På dansk initiativ, med dansk rådgivning og for danske millioner er den historiske bymidte i den indiske by Serampore tæt på fordums glans. Flere bygninger fra danskertiden 1755-1845 er restaureret, og bustrafikken er lagt om for at bevare centrum med kirkepladsen, som den var engang.
Den gamle danske handelsstation ved Hooghly-floden ligger ca 25 km nord for Kolkata og er næsten bygget sammen med denne Indiens metropolis med omkring 4,5 millioner indbyggere.
Men Serampore lever endnu sit eget liv, på en gang næsten som dengang området blev styret med kyndig dansk hånd og som en indisk by anno 2018.
Man vasker både sig selv og tøj på gaden med vand fra en enlig hane ved de åbne kloaker, køer vandrer omkring for at finde lidt at spise, mens tuc tuc’er flittigt bruger hornet, og busserne behændigt drejer uden om sovende hunde.
Der er stadig meget landsby over Serampore, hvis historiske bymidte endnu har undgået at blive plastret til med nye højhuse.
Skt. Olavs Kirke blev opført i 1806 og opkaldt efter den norske nationalhelgen. Formentlig fordi chefen for handelsstationen, Ole Bie, stammede fra Trondheim.
Foto: Britt Lindemann
En bro mellem kulturer
Men hvorfor er vi fra dansk side nu så bastant tilbage i Serampore? Det er næppe fordi den – af mange glemte – danske handelsstation endnu engang skal skabe økonomisk vækst i byen, så kan man tale om kulturimperialisme?
Spørgsmålene bliver stillet til den danske ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, som – måske ikke overraskende – siger:
“Kulturimperialisme? Tværtimod. Danmark og Indien har tætte og lange forbindelser. Vi handlede faktisk allerede med Indien gennem Byzans i 800-tallet, og gennem de seneste mange hundrede år har vi skabet mange og vigtige relationer til Indien.”
“Danmark har været til stede i Indien siden danske handelsskibe nåede kysterne i Tamil Nadu og etablerede en handelsplads i Tranquebar for fire århundreder siden. Siden dengang og hele vejen igennem historien har vores forhold været kendetegnet af fred, venskab og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Det gælder også kulturarven i Serampore.”
“Serampore har altid stået i skyggen af Tranquebar, selvom den blev langt mere indbringende. Men det er nu ikke det, der skal rådes bod på nu. Vi er ”tilbage” i Serampore, for at værne om den dansk-indiske kulturarv. Det er vores fælles arv. Vi er med til at bygge bro mellem den danske og den indiske kulturhistorie, og det ikke blot værdsættes af inderne. De er aktivt med og bidrager også økonomisk. Ellers ville der ikke være mening i restaureringen. Den er jo ikke kun gennemført for nutiden, men for fremtiden,” siger han og fortsætter:
“Vores periode i Serampore er en fantastisk historie, der viser hvordan handelssamkvem kan føre til udvikling. Serampore voksede under det danske styre fra en samling små landsbyer til et aktivt handelscentrum, hvis formål var at skaffe værdifulde varer fra Bengalen. Det var det primære formål, men der kom andre interesser til.”
“Især fik de skotske baptister, som en fremsynet chef for handelsstationen gav asyl og endog dansk statsborgerskab, betydning. De byggede et trykkeri, som blev et af de mest betydningsfulde i Indien, og i 1800 åbnede de den første grundskole for bengalske drenge. Missionærernes uddannelsesaktiviteter og især grundlæggelsen af Serampore College i 1818 var med til at gøre handelsstationen til noget ganske særligt. Og levedygtigt.”
Serampore College, der begyndte nærmest som et præsteseminar, har i dag mange tusinde studerende og er en anerkendt uddannelsesinstitution. Universitetet er et af Serampores kendetegn.
Foto: Britt Lindemann
Der herskede lov og orden og fængslet fra 1803 eksisterer stadig og er i brug, dog med moderniserede celler mm.
Den danske ambassadør vil ikke give Danmark-Norge alene kredit for handelsstationens betydning. Udviklingen i Europa – krig med mulighed for at handle under neutralt flag – blev ikke overset af danske handelsfolk. Det var en lukrativ periode for dansk initiativ i Serampore.
Serampore College
Men de skotske baptister, som havde fået asyl i Serampore – og dansk statsborgerskab – fik af Frederik VI papir på, at Serampore College var det tredje dansk-norske universitet efter København og Kiel og kun ansvarlig over for kongen.
Det har betydning den dag i dag. Det oprindelige teologiske fakultet og fakultetet for asiatisk sprog og kultur er selvstyrende og ikke som de nyere fakulteter underlagt universitetet i Kolkata. Det har manøvrefrihed og tiltrækker studerende fra hele Indien.
Peter Taksøe-Jensen havde inviteret sine nordiske kolleger til Serampore, da man indviede The Denmark Tavern den 28. februar og sammen med en række højtstående embedsmænd fra Vestbengalen, kunne den storslåede begivenhed fortsætte på college. Her uddelte han seks stipendier til studerende. Pengene kommer bl.a. fra det danske kirkeministerium, hvorfor de tre stipendier går til studerende på det teologiske fakultet.
Anledningen var, at det i år er 200 år siden, at Serampore College blev grundlagt. I dag har det omkring 2.300 studerende, og college er mere end noget andet kodeordet for Serampore. Det kender alle og ved hvor er.
Peter Taksøe-Jensen er overbevist om, at arbejdet for at bevare den fælles kulturarv vil styrke det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Inden – ikke mindst gennem det danske kulturinstitut, som åbner i Delhi i løbet af året.
Han understreger, at han som dansk ambassadør vil udviklede det store samarbejdspotentiale, som han finder ligger inden for en række områder, som f.eks. smart cities, forskning, grøn energi og sundhed og at kultur indgår også på disse felter.
“Der er mange muligheder for øget kulturelt samarbejde med Indien. Serampore er en af dem, hvor der er knyttet stærke bånd mellem Danmark og Indien. Kommer der et udspil fra Indien, så måske… Vi er jo fælles om det. Og skal være fælles om det,” slutter han.
Undervejs i samtalen har han mindet om, at inderne selv tog initiativ til at restaurere den gamle guvernementsbolig – huset hvor chefen for handelsstationen boede og hvor administrationen var. En fornem bygning på pladsen i byens midte, hvor der nu også ligger et nyere domhus, administrationsbygninger og juristernes kantine.
Pladsen er stor og grusbelagt og ingen skønhedsåbenbaring. Kan den blive det rekreative byrum, som Serampore savner?
Det spørgsmål svæver i luften. Måske hen til Realdania, som generøst gennem Serampore Initiativet har finansieret restaureringerne med 24 mio.kr.
Læs om Serampore Initiativet på Nationalmuseets netsted
Rejsen til Serampore blev støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje
