Den 2. og 3. september byder Valby Kulturdage velkommen til bydelens nye flygtninge og fejrer mangfoldigheden med forskellige arrangementer, hvor der er fokus på kulturmøder. Det skriver Valby Kulturhus i en pressemeddelelse
Et beduintelt vil danne ramme om begivenhederne, og programmet byder på blandt andet et udvalg af mellemøstlige musikere, der blandt andet fortolker danske klassikere, går på scenen med danske musikere og sender toner fra hjemstavnen ud i teltet.
Valby har taget imod et større antal af Københavns nye flygtninge, og kulturprogrammet i beduinteltet er en hyldest til integrationen og sameksistensen.
”Flygtningene på Ottiliavej er blevet taget godt imod i Valby. Vi vil gerne manifestere velkomsten med et efter valbyske normer ambitiøst kulturprogram ” udtaler Sofie Jekel, projektleder på Beduinteltet og til daglig eventkoordinator i Valby Kulturhus, i pressemeddelelsen.
Der er gratis adgang for alle.
Læs mere om de forskellige arrangementer, eller følg eventet på Facebook.