerne. Nye økonomiske strukturer er dog spirret frem på toppen af det tabte.
Landdistrikterne, der historisk har været domineret af de hvide bønders kommercielle landbrug, er blevet hjemsted for en række små gårde drevet af sorte bønder og mindre virksomheder.
På den anden side er et stort antal funktionærer, såsom lærere, sygeplejersker og fabriksarbejdere fra det, der engang var middelklassen, blevet tvunget ind i den uformelle sektor. En del af disse tjener nu til dagen og vejen som blandt andet grænsehandlere, ældreplejere, og for nogles vedkommende, sexarbejdere.
”I lang tid var jeg primært interesseret i og opslugt af Zimbabwe, men som tiden er gået, har jeg fået øjnene op for andre steder, og det har hjulpet mig til at stille nogle større spørgsmål om fordrivelse og se nogle overordnede linjer. Fordrivelse er fuld af paradokser, og som du kan læse i bogen, er der ikke to steder, der er ens. Men der er et behov for at se fordrevne som andet end ofre. Hvis du kigger lidt bredere og mere kritisk på, hvad der ændrer sig i forbindelse med kriser og fordrivelser, vil du også automatisk få øje på flere muligheder,” siger Amanda Hammar.
Bogen ”Displacement Economies in Africa: Paradoxes of Crisis and Creativity”’ er for nyligt udgivet af Zed Press (London) og Nordic Afrikaintitutet (Uppsala).
Bogen er tilgængelig på Zedbooks.
