Af Jørgen Harboe
Verghese Kurien var en donor-darling af de lidt mere spændende. Nu er han død, 90 år gammel.
Kurien var inder fra den sydlige delstat, Kerala, der er kendt for sine mange kommunister (Kurien var en af dem) og for det forholdsvis gode uddannelsessystem, som Kurien også nød godt af.
Han blev civilingeniør og fik en del af sin vestlige træning i USA.
Kurien trådte allerede ind i Indiens udviklingshistorie i 1940’erne, da han overtog driften af et mejeri et par hundrede km nord for Mumbai (Bombay).
Moderne mejerier var særsyn i det daværende britiske Indien, og endnu mere usædvanligt var det, da Kurien lavede sit om til et andelsmejeri. I årenes løb skabte han et netværk af andelsmejerier over hele Indien.
Det gjorde han, da EF’s (det senere EU’s) garanterede mindstepriser førte til enorme overskud af mejeriprodukter i 1960’erne og 1970’erne. EF skaffede sig af med sit overskud ved at donere en del af det som fødevarehjælp til bl.a. Indien.
Her så Kurien med rædsel, at den gratis fødevarehjælp kunne kvæle økonomien i det mejerikooperativ, han havde bygget op. For hvem ville købe mælk fra en indisk bonde, hvis de kunne få mælkepulveret gratis fra EF?
Kurien reddede de indiske mælkebønder ved at få en regeringsaftale i stand, der kanaliserede mælkepulveret til mejerier i stedet for til forbrugerne. Kurien rekombinerede pulveret til mælk, solgte mælken og brugte overskuddet til at bygge store moderne mejerier op overalt i landet.
De nye kæmpemejerier købte mælk fra millioner af indiske mælkebønder, og resultatet blev, at Indien i dag har en mejeriindustri, der forsyner alle storbyer med indisk producerede mejerivarer. Andre lande i Asien og Afrika har kopieret Kuriens udviklingsmodel, der fik navnet Den hvide Revolution.
Danida så hurtigt Kuriens usædvanlige evner og potentiale som udviklingslokomotiv. Det samme gjorde industrivirksomheden Larsen&Toubro, der blev startet af to danske ingeniører i Mumbai.
Henning Holck Larsen og Søren Toubro importerede, producerede og leverede mejerimaskiner til Kuriens voksende mejeriimperium og skabte samtidig deres egen megakoncern, der i dag er rent indisk.
Kurien havde brug for den danske bistand og knowhow, men nærede ikke så megen respekt for sine hvide samarbejdspartnere, at det blev til underdanighed og følgagtighed.
Det kunne partnerne godt lide. Der var tale om ægte fællesskab med drøje hug til begge sider – og venskab, når danskerne og andre virksomheds- eller donor-repræsentanter evnede at holde trit med Kuriens tempo og engagement, hvad kun få kunne.
Han blev en af udviklingshistoriens helt store karismatiske skikkelser.
Jørgen Harboe er journalist og forfatter med u-landsforhold som speciale.
