Den opgave har siden U-landsstyrelsens nedlæggelse pr. 1. januar 2013 ellers ligget hos en særlig komite.
U-landsstyrelsen var en rød klud for Christian Friis Bach og skulle væk uanset hvad. I stedet blev der skabt en såkaldt ekstern bevillingskomite spækket med Danida-folk, der nok kunne klare den sag, og et særligt Udviklingspolitisk Råd, som den daværende minister i første omgang forestillede sig han selv skulle være formand for.
Det betød grundlæggende set, at man adskilte pengenes gang fra de overordnede drøftelser om bistanden ved at lægge dem i to forskellige forsamlinger i modsætning til før, da opgaverne havde været samlet i de 50 år U-landsstyrelsen nåede at sidde.
En særlig stor anstødssten for de borgerlige partier dengang var Danidas indflydelse. Tanken om at embedsværket så at sige kunne sidde og blåstemple egne bevillinger huede ikke. Og det fik de opbakning til fra Enhedslisten.
Dermed var Friis Bachs flertal for hans nye “grundlov” for udviklingsbistanden væk. Med støtte fra Enhedslistens Christian Juhl kunne en samlet borgerlig opposition – også Dansk Folkeparti – diktere en henvendelse fra udenrigsudvalget til udviklingsministeren.
Den gik ud på at bevare reel indflydelse for medlemmer uden for udenrigsministeriet i den nye mægtige bevillingskomite, hvorigennem mange af milliarderne til u-landene fremover skulle løbe.
Partierne fik indskrevet en specifik vetoret for de fire medlemmer af komiteen, der hentes udefra og altså ikke kommer fra Danida. Og med et politisk flertal imod sig i Folketinget, måtte ministeren bide spids på den løsning efter måneders tovtrækkerier.
Den gamle struktur – og stigende mangel på faglighed – fik følgende ord med på vejen i januar 2012 – i et blogindlæg fra Knud Vilby på U-landsnyt.dk.
Venstre græder tørre tårer
Venstre havde under hele dette forløb været imod en udvanding af indflydelsen udefra på dansk bistand, imod at indsætte et så “ufolkeligt” element som den nye bevillingskomite.
Dertil kom, at det nye Udviklingspolitiske Råd, som Friis Bach lod nedsætte fra 2013, rummede adskillige af de interessenter – store interesseorganisationer – som ministeren ellers havde ønsket hen, hvor peberet gror.
Med andre ord: Venstre kan her i 2016 slå to fluer med ét smæk: Gøre op med embedsmandsvældet ved at fjerne komiteen og endegyldigt genindsætte de store spillere i samfundet i bistandens bevillingsapparat.
Også på den led vender meget tilbage til den gamle ordning. Den bidrog i årtier til at sikre Danida ro på bagsmækken fra toneangivende aktører i det danske samfund, fordi de var taget med på råd (i ed) i U-landsstyrelsen om bistandsmilliardernes anvendelse.
Det skal vi tilbage til, hvis man ellers skal tro en henvendelse fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Folketingets u-landsordførere.
Her foreslås det at sammenlægge Udviklingspolitisk Råd og den eksterne bevillingskomite. Komiteens funktioner lægges således ind i Udviklingspolitisk Råd, som fortsætter under samme navn. Rådet vil derfor fremover både yde strategisk rådgivning om udviklingssamarbejdet og have mandat til at indstille konkrete programmer og projekter til ministerens stillingtagen. “Meningerne” og ”pengene” lægges samen.
Udover den forenkling det indebærer at sammenlægge to organer til ét, vil det medvirke til at sikre bedre sammenhæng mellem dialog og rådgivning på henholdsvis overordnet strategisk niveau og i forhold til indstilling af konkrete bevillinger.
Styrkelse af denne sammenhæng er løbende blevet efterspurgt af eksterne medlemmer af både Rådet og komiteen, idet man har efterlyst koblingen fra de konkrete bevillinger til det strategiske niveau og omvendt koblingen fra de strategiske prioriteter til udmøntningen i konkrete bevillinger.
Det foreslås desuden, at Udviklingspolitisk Råd slankes til ni medlemmer mod i dag 15. De ni er dog stadig en forøgelse i forhold til antallet af eksterne medlemmer i den eksisterende Bevillingskomité (fire).
Herved sikres, at rådet fortsat kan inddrage relevante interessenter og eksperter samt forblive et operativt og effektivt organ, som fremadrettet vil kunne yde rådgivning på såvel overordnet strategisk niveau, som i forhold til at indstille konkrete bevillinger.
