Afrikanere og “Afrikadage” er blevet et hit i zoologiske haver. De hvide udstillere prises ved navn, mens de afrikanske gæster betegnes som en art. Har vi virkelig ikke lært bedre? argumenterer cand.mag. Helle Stenum i en kronik torsdag i Politiken.
Her går den tidligere leder af Mellemfolkeligt Samvirkes minoritetsafdeling hårdt i rette med sin “gamle” organisation. Helle Stenum skriver bl.a.:
Her i sommeren 2006 har Aalborg Zoo på opfordring af Mellemfolkeligt Samvirke gennemført en række events og udstillinger, som midt i hedebølgen giver isnende associationer til de menneske- og kulturudstillinger, som ikke bare i Danmark, men over hele Europa havde deres storhedstid fra århundredeskiftet og frem til 1930erne – og som skriver sig ind som et væsentligt element i den europæiske racialisering af ikke-europæere. “Racialisering” er kategorisering af mennesker på baggrund af karakteristika, der formodes at være medfødte.
Det giver anledning til stor forundring, at en organisation, der arbejder med relationer mellem Europa og Afrika, åbenbart er så lidt reflekterende om den koloniale historie på den ene side og på den anden side effekten af at placere “afrikanere” og fortællingerne om dem i en zoologisk have.
Ifølge Mellemfolkeligt Samvirkes pressemeddelelse var det organisationen, der havde taget initiativ til zoo-udstillinger og events, der ifølge tidligere MS-udsendte Morten Heise bunder i ønsket om at “udbrede kendskabet til afrikanerne og de problemer, de slås med”, “… sætte fokus på afrikanernes udfordringer i Afrika og samtidig synliggøre Mellemfolkeligt Samvirkes gode arbejde”.
Med formuleringen videre i pressemeddelelsen må man bekymret spørge sig selv, med hvilken etnocentrisk bevidstløshed organisationen mon udfører bistandsarbejde i de såkaldte udviklingslande: “Aalborg Zoo ønskede et sted, hvor man ikke kun så på afrikanske dyr, men også lærte om de mennesker, der lever med dyrene. Og Mellemfolkeligt Samvirke sad med ekspertisen”.
Det program, som MS havde strikket sammen i zoo fra juni og til august bød på aktiviteter som leg og dans, fremstilling af mad, malerier, smykker, legetøj, trommespil, hvor der medvirkede tanzanianere, sudanere og ugandere, og samtidig udstillede MS “i den afrikanske hytte” om masaiernes kamp for at opnå landrettigheder i Tanzania.
Det helt store og overordnede spørgsmål er ikke de gode intentioner eller de konkrete aktiviteter, men det er: Hvad laver “afrikansk kultur” og ‘afrikanske mennesker’ som underholdning inde i en zoologisk have?
Som Susanne Solskov, formidler fra Aalborg Zoo, siger: – For os har det været vigtigt at vise, hvordan afrikanerne lever med deres dyr. Det giver perspektiv på det almindelige zoo-besøg.
Harmløst og nyttigt vil MS og zoo sikkert sige. Hvad er der i vejen med lidt underholdende information om Afrika(nere)? Men der er rigtig meget i vejen med dette koncept.
Kunne man forestille sig, at en flok hvide middelklassedanskere optrådte i Zambia i en europæisk temapark i en zoologisk have ved siden af bure med en sortbroget malkeko, en flok grise, et par ræve og rotter og som mod ussel betaling fra de besøgende vaskede bil, drak øl, lærte de besøgende sejle-op-ad-åen og at fylde en medister?
Nej, det kunne man ikke, men man kan godt forestille sig scenen med de mennesker, som er blevet udpeget til at være den særlig eksotiske “Anden”. Det er “de eksotiske”, “ikke-hvide”, der havner i zoo, og det ligner en trend denne sommer.
Løveparken Givskud giver den med “afrikadage med afrikansk musik og dans”, og i Ebeltoft Zoo har man ud over en afrikansk “landsbyhytte” fortælling af “indianernes historie”. Indianernes historie! Gad vide, hvilken version af indianernes historie der serveres her, for hvordan forklares folkemord for de håbefulde børn?
Men igen – det bliver det jo nok heller ikke, for det er jo ikke rigtig familiehyggeligt. Kunne man forestille sig Auschwitz som temapark?
Helle Stenum skriver senere:
I Aalborg har det været bemærkelsesværdigt, at ikke en eneste af de “afrikanere”, der lavede mad, dansede og spillede trommer, er citeret eller har et navn i pressematerialet. Det er kun de hvide iscenesættere fra MS og zoo, som talte og var benævnt ved navn.
Afrikanerne var betegnet som “Fire ugandere kommer og leger med de små”, “Vi har fået en tanzaniansk mama til at lave mad til os”, “Trommedagene vil være ledet af en tanzanianer og en sudaneser”.
Som kontrast hertil er overskriften på MS pressemeddelelsen: “Morten brænder for Afrika” – altså et individ med et personligt projekt om at gøre noget for andre – eller med den Anden kunne man fristes til at sige.
Man kunne spørge, hvad en “afrikaner” egentlig er, og hvilken status uganderne og tanzanianerne havde i arrangementet. Har MS fløjet “afrikanerne” ind fra “Afrika” til denne specielle event? Sandsynligvis ikke, for det er hamrende svært at få visum til det lukkede Europa.
Så sandsynligvis bor “afrikanerne” i Aalborg og omegn. Hvilken status har de – er de frivillige i MS? Får de løn for at medvirke som trækplaster for zoo? Er de til daglig ansat i MS? Eller hvordan er det?
I modsætning til MS håber jeg, at både bistandsorganisationen og zoologiske haver i det ganske land besinder sig og standser denne upassende racialisering af mennesker fra koloniserede områder og i stedet dykker lidt mere ned i historien og i forståelsen af, hvordan racisme og racialisering virker, skriver kronikøren.
Kronikken stod i dagbladet Politiken torsdag den 3. august 2006
Helle Stenum er forkvinde for miXeurope, som arbejder med at forebygge og modvirke fremmedfrygt og racisme. miXeurope arbejder med forskellige events, med træning og kurser, med formidling og debat gennem forskellige medier og med utraditionelle projekter, som skaber møder mellem mennesker på tværs af etnicitet, alder osv. (se www.miXeurope.dk).
Hun har en fortid som leder af Minoritetsafdelingen i Mellemfolkeligt Samvirke i gennem 5 år frem til 2002 og har siddet i en del af de nu nedlagte råd og nævn omkring integration og etnisk ligestilling. I Mellemfolkeligt Samvirke-regi igangsatte hun bl.a. Projekt Pigeliv om etniske minoritetspiger, var tovholder i forskellige netværk (bl.a. omkring den lave integrationsydelse til flygtninge) og var koordinator for eventen Fredag Mod Fremmedfrygt i 2002.
I dag underviser hun på Kultur- og Sprogmødestudier ved Roskilde Universitetscenter, Danmark og arbejder desuden som freelance konsulent i integrations- og minoritetsspørgsmål. Herudover sidder hun bl.a. som særlig sagkyndig i Københavns Kommunes Integrationsråd.
Hun er cand.mag. i datalogi og samfundsfag og herudover universitetsstudier i Historie, Litteraturvidenskab og Minoritetsstudier, ligesom hun jobmæssigt tidligere har arbejdet med så forskellige områder som IT, organisationsudvikling, bygherrerådgivning og socialpolitisk udvikling m.v.
