Kristen advarsel til Boko Haram – snart venter vi ikke på at blive dræbt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé

”Tiden kommer, da kristne ikke længere venter på at blive dræbt” lød det tirsdag fra lederen af den nigerianske pinsekirke, pastor Obiora Ezekiel.

Ordene faldt under en bibel-konference i landets økonomiske hovedby, Lagos, og var en direkte advarsel til den frygtede islamiske terrorgruppe Boko Haram.

Pastoren fortsatte ifølge ”The Nigerian Voice”: ”Vi prædiker om lang lidelse, men en dag må lidelsen høre op. De mennesker (Boko Haram, red.) skulle ikke have lov til at åbne en dør, der sætter ild til denne nation”.

Pastoren, der er en toneangivende evangelist i Nigeria, forfatter til flere bøger og i øvrigt kendt under tilnavnet ”dæmon-bulldozeren”, skubber dermed til den voksende uro og mistillid, der er opstået mellem kristne og muslimer, efter at Boko Haram de seneste måneder har angrebet flere kirker og udløst hævnaktioner fra kristne.

Ikke mindst søndag morgen, da en Folkevogn spækket med sprængstof bragede ind i en stor kirke i byen Jos i det centrale Nigeria.

En far og hans barn omkom ved eksplosionen og 38 blev kvæstet, mens chaufføren ifølge øjenvidner blev sprængt i småstykker. Undervejs ind i kirken nåede bilen at køre en kvinde ned og dræbe hende.

Efter angrebet på kirken spærrede unge kristne en af byens indfaldsveje og standsede muslimer. To mænd blev hevet af deres motorcykler og banket ihjel.

Også søndag eksploderede en bombe i en kirke i byen Suleja tæt ved hovedstaden Abuja, men her slap kirkegængerne med livet i behold. ”Kun” fem blev såret.

Voldsom optrapning

Boko Haram, der kæmper for at underminere den nigerianske stat og i stedet indføre den strenge islamiske sharia-lov, har de seneste 17 måneder optrappet sine blodige aktiviteter, der i 2011 kostede over 550 mennesker livet.

Alene de første to måneder i år er flere end 300 dræbt ved bombesprængninger og nedskydninger.

Gruppen har hele tiden angrebet offentlige bygninger, som politistationer, banker og fængsler, med det erklærede kortsigtede mål at få frigivet de gruppe-medlemmer, der blev kastet i fængsel efter et opgør med nigerianske sikkerhedsstyrker i 2009.

Et særligt spektakulært angreb var i januar på et fængsel i Kogi-delstaten, hvor det lykkedes gruppen at få frigivet 119 fanger, hvoraf 9 var Boko Haram-medlemmer.

Trussel mod kristne

Men volden er i stadig stigende grad gået ud over civile mål, hvor mange mennesker er samlet, som markedspladser, barer og moskéer for dem, som Boko Haram anser for at dyrke en falsk version af islam – og nu også kirker.

* Juledag blev en kirke i en forstad til hovedstaden Abuja bombesprængt. 44 omkom.
* Nogle dage senere truede Boko Harams leder, Abubakar Shekau, de kristne med en krig, der fortsætter, indtil sharia er indført i første omgang i den nordlige og overvejende muslimske del af Nigeria.

”Kristne alle vegne ved, hvad de har gjort imod muslimerne. Vi blev angrebet og vi besluttede at forsvare os, fordi vi er på rette vej. Allah har gjort os stærkere”, hed det fra Shekau på en video på You Tube. Han var klædt i en skudsikker vest og havde to Kalashnikov-rifler ved sin side.

Ultimatum

Shekaus udtalelse blev Nytårsaften fulgt op af et ultimatum til de kristne i nord-Nigeria. De fik tre dage til at forføje sig sydpå til det kristne syd-Nigeria. Tusinder flygtede.

Den 20. januar gik det også ud over kirker. Denne gang i millionbyen Kano i nord, hvor Boko Haram udløste 25 bomber på samme tid forskellige steder i byen: ved kirker, moskeer og politistationer. 186 mistede livet.

Men det er søndagens anslag mod kirken i Jos, der for alvor truer med at bringe de to store trosretninger i åben og voldelig konflikt med hinanden.

Det skyldes, at Jos ligger præcist i centrum af ”The Middle Belt” – linjen øst-vest igennem Nigeria, hvor et kristent flertal i syd møder et overvejende muslimsk nord. Byen har skiftevis kristne og muslimske bydele, og den har en lang historie for sammenstød mellem de to trossamfund.

Når religionerne støder sammen i Jos, koster det ofte hundredvis af døde og sender bølger af opildnende gnister rundt til de over 160 millioner nigerianere andre steder i landet, hvor kristne og muslimer ellers altid har levet forholdsvis fredeligt sammen.

Boko Haram spiller på stærke følelser blandt muslimer i det nordlige Nigeria, der er den fattigste og mindst udviklede del af landet med ekstrem høj arbejdsløshed.

Mange føler sig marginaliseret af det kristne, rige syd, hvor den nigerianske olie udvindes, og gruppen har ifølge iagttagere ikke svært ved at rekruttere blandt de mange unge arbejdsløse i nord.

Daglige angreb

Mens kristne ifølge pastor Ezekiel bør ruste sig til selvforsvar, fortsætter Boko Haram med at lægge sine blodige visitkort – nu på daglig basis og tilsyneladende nærmest i flæng.

Tirsdag gik det ud over to skoler i Boko Harams hjembase i byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria. Bomber blev tidligt om morgenen kastet ind i skolerne, der brændte ned.

Anslaget kom angiveligt efter en advarsel fra Boko Haram-talsmanden, Abul Qaqa, til nigerianske sikkerhedsstyrker om ikke at komme i nærheden af islamiske skoler.

Gruppen mener, at ikke-muslimske skoler er inficeret af vestlig tankegang, og det er både syndigt og forbudt ifølge koranen. Med skoleangrebet fik selve navnet ”Boko Haram” endnu en voldelig og konkret dimension. Det oversættes fra hausa-sproget med ”vestlig uddannelse er syndigt/forbudt”.

Også tirsdag blev en toldbetjent skudt igennem hovedet i Maiduguiri, og dagen før blev en politistation og en bank i byen Jama’are, også i nordøst angrebet. Tre politibetjente blev dræbt.

Vaklende præsident

Den nigerianske regering med præsident Goodluck Jonathan vakler i sin håndtering af den islamiske terror. Det ene øjeblik opfordrer præsidenten Boko Haram til at lægge våbnene og gå i dialog for det næste at true terroristerne med total udslettelse.

Boko Haram har hidtil nægtet at tale med de nigerianske myndigheder. Kun løsladelse af alle gruppens medlemmer og indførelse af sharia-lov vil standse volden, har det lydt gentagne gange fra Abubakar Shekau.

Boko Haram menes at have et samarbejde med terrorgruppen Al-Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), der opererer i områderne ved grænsen mellem Mali og Algeriet. Det fremgår af en rapport fra en undersøgelseskommission fra FN, der besøgte Nigeria i december.

Rapporten konkluderer, at Boko Haram blev trænet i AQIM-lejre i Mali i sommeren 2011 og efter al sandsynlighed har modtaget våben fra de libyske lagre, der blev efterladt åbne under opgøret med oberst Muammar Gaddafi.

—————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.