Mange øjne og ører er rettet mod Asiatisk Plads og de informationskanaler, der flyder ud derfra. Der skal skæres i udviklingsbistanden – som også går til humanitære opgaver og asylansøgere i Danmark – men der er endnu ikke sluppet mange ord ud om, hvor der skal skæres.
Det er den nye udenrigsminister Kristian Jensen (V), der i sidste ende skal vende tommelfingeren op eller ned til de spareforslag, som hans embedsmænd og kvinder kan præsentere for ham.
Pålagt sig selv en svær opgave
Det bliver ikke en nem opgave, som den mangeårige følger af dansk udviklingspolitik og blogger på Globalnyt, Knud Vilby, bemærker:
”Den nye Venstre-regering har pålagt sig selv den meget vanskelige opgave at skære udviklingsbistanden ned med 2,5 milliarder kroner, uden at have præciseret hvordan.”
”Nu har Lars Løkke Rasmussen samtidig valgt at nedprioritere den politiske håndtering og styring af nedskæringerne ved at nedlægge udviklingsministerposten og lægge det ind under udenrigsminister Kristian Jensen. Det peger på en vis foragt for den mangeårige udviklingspolitiske indsats, der har gjort Danmark internationalt respekteret.”
”Der er meget store udenrigspolitiske udfordringer i disse år, og Kristian Jensen får rigtig travlt med blot at følge med i det, der vedrører Danmark i udenrigspolitikken.”
”Samtidig skal udenrigsministeriet, som led i nedskæringerne, selv beskæres. I denne meget vanskelige situation skal Kristian Jensen – uden at have tiden og medarbejderne til det – være garant for, at Lars Løkke Rasmussen kan holde sit politiske løfte, om at man kan skære 2,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden og ”samtidig sikre flere penge til Afrika”. Det bliver svært at undgå en løftebrudsdiskussion. Men det er naturligvis det mindste problem,” lyder det fra Knud Vilby.
At Kristian Jensen står foran en meget svær opgave når det gælder udmøntningen af besparelserne på bistanden er konsulent og debattør Hans Peter Dejgaard enig i. I en kommentar på Facebook siger han:
”Noget af det mest konkrete i det korte afsnit om udviklingspolitik er dette: Antallet af prioriterede lande i udviklingssamarbejdet skal reduceres. Når den nye udenrigsminister (han får travlt, i sig selv en klar nedprioritering af det internationale) skal skære 2,6 mia. kr. med virkning fra januar 2016, må den sætning betyde lukning af hele landeprogrammer,” skriver han.
Kristian Jensen står i et dilemma påpeger Hens Peter Dejgaard. Det er svært at spare der, hvor der virkelig er store penge at spare:
”Skulle man give et gæt, vil de mest oplagte være dem, der står for tur for “genopfyldning”: Mozambique (spare 1,5 mia.) og Zimbabwe (spare 1,0 mia.), og Burkina Faso (979 mio.), hvor Venstre kan vælge en hurtig lukning af programmer og og lukke ambassader. Tanzania har fået sit store tilsagn og Kenya står til et stort tilsagn i år. Afghanistan vil de ikke røre. Så lukning af lande der batter noget, gør det umuligt for Lars Løkke at give flere penge til Afrika, som han ellers lovede i valgkampen.”
Omprioritering af bistanden
Hos to af de store humanitære organisationer, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, er der en vis imødekommenhed overfor regeringen. Generalsekretærerne Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp og Anders Ladekarl fra Røde Kors taler for, at der skal flyttes midler til de hamanitære indsatser i bl.a. Syrien.
Læs også: Dilemma: Skal vi hjælpe flygtninge eller de fattige?
I Jyllands-Posten sagde Andreas Kamm bl.a.:
“Med det ændrede verdensbillede og den nye regerings udmelding om, at man vil skære ned i bistanden, er det nu endnu mere relevant at se på en omprioritering af de 17 mia. kr. I Afghanistan er det gået skidt, i Irak går det rigtig skidt, og i Libyen er landet gået helt i stykker. Vi troede, at når Gaddafi og Saddam Hussein var væk, ville det gå bedre. Men det går ikke bedre, det går dårligere. Har vi taget højde for det i vores bistand?”
”Det er muligt, det er på tide at omtænke bistanden og at en verden i brand kalder på nogle nye måder at give bistand på,” skriver Rolf Hernø, programkoordinator i CARE, i en kommentar på Facebook. Her fortsætter han:
”Men så kunne man anstændigvis have nedsat en tværpolitisk kommission til at tænkte tanker, som kunne omsættes til ny bistand. Nu får vi bare en sang om, at vi skal lave bedre og mere fokuseret bistand, mens det i realiteten kun handler om at hive 2,6 mia. kr. ud af bistandsbudgettet.”
”Vi venter spændt”
Imødekommenhed er der ikke meget at spore af i de organisationer, der fokuserer på udviklingsarbejde.
Fra IBIS lyder det bl.a.:
”Regeringen skal vælge, om det er børn, der ikke skal i skole, ebolaofre, der ikke skal have sundhedsklinikker eller menneskerettighedsgrupper, der skal overlades til diktatorer. Vi venter spændt på prioriteringen.”
”Asyludgifter vil regeringen finansiere via bistandsmidlerne. Det kommer til at koste mange bistandskroner, der går fra støtte til de fattigste i verden.”
Kritik er der også fra Mellemfolkeligt Samvirke, som har leget med ordene og kalder regeringen en ”omvendt Robin Hood”, der tager fra de fattige og giver til de rige.
“Spørgsmålet er, hvordan den nye udenrigs- og udviklingsminister vil forklare Danmarks internationale samarbejdspartnere, at man skærer ned i en hjælp, vi giver til verdens allerfattigste og samtidig giver skattelettelser til de rigeste herhjemme.”
“Det er som en omvendt Robin Hood, der tager fra de fattigste og giver til dem, der i forvejen har mest, på et tidspunkt, hvor Danmark aldrig har været rigere,” lyder det fra Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde for organisationen.
Fra Afrika Kontakt, der arbejder tæt sammen med partiet Enhedslisten, er der heller ikke meget kærlighed at spore og organisationens politiske formand Mads Barbesgaard mener, at den nye regering vil ”slagte” udviklingsbistanden.
Danmission er knap så dramatiske i sprogbrugen men advarer dog Kristian Jensen og regeringen mod at træffe for hurtige beslutninger:
“Vi har ikke brug for en hovsaløsning besluttet hen over sommeren. Det vil få uoprettelige konsekvenser for de fattige og udsatte mennesker, vi har et medmenneskeligt ansvar over for,” lyder det bl.a. fra organisationen.