Medlemmer udpeges efter høring
Af hensyn til den foreslåede reduktion i antallet af medlemmer vil et nyt Udviklingspolitisk Råd med ni medlemmer skulle konstitueres efter lovens ikrafttræden (efter 1. januar 2017).
Det foreslås videre, at ministeren udpeger medlemmerne på baggrund af en høring blandt relevante interessenter fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter samt forskningsinstitutioner.
Ministeren foretager udnævnelsen af medlemmerne under behørig hensyntagen til sikring af relevant udviklingsfaglig ekspertise. Ministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
Det noteres i udenrigsministerens henvendelse, at den hidtidige u-landslov fra 2012 indebærer, at bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og projekter af en vis størrelse varetages af Bevillingskomiteen. Komiteen har otte medlemmer, hvoraf fire medlemmer er eksterne og fire medlemmer er interne, heriblandt Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, der er formand for Bevillingskomiteen.
Under den gamle lov udpeges medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd således, at sammensætningen afspejler relevante interessegrupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark.
Efter gældende regler udpeges rådets medlemmer efter indstilling fra relevante organisationer med følgende fordeling: tre repræsentanter fra fagbevægelsen, tre repræsentanter fra erhvervsorganisationer/virksomheder, fire fra universiteterne/forskerne og fem fra de folkelige organisationer.
Ministeriet ønsker forenkling
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at forenkle den organisatoriske struktur af den udviklingsfaglige rådgivning og sikre sammenfald mellem, på den ene side, ekstern rådgivning om overordnede strategiske tiltag, som foregår i Udviklingspolitisk Råd og, på den anden side, bevillingsfaglig og kvalitetssikrende rådgivning i forhold til konkrete programmer og projekter, som foregår i Bevillingskomitéen.
Begge områder foreslås fremadrettet varetaget af Udviklingspolitisk Råd, og det er derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse nødvendigt at reducere antallet af medlemmer i Rådet for at sikre, at der bliver tale om et effektivt og operativt organ.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er det en forudsætning for, at Udviklingspolitisk Råd kan yde en relevant rådgivning til ministeren, herunder på grundlag af prioriteterne fastlagt i Danmarks udviklingspolitiske strategi, at Rådet sammensættes af de rette interessenter og eksperter.
Hele Kristian Jensens brev til partiernes u-landsordførere kan ses her:
Kære ordførere
Jeg sender i dag vedhæftede forslag til ændring af Lov om internationalt udviklingssamarbejde i offentlig høring.
Den nye 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål udstikker en ny international ramme for udviklingssamarbejdet. Også det danske udviklingssamarbejde skal bidrage til at realisere verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod år 2030.
Det er derfor min opfattelse, at der er et behov for at opdatere lovens formål med en henvisning til verdensmålene, så loven til stadighed er så tidssvarende som mulig og skaber gode rammer for dansk udviklingssamarbejde.
I samme ombæring foreslås en ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) hvad angår afbinding, udlodning og udbyttepolitik mhp. at styrke IFU’s muligheder for at fremme bæredygtig vækst i udviklingslandene gennem øget volumen og investeringsmuligheder for danske virksomheder og pensionskasser.
Yderligere foreslås en ændring af organiseringen af den eksterne udviklingsfaglige rådgivning. I lovforslaget foreslås det at sammenlægge Udviklingspolitisk Råde og Bevillingskomiteen med det formål, at sikre sammenfald mellem den eksterne rådgivning om overordnede strategiske tiltag, der i dag foregår i Udviklingspolitisk Råd, og den bevillingsfaglige og kvalitetssikrende rådgivning, som i dag foregår i Bevillingskomiteen.
Endelig foreslås en justering af formatet for den årligt fremlagte 4-års plan til udgiftsrammer.
Jeg forventer at indkalde til ordførersamtaler om udkastet til den nye udviklingspolitiske strategi primo september, hvor der ligeledes vil være mulighed for, at vi kan drøfte lovændringen.
Med venlig hilsen Kristian Jensen
Sådan ser Udviklingspolitisk Råd ud i dag
Rådets medlemmer er senest udpeget i januar 2016:
De 15 rådsmedlemmer, som i tre år (2016-18) skal støtte udenrigsministeren i hans strategiske tiltag i udviklingspolitikken og udviklingssamarbejder, får (igen) professor Georg Sørensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet i spidsen.
