Kritik af dansk terrorrapport

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En rapport, som Udenrigsministeruiet har ladet udarbejde om, hvorvidt udviklingsbistand kan bidrage til kampen mod terror, blev stærkt kritiseret af flere hovedtalere ved en stor international konference i København torsdag om emnet.

Rapporten bakker indirekte op om VK-regeringens beslutning om at bruge en del af dansk udviklingsbistand på bl.a. demokratisering i de arabiske lande som et instrument i kampen mod terrorisme.

Forfatterne bag rapporten foreslår, at kampen mod fattigdom og støtten til demokrati, menneskerettigheder og dialog mere bevidst og intenst målrettes mod terroristernes “bagland” med særligt fokus på muslimer og den del af verdens befolkning, der er blevet globaliseringens tabere.

– Men de internationale terrorister rekrutterer ikke blandt de fattige i de traditionelle muslimske samfund. De appellerer til muslimer, der bor i Vesten. De appellerer ikke til folk, der har gået i muslimske skoler, men til “åndeligt genfødte” muslimer i Vesten. Ingeniører i Berlin, Paris eller London, sagde en af konferencens hovedtalere, dr. Olivier Roy, der er forskningsleder ved Det Nationale Center for Videnskabelig Forskning (CNRS) i Paris, til Ritzaus Bureau.

Kilder henviser bl.a. til, at egypteren Mohammed Atta, der organiserede terrorangrebet mod World Trade Center for 2 år siden, var søn af en velhavende familie i Kairo, som kunne finansiere hans ingeniørstudier i Tysland. Han endte med at lede en terrorcelle fra sin lejlighed i Hamburg.

Rapporten, der er forfattet af eksperter og forskere fra Nordisk Institut for Asienstudier, NIAS, anbefaler bl.a. at bruge herboende vestligtsindede muslimer til at bekæmpe spredningen af islamisk terrorisme og fundamentalisme i den arabiske verden.

– Der er muslimer herhjemme, der er aktive i det i det politiske liv, og som i højere grad kan forklare vore værdier, end vi andre kan, når målgruppen er befolkningerne i den muslimske verden. Man bør forsøge at inddrage de muslimer, der i forvejen er brobyggere i vores samfund, til også at blive brobyggere i udviklingslandene, siger Jørgen Delman, der er direktør i NIAS til Berlingske Tidende.

Bladet bringer samtidig den radikale politker, Naser Khader og andre moderate muslimer som ham, i forslag.

Udspillet falder sammen med, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil sætte bistandsmidler direkte ind i kampen mod spredning af terrorisme og islamisk fundamentalisme. Derfor vil regeringen fremover bruge u-landskroner i de arabiske lande, der hidtil stort set (bortset fra Egypten) ikke har været omfattet af den danske udviklingsbistand.

Hos oppositionen og nogle af bistandsorganisationerne er der frygt for, at det går ud over bistanden til de fattige i Afrika, hvis u-landsmidlerne nu også skal bruges i den arabiske verden, skriver Berlingskes Ole Damkjær.

Men ifølge NIAS-direktør Delman foregår der en vis “diskrimination af den muslimske befolkning i forhold til udviklingsbistanden”. – I virkeligheden er der jo i disse lande store grupper af meget fattige, som kan have sympati for terroraktiviteter. Det ser vi bl.a. i Indonesien, men også i de arabiske lande og Afrika, udtaler Jørgen Delman til bladet.