Det kan godt være, at fodbold er nationalsporten i Danmark. Sådan er det ikke i Brasilien. Det er meget, meget mere: Fodbolden er det kit, der binder samfundet sammen, og som på sin vis er med til at samle nationen under ét flag.
Af Hans Hesseldahl
Det var nogle af betragtningerne i et foredrag om kulturens og sportens rolle i det brasilianske samfund, som for nylig blev holdt på et seminar på Den Internationale Højskole i Helsingør med eksperter indenfor brasiliansk økonomi, politik, historie og kultur.
Foredragsholderen, dr.phil. Vinícius de Carvalho fra Aarhus Universitet, pegede på, at temaet er topaktuelt, da Brasiliens er vært for VM i fodbold (2014) og De Olympiske Lege (2016).
Landet har som det eneste vundet verdensmesterskabet i fodbold hele fem gange og navne som Pelé, Ronaldo og Sókrates behøves næppe nærmere præsentation. Men hvilken dybere betydning har fodbold for det brasilianske samfund udover underholdningsværdien?
Ifølge Dr.phil. Vinícius de Carvalho er svaret, at den sydamerikanske gigant er præget af så mange selvmodsigelser og en så enorm pluralitet, at sport og kultur er væsentlige instrumenter i forhold til at forene og skabe en nationalidentitet, som alle kan identificere sig med.
Med andre ord er fodbold det kit, der binder samfundet sammen, og som på sin vis er med til at samle nationen.
Det racedelte Brasilien
En interessant pointe, som her blev fremhævet, er det faktum, at en stor del af de fodboldspillere, der repræsenterer det uhyre klasse- og racedelte Brasilien, er sorte.
Helt generelt er mange af Brasiliens stærkeste eksportvarer og nationale symboler som samba og capoeira uløseligt forbundet med den afro-brasilianske kultur. Men at de hyldes udadtil, er ikke det samme som, at de respekteres indadtil i et samfund, der er gennemsyret af racisme.
For den sorte fodboldspiller er den største sejr derfor ikke nødvendigvis at besejre et andet hold, men vinde social respekt og dermed være i stand til at bevæge sig væk fra en plads på bunden af samfundshierarkiet.
At den sejr – også uden for fodboldens verden – er forbeholdt et absolut fåtal, hænger bl.a. sammen med, at der kun er meget få sorte studerende på landets universiteter.
Brasiliansk kulturs modsatrettede logikker
Vil man forstå, hvordan den brasilianske kultur fungerer, må man se på, hvordan den er sammensat. Her fremhævede Dr.phil. Vinícius de Carvalho, hvordan modernitetens forskellige logikker spiller en væsentlig rolle.
Som Europa har også Brasilien gennemgået en udvikling fra en middelalderlig præmodernitet, hvor Gud stod i centrum for menneskets verdensopfattelse, til en modernitet, hvor forestillingen om mennesket som et individ med valgmuligheder, uafhængigt af religion, opstår, og så over til postmoderniteten, hvor de store, evigtgyldige sandheder afløses af en fragmenteret og udpræget individualistisk eksistensfornemmelse.
Det specielle ved Brasilien, i modsætning til Europa, er, at de logikker, der knytter sig til de forskellige modernitetsfaser, eksisterer side om side, og at de bliver tillagt omtrent lige stor værdi af befolkningen.
Derfor kunne man i 2010 opleve, at Brasiliens nuværende præsident, Dilma Rousseff, en fremsynet og moderne kvinde, under valgkampen gik til kirkemesse under stort presseopbud, fordi hun vidste, at det ville hjælpe hende til at vinde befolkningens tillid.
Eller sagt med andre ord: En stor del af befolkningen er præget af et middelalderligt verdenssyn, uagtet at de lever i moderne millionbyer og er storforbrugere af den nyeste teknologi.
Brasilien som fremtidens land?
Alt i alt tegnede Dr.phil. Vinícius de Carvalho et billede af et frembrusende Brasilien, der som verdens sjette største økonomi har travlt med at sælge sig selv til omverdenen som fremtidens land, men som på mange planer fortsat er domineret af problemer med enorme klasseskel, vold og institutionaliseret racisme.
Samlet set er den gode nyhed, at det går fremad i Brasilien. Den dårlige nyhed er, at der er meget lang vej endnu.
————-
Hans Hesseldahl er medarbejder på U-landsnyt.dk og har boet i Brasilien.
