Krisemøde om Zimbabwe

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingen i Zimbabwe med voksende undertrykkelse og økonomisk udmarvning af landets befolkning vækker stor bekymring blandt en række humanitære og kirkelige organisationer.

Folkekirkens Nødhjælp har sammen med Det Sydafrikanske Kirkeråd inviteret til et møde fredag i Johannesburg i Sydafrika, hvor repræsentanter fra en række kirker i det sydlige Afrika deltager.

Formålet er at støtte en dialog, hvor kirkerne i deres respektive lande forholder sig til udviklingen i Zimbabwe og også arbejder på at få deres egne regeringer til at forholde sig til udviklingen i Zimbabwe.

Blandt deltagerne i mødet fredag i Johannesburg er blandt andre præsidenten og generalsekretæren for Zimbabwes Kirkeråd og generalsekrtæren for All African Council of Churches (AACC), biskop Dandala.

Johannesburg-mødet fredag leder frem til en såkaldt fælles konsultation mandag og tirsdag den 14.-15.maj – også i Johannesburg, hvor blandt andre Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær deltager.

Kilde: www.noedhjaelp.dk