Kronprinsessen ind i internationalt panel om mødredødelighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kronprinsesse Mary kommer med i et internationalt panel, som skal bekæmpe mødredødelighed og fremme reproduktiv sundhed og rettigheder og famlieplanlægning. Det sker på opfordring af FN’s Befolkningsfond (UNFPA).

Den 40-årige mor til fire har stillet sig til rådighed for det nyoprettede internationale panel af toneangivende og prominente personer, fremgår det af en pressemeddelelse tirsdag.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) siger:

”Jeg er meget begejstret for, at Kronprinsessen vil engagere sig aktivt i denne vigtige indsats for at bekæmpe mødredødelighed og fremme kvinders reproduktive sundhed og rettigheder. Hendes viden og engagement på området er velkendt”.

“Jeg er derfor overbevist om, at Kronprinsessen vil bidrage afgørende til at udbrede kendskabet og sikre opbakning til denne dagsorden, som har høj prioritet i dansk udviklingsbistand og meget bred opbakning herhjemme.”

Kronprinsessens deltagelse i panelet ligger i naturlig forlængelse af hendes mangeårige engagement i mødresundhed og kvinders rettig-heder og vilkår generelt samt interessen for den bredere udviklingsdagsorden, bl.a. som protektor for FN’s Befolkningsfond, Maternity Worldwide, Dansk Flygtningehjælp og WHO-Europa, hedder det.

Det internationale panel, High Level Task Force for ICPD, lanceres officielt i New York den 1. oktober 2012, hvor Mary deltager.

Panelet skal frem mod markeringen i 2014 af 20-året for det såkaldte Kairo-handlingsprogram (ICPD, Kairo 1994), bidrage til den internationale opmærksomhed og dialog om kvinders reproduktive sundhed og rettigheder.

Denne indsats har stor betydning, da FN’s 2015-udviklingsmål om at mindske mødredødeligheden er det mål, hvor fremskridtene har været mest begrænsede.

De seneste tal viser, at ca. 222 millioner kvinder i udviklingslandene fortsat ikke har adgang til moderne familieplanlægning, og kun halvdelen af kvinderne i Afrika syd for Sahara føder med uddannet fødselshjælp.

Panelet består af 24 toneangivende og prominente personer og bliver ledet af den tidligere finske præsident Tarja Halonen samt den tidligere præsident i Mozambique Joaquim Chissano.

Baggrund

High Level Task Force for ICPD – HLTF skal arbejde for fremme af Kairo-handlingsprogrammet, og dermed den dagsorden, der handler om at styrke kvinders reproduktive sundhed og rettigheder, herunder bekæmpe mødredødelighed og sikre adgang til familieplanlægning.

Kairo-handlingsprogrammet blev vedtaget ved FN’s Befolkningskonference (International Conference on Population and Development, ICPD) i Kairo i 1994.

Panelet forventes at mødes ca. to gange årligt i perioden 2012-2015. Herudover forventes medlemmerne ved relevante møder og konferencer at fremme Kairo-handlingsprogrammets målsætninger, og være fortalere for en styrkelse af kvinders rettigheder generelt.

Organisatorisk bliver højniveaugruppen et uafhængigt organ, der sekretariatsbetjenes af civilsamfundsorganisationen International Planned Parenthood Federation (IPPF).

Kronprinsessen vil deltage i panelets første møde, der finder sted den 29.-30. september i New York i margin af ministerugen af FN’s generalforsamling.

Indsatsen vil være central frem mod markeringen af 20-året for Kairo-handlingsprogrammet i 2014 (ICPD+20) samt 2013, hvor status for FN’s 2015-udviklingsmål (MDG’erne) drøftes.

Her skal det internationale samfund bl.a. drøfte, hvordan opfyldelsen af 2015-udviklingsmål nr. 5 om at mindske mødredødelighed bedst fremmes.

Dette mål er det 2015-mål, der er længst fra opfyldelse – se mere om ICPD+20 på http://icpdbeyond2014.org/ og MDGerne på http://www.un.org/millenniumgoals.

Kairo-handlingsprogrammet ændrede verdenssamfundets tilgang til befolkningspolitik.

Man gik væk fra kontrol og befolkningsbegrænsning og over til en rettighedsbaseret tilgang med fokus på adgang til familieplanlægning, moderne prævention samt mulighed for at føde med en uddannet fødselshjælper.

Også spørgsmålene om adgang til uddannelse og kvinders rettigheder generelt står centralt i handlingsprogrammet.

Diverse links:
FN’s Befolkningsfond, UNFPA:
http://www.unfpa.org/public/
Adding it up, UNFPA og Guttmacher 2012, https://www.unfpa.org/public/global/publications/pid/4461
UNICEF’s database over kvinder der føder uden uddannet hjælp:
http://www.childinfo.org/delivery_care.html

Man kan se de nyeste tal for mødredødelighed WHO, UNICEF, UNFPA og Verdensbanken 2012: http://www.unfpa.org/public/home/mothers/MMEstimates2012/
State of World Midwifery 2011, Delivering Health Saving lives: http://www.unfpa.org/sowmy/report/home.html

Yderligere oplysninger om panelets arbejde hos:
Chefkonsulent Anne Marie T. Voetmann, e-mail: [email protected]
tlf.: 33 92 10 73 / 50 77 86 46 eller fuldmægtig
Lena Hothes, e-mail: [email protected] og tlf: 33 9210 50