Hele listen tæller desuden:
- International chef Tania Dethlefsen fra Sex & Samfund (næstformand)
- Direktør Thomas Bustrup fra Dansk Industri
- Direktør Jan O.F. Laustsen fra Landbrug & Fødevarer
- Chefkonsulent Tine Bork fra Håndværksrådet
- Programkoordinator Rolf Hernø fra Care Danmark
- Bestyrelsesmedlem Vibeke Tuxen fra Civilsamfund i Udvikling, CISU
- CEO Bolette Christensen fra BØRNEfonden
- International chef Gunvor Bjerglund Thomsen fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF
- Institutleder Helle Samuelsen fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet
- Professor Christian Bjørnskov fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet
- Senioranalytiker Louise Riis Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS
- FTF’s formand, Bente Sorgenfrey
- Konsulent Jens Erik Ohrt fra Landsorganisationen i Danmark
- Sekretariatsleder Mads Bugge Madsen fra Ulandssekretariatet
DOKUMENT
Hele teksten om lovforslaget
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om Internationalt Udviklingssamarbejde fortsat er tidssvarende og understøtter en effektiv gennemførelse af Danmarks internationale udviklingssamarbejde. De centrale ændringer i loven vedrører tilføjelse af reference til FN’s verdensmål, justering af formatet for den årligt fremlagte 4-års-plan til udgiftsrammer, ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande, og ændring af organiseringen af den udviklingsfaglige rådgivning af udenrigsministeren.
2. Baggrund
Danmarks bistandssamarbejde med udviklingslande bygger på lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lov nr. 555 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 1464 af 17. december 2013. Den gældende lov erstattede den tidligere lov om internationalt udviklingssamarbejde (lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998), der havde været gældende fra 1971.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Opdatering af lovens ramme og formål
Gældende ret
Lovens formålsbestemmelse (§ 1) fastslår, at målet med Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og FN’s konventioner om menneskerettigheder.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at opdatere lovens formål og rammerne for gennemførelsen af dette formål, således at disse er mere tidsvarende. Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at loven skal afspejle FN’s vedtagelse af 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som udgør et centralt omdrejningspunkt for dansk udviklingssamarbejde. Det danske udviklingssamarbejde skal bidrage til at realisere verdensmålenes globale ambition for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod år 2030.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at tilføje en henvisning til 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og verdensmålene, og i denne forbindelse at markere verdensmålene som et centralt omdrejningspunkt for det danske udviklingssamarbejde.
3.2. Generelle bestemmelser om åbenhed i forvaltningen
Gældende ret
I lovens § 5 angives det, at udviklingsministeren en gang om året skal fremlægge en 4-års-plan til udgiftsrammer for såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter for det efterfølgende finansår samt de i finanslovsforslaget efterfølgende budgetoverslagsår for Folketinget. 3
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at justere de i § 5 nævnte rammer for fremlæggelse af en 4-års plan til udgiftsrammer, således at Udenrigsministeriet ikke er forpligtet til at udarbejde en specifikation af bilaterale og multilaterale udviklingsaktiviteter. Dansk udviklingssamarbejde gennemføres i stigende grad ved forskelligartede partnerskaber med diverse danske og udenlandske aktører og indebærer ofte udviklingsaktiviteter, der kombinerer såvel bilaterale som multilaterale aktiviteter samt en række andre modaliteter for støtte.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at ophæve kravet i § 5 om, at den fireårige plan til udgiftsrammer skal redegøre ”for såvel bilaterale som multilaterale udviklingsaktiviteter”. Den fireårige plan for udgiftsrammer, som ministeren skal fremlægges, jf. lovens § 5, vil derfor fremadrettet alene indeholde de specifikationer, der måtte være relevante på baggrund af planens indhold og sammensætning.
3.3 Ændring af rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
3.3.1. Samvirke med dansk erhvervsliv
Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om internationalt udviklingssamarbejde medfører, at IFU kan fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande i samvirke med dansk erhvervsliv. I overensstemmelse hermed medfører den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., at IFU kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslande. Bestemmelserne indebærer et krav om, at der i IFU’s investeringer indgår en inddragelse af danske virksomheder.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at afbinde IFU fra et egentligt lovkrav om samvirke med dansk erhvervsliv. Det er vurderingen, at en afbinding reelt vil fremme dansk erhvervslivs internationalisering og danske interesser. For det første vil IFU vil få mulighed for at gå foran i vanskelige markeder, som dansk erhvervsliv endnu ikke anser for modne til kommercielle investeringer, og dermed kunne bane vejen for danske virksomheder, der ville kunne trække på IFU´s erfaringer. For det andet vil IFU få adgang til midler fra bl.a. EU’s ubundne finansieringsfaciliteter, som udbygges i disse år med sigte på europæiske finansieringsinstitutioner som IFU. Dermed styrkes IFU’s muligheder for at øge sit volumen og skabe investeringsmuligheder for danske virksomheder og pensionskasser.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at kravet i § 9, stk. 1, 1. pkt., om samvirke med dansk erhvervsliv fjernes fra bestemmelsen, samt at bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt., om at IFU kan yde støtte til danske investeringer, ophæves. IFU vil herved få mulighed for – med et mere fleksibelt investeringsmandat – at foretage investeringer uden deltagelse fra dansk erhvervsliv med henblik på at fremme bæredygtig vækst i udviklingslande.
