Resolution 1325
Resolution 1325 peger på kvinders væsentlige rolle i arbejdet med at undgå og opdæmme konflikter og understreger behovet for at inddrage kvinder i fredsbevaring og forsoningsarbejde post-konflikt.
Den opfordrer også aktører til at gøre en særlig indsats for at beskytte piger og kvinder mod kønsbaseret vold, herunder voldtægt, under bevæbnede konflikter.
Resolutionen blev vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd den 31. oktober 2000.
Ministerkommentarerne var usædvanligt skarpe og kritiske, da Udenrigsministeriet i november 2019 offentliggjorde en ekstern evaluering af de danske handlingsplaner for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed:
”Jeg er mildest talt ikke tilfreds med den her vurdering. Det både kan og skal vi gøre bedre, og det agter den nye regering også at gøre,” lød det således fra udenrigsminister Jeppe Kofod.
Daværende udviklingsminister Rasmus Prehn var lige så klar i mælet:
”Det er ærgerligt, at dette område ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt af den tidligere regering. Det skal vi lave om på. Vi kan nu bruge evalueringen som et rigtigt godt værktøj til at sikre, at vi fremadrettet bliver langt mere ambitiøse.”
Den glemte resolution
Evalueringen berettede ellers om, hvordan Danmark spillede en aktiv rolle i det forberedende arbejde med at få vedtaget resolution 1325 i 2000, og at Danmark i 2005 var det første land, der vedtog en national handlingsplan for at efterleve resolutionen. Det betød, at Danmark dengang nød international anerkendelse for at være helt i front i bestræbelserne på at sætte kvinder, fred og sikkerhed på den globale dagsorden.
Men evalueringen beskrev også, hvordan 1325 i de senere år næsten er gledet ud af danske strategier og landeprogrammer. Den seneste danske udviklingspolitiske strategi, ’Verden 2030’, fra 2016 nævner for eksempel slet ikke resolution 1325. Og det på trods af at kvinder og ligestilling fortsat er et af de tværgående hensyn i det danske udviklingssamarbejde.
Faktisk dokumenterede evalueringen en egentlig nedprioritering af 1325-dagsordenen, som konsekvens af at andre og nye prioriteter har trængt sig på, og fordi Udenrigsministeriet har manglet ressourcer. Denne eksplicitte, men uofficielle og interne nedprioritering har naturligvis, konstaterede evalueringen, ført til færre resultater.
Kaldt til live igen
Det seneste år har en arbejdsgruppe, bestående af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Rigspolitiet, arbejdet på en ny handlingsplan med afsæt i en række anbefalinger fra evalueringen. Den 10. december 2020 kunne tre ministerier, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, endelig offentliggøre Danmarks 4. handlingsplan for resolution 1325, der dækker årene 2020-2024.
Den har som erklæret mål at styrke Danmarks indsats for kvinder, fred og sikkerhed. Både i civile og militære indsatser rundt om i verdens kriser og konfliktområder, i internationale organisationer og i alle aspekter af stabilisering, fredsskabelse og fredsopbygning. Handlingsplanen har desuden et stærkt fokus på bekæmpelse og forebyggelse af seksuel og kønsbaseret vold i konfliktsituationer og humanitære kriser.
Hver myndighed vil med afsæt i handlingsplanen udarbejde årlige implementeringsplaner, som konkret beskriver, hvordan de vil arbejde med de strategiske mål, som handlingsplan udstikker.
I processen har arbejdsgruppen sikret tæt koordination med både interne og eksterne interessenter, herunder inklusion af en bred skare af civilsamfundsorganisationer.
”Med denne nye, ambitiøse danske nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed tager regeringen et vigtigt skridt henimod at sikre, at Danmark igen bliver global frontløber på denne vigtige dagsorden,” bemærkede udenrigsminister Jeppe Kofod da også i forbindelse med lanceringen.