Det vurderes, at IFU’s foretrukne investeringspartnere fortsat vil være danske virksomheder og pensionskasser, som udgør kernen i IFU’s leverancesystem af viden, produkter, kapital og
teknologi og er en integreret del af IFU’s forretningsmodel. Udenrigsministeriet vil i kraft at sit tilsyn med IFU kunne sikre, at fonden har fokus på at engagere danske virksomheder og investorer.
3.3.2 Anvendelse af garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse
Gældende ret
I den gældende lov fremgår det ikke klart, at tilskud fra staten til IFU’s virksomhed også kan ske i form af garantiinstrumenter, enten direkte til IFU eller til tredjeparter for at give IFU mulighed for at anvende garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at udvide IFU’s muligheder for at bidrage til vækst og beskæftigelse i udviklingslande og bistå dansk erhvervsliv. Dette kan blandt andet ske ved at give IFU mulighed for at anvende statsgaranterede garantiinstrumenter til kapitalfremskaffelse.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at det i bestemmelsen om statens tilskud til IFU præciseres, at sådanne tilskud kan være i form af direkte kapitalindskud, garantier eller på anden måde. Dette vil i praksis ske efter nærmere aftale med Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
3.3.3 Udlodninger
Gældende ret
Der er ikke i den gældende lov fastsat bestemmelse om, at der kan foretages udlodninger fra IFU til staten, herunder at der kan fastsættes en udbyttepolitik. Udlodninger til staten har hidtil været fastsat i de enkelte finanslove i udlodningsåret, der således har udgjort den nødvendige lovhjemmel for udlodninger fra IFU til staten. IFU har ikke tidligere haft en udbyttepolitik.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at etablere en udbyttepolitik for IFU i overensstemmelse med principperne i statens ejerskabspolitik, som IFU er blevet omfattet af efter lovens vedtagelse.
Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i loven indsættes bestemmelse om, at IFU kan foretage udlodninger efter bestyrelsens indstilling samt at bestyrelsen efter aftale med udenrigsministeren fastlægger en udbyttepolitik.
3.4 Organisering af udviklingsfaglig rådgivning
Gældende ret
Den gældende lov indeholder i § 10 bestemmelser om organisation af udviklingsfaglig rådgivning. Ved lovens § 10, stk. 1, er Udviklingspolitisk Råd etableret. Rådet danner rammen for en løbende strategisk dialog med og rådgivning af ministeren. Rådet udnævnes for en periode på tre år, og omfatter indtil 15 medlemmer.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2. i forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012, at bevillingsfaglig rådgivning af ministeren om programmer og projekter af en vis størrelse varetages af Bevillingskomiteen. Komiteen har otte medlemmer, hvoraf fire medlemmer er eksterne og fire medlemmer er interne, heriblandt Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik, der er formand for Bevillingskomiteen.
Det følger af de specielle bemærkninger til § 10 i forslag til lov nr. 153 af 11. april 2012, at medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd udpeges således, at sammensætningen afspejler relevante interessegrupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark. Efter gældende regler udpeges rådets medlemmer efter indstilling fra relevante organisationer med følgende fordeling: tre repræsentanter fra fagbevægelsen, tre repræsentanter fra erhvervsorganisationer/virksomheder, fire repræsentanter fra universiteterne/forskerne og fem repræsentanter fra de folkelige organisationer.
Udenrigsministeriets overvejelser
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er der behov for at forenkle den organisatoriske struktur af den udviklingsfaglige rådgivning og sikre sammenfald mellem, på den ene side, ekstern rådgivning om overordnede strategiske tiltag, som foregår i Udviklingspolitisk Råd og, på den anden side, bevillingsfaglig og kvalitetssikrende rådgivning i forhold til konkrete programmer og projekter, som foregår i Bevillingskomitéen. Begge områder foreslås fremadrettet varetaget af Udviklingspolitisk Råd, og det er derfor efter Udenrigsministeriets opfattelse nødvendigt at reducere antallet af medlemmer i Udviklingspolitisk Råd med henblik på at sikre, at der bliver tale om et effektivt og operativt organ.
Efter Udenrigsministeriets opfattelse er det en forudsætning for, at Udviklingspolitisk Råd kan yde en relevant rådgivning til ministeren, herunder på grundlag af prioriteterne fastlagt i Danmarks udviklingspolitiske strategi, at Rådet sammensættes af de rette interessenter og eksperter. Da kredsen af relevante interessenter ikke nødvendigvis er statisk, finder Udenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at det i bemærkningerne fastlægges hvilke interessegrupper, der afgiver indstilling om udpegning af medlemmerne i Udviklingspolitisk Råd.
Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor at sammenlægge Udviklingspolitisk Råd og Bevillingskomiteen. Bevillingskomiteens funktioner lægges således ind i Udviklingspolitisk Råd, som fortsætter under samme navn. Rådet vil derfor fremadrettet både yde strategisk rådgivning om udviklingssamarbejdet og have mandat til at indstille konkrete programmer og projekter til ministerens stillingtagen.
Udover den forenkling det indebærer at sammenlægge to organer til ét, vil sammenlægningen medvirke til at sikre en bedre sammenhæng mellem dialog og rådgivning på henholdsvis overordnet strategisk niveau og i forhold til indstilling af konkrete bevillinger. Styrkelse af denne sammenhæng er løbende blevet efterspurgt af eksterne medlemmer af både Udviklingspolitisk Råd og af Bevillingskomiteen, idet man har efterlyst koblingen fra de konkrete bevillinger til det strategiske niveau og omvendt koblingen fra de strategiske prioriteter til udmøntningen i konkrete bevillinger.
Det foreslås desuden, at Udviklingspolitisk Råd fremadrettet består af 9 medlemmer. Der er tale om en reduktion i antallet af medlemmer i forhold til det eksisterende Udviklingspolitisk Råd, men en forøgelse af antallet af eksterne medlemmer i forhold til den eksisterende Bevillingskomité. Herved sikres, at rådet fortsat kan inddrage relevante interessenter og eksperter samt forblive et operativt og effektivt organ, som fremadrettet vil kunne yde rådgivning på såvel overordnet strategisk niveau, som i forhold til at indstille konkrete bevillinger.
Af hensyn til den foreslåede reduktion i antallet af medlemmer vil et nyt Udviklingspolitisk Råd med 9 medlemmer skulle konstitueres efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at ministeren udpeger medlemmerne på baggrund af en høring blandt relevante interessenter fra bl.a. civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteter samt forskningsinstitutioner. Ministeren foretager udnævnelsen af medlemmerne under behørig hensyntagen til sikring af relevant udviklingsfaglig ekspertise. Ministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er Udenrigsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vil medføre ændrede administrative krav til Udenrigsministeriet, herunder i relation til den sekretariatsfunktion, som Udenrigsministeriet varetager for det nye Udviklingspolitiske Råd, som består af en sammenlægning af det hidtidige Udviklingspolitisk Råd og Bevillingskomiteen. Udgifterne til honorering af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd afholdes over rammen for udviklingssamarbejde, på samme vis som det er tilfældet for indeværende med honorering af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd og de eksterne medlemmer af Bevillingskomiteen. De udgifter, der for staten vil være forbundet med de ændrede krav til administrationen, vil blive afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med udlodninger fra IFU til statskassen. Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge konkrete beløb for de enkelte år, som vil afhænge af IFU’s resultater og bestyrelsens indstilling i lyset af IFU’s aktivitetsniveau mv.
Lovforslaget præciserer, at statens eventuelle tilskud til IFU også kan ske i form af garantier. Sådanne garantier vil, hvis de bliver stillet, dermed ikke medføre en udgift for staten på tidspunktet, hvor de stilles, men kan potentielt, afhængig af deres nærmere indhold, medføre tab for staten på et senere tidspunkt. 7
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at føre til negative konsekvenser for dansk erhvervsliv, idet afbindingen af IFU’s investeringsmandat forventes anvendt til at udvide IFU’s nuværende investeringsomfang. Lovforslaget vil således kunne føre til flere investeringsprojekter og markedsmuligheder, som kan være til gavn for danske virksomheder og danske institutionelle investorer. Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere dette indtægtspotentiale.